På fredens sted lod den høje Øverste sin strålende, ophøjede tanke strømme ud. Læreren nærmede sig. »Den ene flamme må tænde de andre niogfyrre,« erklærede den høje Øverste. »Sådan skal det være,« svarede læreren.
»Da Herkules nu har tændt sin egen lampe, må han bringe lyset til andre.« Ikke længe efter hidkaldte læreren Herkules.
»Elleve gange har hjulet drejet, og nu står du foran en ny port.
I lang tid har du stræbt efter lyset, som først blafrede usikkert og siden voksede til en sikker ledestjerne, som nu lyser for dig som en flammende sol.
Vend nu ryggen til lyset, gå i modsat retning. Gå tilbage til dem, for hvem lyset kun er et kortvarigt glimt og hjælp dem med at få det til at vokse.
Vend dine skridt mod Augias, hvis rige skal renses for det ældgamle onde.
Jeg har talt.«
Så drog Herkules af sted gennem den ellevte port for at søge efter kong Augias.
Da Herkules nærmede sig det rige, hvor Augias var hersker, mødtes han af en hæslig stank, der gjorde ham svag og kraftesløs.
Han erfarede, at kong Augias i årevis ikke havde fået fjernet den gødning, som hans kvæg havde efterladt sig i de kongelige stalde. Også græsgangene var så fyldt med gødning, at der ingen afgrøder kunne vokse. Som følge deraf fejede en ødelæggende pest gennem landet og voldte skade på menneskeliv. Herkules drog nu til paladset og opsøgte Augias. Da denne fik at vide, at Herkules ville rense de stinkende stalde, gav han udtryk for mistillid og vantro.
»Du siger, at du vil udføre dette kæmpearbejde uden belønning,« sagde kongen mistroisk.
»Jeg har ingen tillid til folk, der kommer med sådanne pralerier. Du har udtænkt en snedig plan, Herkules, for at tage min trone fra mig. Mænd, der søger at tjene verden uden at få noget til gengæld, har jeg aldrig hørt om.
Hvad det angår, ville jeg dog byde enhver tåbe velkommen, som prøvede at hjælpe. Men vi må slå en handel af, så jeg ikke bliver anset for at være en tåbelig konge. Hvis du på én eneste dag kan udføre, hvad du har lovet, så skal en tiendedel af alt mit kvæg blive dit, men hvis det mislykkes for dig, er dit liv og din skæbne i mine hænder. Selvfølgelig tror jeg ikke, du kan leve op til dit praleri, men du må gerne prøve.«
Derefter forlod Herkules kongen. Han vandrede gennem det ødelagte område, og han så en kærre køre forbi, højt læsset med døde, der var blevet ofre for pesten.
Han lagde mærke til, at der var to floder, Alpheus og Peneus, der roligt flød lige i nærheden.
Som han stod ved bredden af den ene, dukkede svaret på hans problem op i hans sind.
Han begyndte at arbejde af alle kræfter.
Med store anstrengelser lykkedes det ham at omdirigere begge disse strømme fra det løb, de havde fulgt i årtier. Han fik Alpheus og Peneus vande til at strømme gennem kong Augias' gødningsfyldte stalde.
De brusende hvirvler fejede alt det bort, som så længe havde samlet sig.
Riget blev renset for sit stinkende mørke.
På en eneste dag var det umulige hverv blevet udført.
Da Herkules ganske godt tilfreds med dette resultat kom tilbage til Augias, skulede denne.
»Du klarede det med en list,« skreg kong Augias i raseri. »Floderne har gjort arbejdet, ikke du. Det var et kneb for at tage mit kvæg fra mig, et anslag mod min trone. Belønningen skal du ikke have. Gå, se at komme herfra, inden jeg gør dig et hoved kortere.«
Den vrede konge forviste således Herkules og forbød ham, med trussel om en pludselig død, nogensinde at sætte sine ben i hans rige.
Da menneskesønnen, som også var Guds søn, havde udført det tildelte arbejde, drog han tilbage til ham, hvorfra han kom. »En verdenstjener er du blevet,« sagde læreren, da Herkules kom nærmere. »Du er gået frem ved at gå tilbage. Du er kommet til lysets hus, dog ad en anden vej. Du har brugt dit lys, for at andres lys kunne skinne. Den juvel, som det ellevte arbejde skænker, er din for evigt.«
Aquarius' energier
(Foredrag af A.A.B. 1937)
​
Der er et udtryk i Det nye testamente »verdens ende«. Det begynder netop nu at gå op for mange af os, at det faktisk betød, at Fiskenes tidsalder, hvor Kristus, den store verdensfrelser, kom, ville slutte på et bestemt tidspunkt, og at vi har nået dette tidspunkt nu.
Vi står ikke over for en dommedag, hvor fårene vil blive skilt fra bukkene og nogen kommer i himlen og andre i helvede.
Mange latterlige fortolkninger er blevet lagt ind i bibelens symbolik. Man har troet, at fårene kom i himlen og bukkene i helvede.
Det er lige omvendt.
Bukken i Capricorn er den indviede, og fra en bestemt esoterisk synsvinkel kommer bukkene i himlen, fordi de fungerer i det åndelige rige, som himlen er.
Fårene bliver på jorden (som faktisk er det eneste helvede, man kan tale om), indtil de ikke længere er får, indtil de lærer at tænke individuelt, at blive stenbukke, at bestige bjerget og ændre sig fra at være dem, der bare følger efter, til at være de uafhængige søgende.
Indgangen til himlen er indgangen til Vandbærerens tidsalder, der har været på vej de sidste to hundrede år.
Vi får at vide, at omkring år to tusinde vil Polarstjernen og en anden stjerne på himlen (Vega) være i konjunktion med hinanden, og at Vandbærerens tidsalder vil være helt over os, men kun helt i den betydning, at vi træder ind i den, og Pisces-kræfterne hastigt svinder.
Alt, hvad der kommer frem som udtryk på det fysiske plan, skyldes subjektive kræfter.
Der findes en åndsretning, der fører alle mysterier, alle de lærdomme, som vi nu kalder den evige visdom, tilbage til en form for animal tilbedelse og tempelmysterier af en lav og seksuel art.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg ønsker at fortælle jer, hvad jeg mener er af vital interesse for os at forstå, fordi det er noget, der i Vandbærerens tidsalder vil komme frem i stadigt større udstrækning.
Et er at være underkastet blind kraft, noget andet at have et intelligent syn på, hvad der sker, og at forstå og være forberedt på visse hændelser.
Måske er der for første gang i vor races historie et tilstrækkeligt stort antal intelligente mænd og kvinder, der kan foregribe begivenheder med en forståelse, der er baseret på, hvad der er sket i fortiden, hvorved de bliver i stand til at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden.
Hvad var årsag til tyredyrkelsen i Taurus?
Ikke den animale natur i menneskeheden, som valgte tyren som symbol på dyrenaturen og guddommeliggjorde den, sådan som gennemsnitsmennesket, der udforsker mysterierne, påstår.
Årsagen var subjektive kræfter, der virkede på vor planet, mens vor sol passerede gennem Taurus. Menneskets lektie er den, at vi under tyrens symbol måtte kæmpe med dyret i os selv.
Så gik vor sol ind i Aries, vædderen, og vi fik ofringen af lammet, der viser at ofringen af den animale natur var ved at træde i stedet for kampen med den animale natur.
Så gik solen ind i Pisces, fiskene.
De kræfter, der virkede på vor planet på det tidspunkt, gjorde mennesket bevidst om vores grundlæggende dualitet og forbindelsen mellem disse to dele af os selv, to fisk forbundet med et bånd.
Denne bevidsthed begyndte i stor målestok at øve indflydelse på mennesket, dvs. at vi er sjæle og legemer. Kristus kom i Pisces for på fuldendt måde at vise os, hvad der ville blive det endelige resultat, når vi havde knyttet de to fisk sammen, den fisk, der er symbol på den anden person, fiskeavataren, og den fisk, der svømmer i materien, og som er symbol på mennesket i inkarnation.
Der har I historien.
Efter at have sporet den forunderlige, idealistiske evolutionslære tilbage gennem de sidste fem til seks tusind år som resultat af subjektive kræfter, der var rettet mod menneskeheden, er vi nu på vej ind i Vandbærerens tegn, hvor vi skal lære, ved hjælp af vandets og renselsens symbolik, hvordan vi kan være sjælen og ikke mennesket.
Det er, hvad der vil ske i Aquarius.
Kan I forestille jer, hvordan menneskeheden vil være ved slutningen af Vandbærerens tidsalder om cirka to tusinde fem hundrede år?
Den animale natur, følelsesnaturen og det mentale vil være sekundært, og sjælen, bevidsthedsaspektet, denne universelle drivkraft i os alle, der bringer os i forbindelse med Gud, vil have indtaget førstepladsen.
Eller sagt på en anden måde, vi har ladt menneskeriget bag os, og selv om vi måske lever i legemer, er vor bevidsthed fokuseret i det femte naturrige, det åndelige rige.
Det er profetien, det er, hvad der ligger foran menneskeheden om ca. to tusinde og fem hundrede år.
Det tegn, der ligger over for Aquarius, er Leo, tegnet for individualiteten, for mennesket, der har erkendt sig selv som et menneskeligt væsen.
Vi stod på egne ben, vi var midtpunkt i vores univers, stjernerne kredsede omkring os, alt hændte i relation til os selv.
Derved lærte vi visse vigtige lektier: at det nok var muligt, at vi ikke var så betydningsfulde, som vi troede, og at vi ved at underkaste os en vis træning kunne finde et højere selv. Og dermed gik vi videre til Scorpio, hvor vi blev prøvet for at se, hvor megen ihærdighed vi havde.
Det mest fremtrædende karaktertræk hos aspiranten er udholdenhed, og det tegn, der kræver størst udholdenhed, er Scorpio.
Vi sejrer i Scorpio, og i Sagittarius bliver vi den målrettede discipel, som ikke kan vende om, når først vi har lagt hånden på ploven. Vi vil måske gerne, men vi kan ikke vende om.
Vi fortsætter, og fordi vi fortsætter, klatrer vi i Capricorn op til bjergets top og oplever transfigurationen. I Aquarius bliver disciplen den tjenende mester. Vi tager emnet verdensfrelsere op i Pisces.
I Aquarius er mennesket en tjenende mester.
Det er grundprincippet, som jeg ønsker, at I holder jer for øje.
Vi kan være mestre, fordi vi har lært at tjene, og vi kan tjene, fordi vi er mestre.
Disse to følges ad.
Herkules 11. arbejde
Udrensningen af kong Augias' stalde
​Myten ​
Herskeren i første dekanat i Aquarius er Saturn. Saturn giver os disciplin. Saturn åbner mulighedernes dør for os. Gennem åndelige øvelser og forsøg styrker Saturn vore åndelige muskler og sætter os i stand til at komme ud af mørket ind i lyset.
Den indviedes adelsmærke.​
Som indviet er Herkules forpligtet til at gøre tre ting, der kan opsummeres som de fremtrædende kendetegn hos alle sande indviede.
Hvis de ikke er til stede i en eller anden grad, er det menneske ikke en sand indviet.
1. Uselvisk tjeneste. Det drejer sig ikke om tjeneste, vi yder, fordi vi har fået at vide at tjeneste er vejen til frigørelse, men om tjeneste, der ydes, fordi vor bevidsthed ikke længere er selvcentreret. Vi er ikke længere interesseret i os selv, men da vor bevidsthed er universel, findes der ikke andet for os end at tage vore medmenneskers problemer op og hjælpe dem. Det er ikke nogen anstrengelse for den sande Aquarius-mester at gøre dette.
2. Gruppearbejde. Dette er noget, vi kun ved lidt om på nuværende tidspunkt.
Verden har et utal af organisationer, selskaber og broder-søsterskaber, der er passende træningssteder for ambitiøse mennesker.
Det er ikke, fordi jeg vil være uvenlig, men min erfaring med gennemsnitsgruppen er, at den er et sandt arnested for jalousi, hvor folk prøver på at imponere de andre med al deres viden og deres vidunderlige selvopofrende livsførelse.
Det er ikke gruppearbejde.
Gruppearbejde betyder at stå åndeligt alene ved håndteringen af sine egne sager og fuldstændigt at glemme sit eget selv og egne anliggender til fordel for velfærdet hos den særlige del af menneskeheden, som vi er knyttet til.
Gruppearbejde fornægter ambition, fornægter at gøre karriere inden for nogen loge eller organisation, fornægter alle officielle forrettigheder.
Jeg tror ikke, at der vil være embedsmænd i de nye grupper, men at arbejdet vil foregå automatisk på grund af det intuitive åndelige samspil mellem enhederne i grupperne.
Vi ved ikke noget om det endnu.
Kan I forestille jer en gruppe, der er så tæt forbundet åndeligt, at breve, skrifter, bøger osv. helt kan undværes?
At kommunikationen mellem gruppemedlemmernes sind er perfekt?
Det er den i Aquarius-gruppen, men endnu ikke hos os.
3. Selvopofrelse. Meningen med selvopofrelse er at gøre selvet helligt. Det gælder gruppeselvet og det individuelle selv.
Det er den indviedes arbejde. Fra bjergtoppen i Capricorn må Herkules helt bogstaveligt komme ned i fysisk snavs og rense Augias stalde.
Jeg vil gerne give jer et begreb om hans psykologi. Han var klatret op til bjergtoppen. Han havde bestået alle de store prøver, han var gået fra Capricorn ind i det åndelige rige og kendte til en vis grad betydningen af mystisk ekstase, og i den høje åndelige tilstand fik han ordre til at gå ned og rense staldene.
Hvilket antiklimaks.
Intet betydningsfuldt verdensarbejde, men staldrensning.
Formålet med prøven kan opsummeres på denne måde: Herkules skulle hjælpe med at rense verden ved at lede livskræfterne igennem den, og i den rigtige retning. I
bør vide, at vi er på vej ind i Vandbærerens tidsalder, og ved dens afslutning vil materialismen, som vi kender den, være fuldstændig forsvundet, og hele livet vil blive fortolket ud fra energibegreber.
Vi har udelukkende at gøre med kræfter. Vi vil sandsynligvis benytte et nyt sprog, selve energiens symbolsprog. Vi vil alle være praktiserende okkultister, dvs. okkultister, der lever og arbejder i en verden af kræfter, og som begynder med kræfterne i deres eget indre.
I får en smule forståelse af, hvad det vil sige at håndtere kræfter, hvis I iagttager jeres tale.
Hvorfor hæver I jeres stemme, når I bliver emotionelle? Fordi den energi, der strømmer igennem jer, har en virkning på jeres stemmeorgan.
I arbejder med energier, og I misbruger energier. Iagttag jer selv og begynd at arbejde i jeres indre verden af kræfter.
Dette tegn indvarsler gruppen af verdensfrelsere. Det er næsten et »Johannes Døberen«-tegn, der forbereder, hvad den næste Fisketidsalder vil bringe.
Aquarius afbildes som en mand, der holder en omvendt krukke. Manden vender krukken, og ud af den kommer to vandstrømme, livets flod og kærlighedens flod, og disse to ord, liv og kærlighed, er de to ord, der giver udtryk for fremgangsmåden i Vandbærerens tidsalder.
Ikke form, ikke forstand, men liv og kærlighed. Det er to ord, vi bruger ustandselig, men som ikke har noget fyldestgørende begreb bag sig.
Dekanater, herskere og stjernebilleder
​
Aquarius er, ligesom andre tegn, opdelt i tre dekanater.
Vi er nu på vej ind i første dekanat, styret af Saturn. Herfra kommer vore nuværende vanskeligheder, vor politiske uro, opdelingen af verdensscenen i to store grupper, i mennesker, der er nationale og patriotiske og i dem, der begynder at se den internationale ånd.
I kirkerne, på det religiøse område, er der igen en opdeling mellem dem, der er ved at få et billede af det universelle i Guds kærlighed, og dem, der bøjer sig for autoritet og dogmer.
På det økonomiske område har Saturn fremkaldt et vældigt stort oprør mellem dem, der bukker under for det materielle, og dem, der giver afkald på det for at få noget bedre; mellem dem, der skraber ejendele til sig, som sanker til hobe og gemmer, og dem, der giver slip for at vinde det, Kristus kalder »skatte i himlen«.
På næsten alle tankens områder finder vi disse to magtfulde kræfter, der skyldes Pisces- og Aquariusenergiernes indvirkning.
Der er to forskellige grupper: de, der er bundet til fortiden og til det materielle aspekt, og de, der er ved at opfatte visionen, og som ser livet, bevidstheden, hensigten og planen bryde frem gennem dem alle.
Hvis I studerer verden intuitivt, hvis I følger med i, hvad der foregår i denne og andre dele af menneskeheden, vil I se det vidunderlige, at menneskeånden, trods uroligheder på overfladen og skrækkelige hændelser, er sund og ren, og vokser med opgaven, således at vi kommer igennem; men tro ikke, at det bliver i næste uge eller næste år! Vi kan få bedre forhold, forbedringer her og der og overalt. Det er op til os selv, hvor hurtigt vi lærer den lektie at give slip, således at Fisketidsalderens materialisme, autoritet, besidderglæde og mentalitet kan afløses af åndelighed, intuition og universel bevidsthed.
Det andet dekanat i Aquarius styres af Merkur, og ud af den nuværende tid fødes en indre oplysning. Den oplysning, der kom i Leo, der ligger modsat Aquarius, var »jeg er selvet«, oplysningen, der giver den indre klarhed, vi kalder selvbevidsthed.
Den oplysning, der kommer i Aquarius, er »jeg er det«, jeg er gruppebevidst.
Min selvbevidsthed er veget, min individualitet er uden betydning, min personlighed er kun en mekanisme, og min bevidsthed er et med alt, hvad der eksisterer.
I det tredje dekanat, styret af Venus, får vi fremkomsten af den altomfattende kærlighed. Om cirka 2.000 år kan vi måske virkelig udtrykke næstekærlighed. Den vil, og skal være en åbenbar kendsgerning, før menneskeheden som helhed kan gå ind i Capricorn. Den vil gå ind i det tegn i en kærlig ånd. Den individuelle aspirant kan ikke opnå indvielse, før vi har lært at elske uden forbehold og ikke kun elske dem, der tænker, som vi gør, og handler efter vores ønske.
Lovgiverne
​
Der er to lovgivere i zodiakken, Regulus og Kefus.
I Leo har vi en af de fire kongelige stjerner, Regulus, lovgiveren, loven for den enkelte, selviskhedens lov, om I vil, loven om konkurrence, den lov, der sætter ethvert menneske op imod vores medmennesker, den lov, der får os til at gribe og rage til sig, den lov, vi lever under, konkurrenceloven.
Regulus, loven for enkeltindividet, skal give plads for Kefus, loven i Aquarius, hvor vi vil få en ny lov, der bygger på lidelse, oplysning og kærlighed.
Det ville være interessant at se, i hvilken grad I selv kan forstå det væsentlige i disse to love, der er baseret på, at individets lidelser vil få os til at miste interessen for os selv.
Når I har lidt tilstrækkeligt, bekymrer I jer ikke længere om jer selv. I opdager, at den eneste vej til lykke ikke er at blive fri for lidelse, men at gå op i noget uden for jer selv.
Loven for Aquarius bygger på åndelig oplysning eller illumination, på intuitiv opfattelse og på næstekærlighed, som er identifikation med alle former i alle naturens riger.
En vældig fremtid ligger foran os, to tusinde fem hundrede år skal fuldbyrdes.
Vi er på vej.
Husk, at jo mere forfinet formerne er, gennem hvilken livet udfolder sig, desto hurtigere er reaktionen. Det er årsagen til den vældige acceleration, vi har på alle livets områder, det er derfor at vore nerver er på bristepunktet.
Vi har Pisces-legemer og prøver at klare vibrationen, der kendetegner Vandbærerens tidsalder.
Vi er endnu ikke vandbærere. Der findes ingen sande Aquarius-mennesker. Det er vi endnu ikke udstyret til. Nogle af de børn, der fødes, har disse kendetegn i denne tidsalder, men de er få, og der er langt imellem dem.
Vandbærerens tidsalder vil gøre sig gældende over hele verden. Der vil fødes Aquarius-mennesker overalt, fordi den subjektive ånd vil trænge igennem over alt på planeten.
Det er muligt, at der i Amerika, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika vil opstå brændpunkter for energien, men det, der rent faktisk vil ske, er, at der over hele verden i alle naturens riger vil inkarneres de mennesker samt andre former for liv, der forenes under den nye indflydelse fra Aquarius. Noget vidunderligt vil da ske. Lad os gøre verden rede, så vore børn og børnebørn kan komme til at opleve dette.
Kristus anslog tonen for »tidernes ende«, da han sagde: »En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre.« Det ellevte bud, det ellevte tegn.
Det er først nu, at vi opdager, hvilken vidunderlig astrolog Kristus var. Han vidste, at den cyklus, han indvarslede, ville svinde bort, at en ny arbejdsmetode skulle dukke op, hvor mestrene ville benytte sig af en ny fremgangsmåde for at nå menneskene, men han beredte vejen for sit eget senere arbejde.
Der er tre stjernebilleder i Aquarius.
Den sydlige Fisk, Pisces Australes, giver i forbindelse med Aquarius et billede af de fremtidige verdensfrelsere. Læg mærke til, at vi, i kulminationen af Pisces, har én fisk, avataren, ikke de to fisk forbundet med hinanden.
Det andet stjernebillede er Pegasus, den vingede hest, det evigt inspirerende symbol på det højere sind, på kærlighed. Den har hjemme i luften, og lader hånt om jorden. På et lavere trin får vi en påmindelse om Merkurs vingede fødder, altid sindets vinger. Men vi må også huske, at én af definitionerne på kærlighed er »fornuftens kolde klare lys«.
Det tredje stjernebillede tager en endnu højere flyvetur, for der har vi Cygnus, Svanen, der flyver midt på himlen. Evighedens svane, der flyver i tid og rum, er symbol på selve livet, de rensende, lutrende »levende vande« i Aquarius.
Fortolkning af prøven
​Augias, søn af Neptun, der er gud for vandene og solen, holdt flokke af dyr, og i tredive år var staldene ikke blevet renset, så alt møg havde hobet sig op. Herkules havde fået besked på at gøre noget ved det.
Mange mennesker havde forsøgt at rense staldene, men forgæves, det var altid mere, end de kunne klare. Herkules, som var en indviet, og som havde megen sund fornuft, som rigtige indviede altid har, steg ned fra bjergets top og tænkte over problemet. Han studerede staldene.
Først nedbrød han den mur, der omgav staldene, og gennem to store huller over for hinanden i staldmurene ledte han to floder.
Han forsøgte ikke at feje og rense, som andre havde gjort, men han brød barrierer ned ved hjælp af to floder. Uden at han anstrengte sig, blev staldene rene.
Godt tilfreds med sig selv ilede Herkules hen til Augias og råbte: »Jeg har renset staldene. De er fuldstændigt rene.« Og vi læser, at Augias vendte ham ryggen, nægtede at anerkende, hvad han havde gjort, og sagde, at det var en list.
Man kunne sige, at den emotionelle begærnatur i det store liv, hvori vi lever, røres og har vor væren, også holder store flokke af dyr, der bærer navnet mennesker.
Efter min mening er ordet gud, disse tre små bogstaver, blot et symbol. Jeg foregiver ikke at vide, hvad det symboliserer, men jeg ved, at det for mig står som et symbol på et liv, der er immanent i alle former og samtidig transcendent.
Jeg er et af flokdyrene, der blev holdt af Augias, og de stalde, hvor dyrene levede, er ikke blevet rengjort i tredive år. 3 ganget med 10, og 3 er personlighedens tal, og 10 er fuldendelsens tal.
Hvad om jeg sagde til jer, at nu her i jeres og min tid er menneskeheden for første gang en koordineret fuldstændig enhed med sind, følelsesliv og fysisk legeme fungerende som en enhed, og at staldene ikke er blevet renset gennem 30 år?
Hvad er de to ting Herkules gjorde?
Han brød skrankerne ned. Det er det første, der skal ske i Vandbærerens tidsalder. Vi er netop ved at begynde på det. Vi begynder så småt at tænke i videre perspektiver, at holde op med at udelukke andre. Overalt i verden dukker der grupper af mænd og kvinder op, der kæmper med sig selv for at blive vidtfavnende i deres tankegang, for i Vandbærerens tidsalder må nationer, som vi kender dem nu, forsvinde.
Det er nationer, der kæmper for egne synspunkter og for, hvad de ønsker, nation mod nation, i deres dyrkelse af patriotisme, der ofte bliver til dyrkelse af had.
Vi må lære folk, at de er mennesker med visse ansvar, ja, men vi kan begynde at få et større billede, udvikle menneskehedens bevidsthed som et hele.
Som Browning siger: »Menneskeheden, bestående af alle de enkelte mennesker - i en sådan enhed slutter billedet.« Det vil ske i Aquarius, det er det, der ligger foran os, det er det, som de Forenede Nationer, internationale fredsbevægelser og andre grupper inden for religion, politik og økonomi arbejder for; at nedbryde fordomme og at lære at tænke i generelle begreber, i helheder.
Nedbrydningen af barrierer i stor målestok skal frembringes af den offentlige mening, og den arbejder langsomt og yderst emotionelt. Deri ligger vanskeligheden.
I Vandbærerens tidsalder vil vi især i det andet dekanat, der beherskes af Merkur, budbringeren fra sjælen til hjernen gennem sindet, få den offentlige mening formet af tanken og ikke af følelsen, og vi vil få en verden, der rummer mange tænkere.
Opgaven for dem, der tænker og skriver efter disse retningslinjer, og der er tusinder overalt i verden, består i at tænke konstruktivt i de rette baner, således at der skabes et grundlag for den kraft, der strømmer ind.
Vi bygger for fremtiden. En inklusiv eller altomfattende bevidsthed betyder ikke at være menneskeligt bevidst; det er mere, I må blive tidsbevidst.
I Aquarius kommer den tid, hvor nutid og fremtid ganske vil forsvinde, og I vil altid have det evige nu, der omfatter alle de områder og aspekter af bevidstheden, som vi strengt taget kan kalde menneskelige. Det er humanistens indstilling, som jeg forstår den; der har den indstilling »lad os være sandt menneskelige«, før vi gør forsøg på at blive overmenneskelige. Nu er vi bare emotionelle, svævende, ustabile skabninger, der endnu ikke er oplyste, og som kæmper med separatisme. Vi er ikke i stand til at være verdensbevidste, til at være i samklang med alle faser af menneskets tanke. Men vi bliver det en skønne dag.
Lad mig stille et spørgsmål. Er I i stand til intelligent, med sympati og forståelse at træde ind i bevidstheden hos jeres nære familiemedlemmer og vide, hvorfor de tænker, som de gør, forstå, hvorfor de handler på en særlig måde under særlige omstændigheder?
Kultiver Aquarius-ånden, der lader folk være frie, kultiver evnen til tillid. Fjern mistilliden til alle, I omgås, tro på dem, så svigter de jer ikke. Tillæg dem forkerte motiver, så svigter de jer, og det er jeres egen fejl.
Lad os være så retfærdige, som vi kan med det lys, vi rummer. Lad os rendyrke Aquarius-åndens ikke-separatisme, kærlighed, forståelse, intelligens, frihed for autoritet, idet vi hos alle mennesker, vi møder, fremdrager det bedste, der bor i dem. Og hvis I ikke får det bedste frem i dem, må I dadle jer selv og ikke dem.
Det er sandheden. Hvis en person misforstår jer, er det, fordi I ikke taler klart. At være forankret i sig selv er altid nødvendigt for Aquarius-mennesket, men det er ikke den selvbevidsthed, vi finder nu.
Når vi har nedbrudt separatismens barrierer, leder vi de to floder ind, livets vand og kærlighedens flod. Jeg kan ikke tale om disse to floder, fordi jeg ikke ved, hvad de er.
Mange taler om liv og kærlighed, de bruger ord.
Jeg ved endnu ikke, hvad liv er, og vi ved så sandelig ikke, hvad kærlighed er.
Det er interessant at prøve over for os selv at udtrykke, hvad man forstår ved livets flod og kærlighedens flod, som strømmer gennem menneskefamilien, når murene brydes ned.
Vi er i stadig stigende grad på vej ind i energiens tidsalder, ind i kærlighedens tidsalder.
Er I klar over, at der blev brudt et stort hul i murene under krigen, og at liv og energi siden da er kommet til at betyde noget mere, end de gjorde før? Når I har gjort alt, hvad I kan, for at bryde murene ned og udtrykke liv og kærlighed, hjulpet af jeres egen sjæl, hvis natur er kærlighed-visdom, så lad være med at forvente anerkendelse.
Det får I ikke. Pionerens hårde prøve på alle tankens områder, og for enhver person, der bestræber sig på at udtrykke nye idealer, er altid ikke at blive anerkendt, og undertiden det, der er værre.
I får ikke ros, I får ikke medlidenhed, I har det svært, men husk, at I baner vejen, så had og adskilthed kan dø ud i fremtiden.
Jeg kan lide at tænke på Aquarius som »Johannes Døberens tegn«, når det drejer sig om den indviede. På én måde er vi ved at gå ud af Pisces, og i en anden henseende styrer vi mod en Pisces-æra, hvor verdensfrelseren vil komme. Og på samme måde, som vi ser Vandbærerens tidsalder som Johannes Døberens tegn, kan vi også se os selv på vore egne områder, hvor vi end befinder os. Set ud fra det kosmiske billede fuldfører vi, når vi på dette tidspunkt gør alt hvad vi formår, Johannes Døberens hverv, og bereder vejen for den usædvanlige begivenhed, der vil finde sted hos os individuelt, når verdensfrelseren kommer igen, og menneskeheden vil lære den næste store sandhed og gå fremad og opad. A.A.B. Nøgleord for mennesket på det almindelige hjul: Og ordet lød: »Lad begæret være hersker i formen«. Nøgleord for mennesket på det omvendte hjul: »Jeg er livets vand, som udgydes for tørstende mennesker«.