Kanaliseringer år 2022
01.04
Elskede menneske
Indfald og inspiration
På et større og meget kollektivt plan mener jeg at netop dette at løfte hovedet og ikke lade sig gribe af emotionelle forestillinger om det ”onde” og det ”gode” via nu den tilstand der er kommet jer så nær ved Putins angreb på Ukraine.
Fra dette overordnede udsyn er det årtiers oprustning der har fundet sted. Og det kan godt være at storebror USA er godhed, når de giver Ukraine en hulens masse penge og udstyr, men fra Putins side kunne man jo også se på den invasion som USA udførte i Irak uden den understøttende begrundelse om kemiske våben i landet, som i allerhøjeste grad var med til at udvikle IS.
Observationer uden for megen projektion, som i alle er styret af i forskellig grad. Dette skiller jo verden op i det onde og det gode. Og så kan i bilde jer selv ind i kun er ”gode”. Det gør, at i føler jer gode, men måske mangler forståelse.
At en Putin er ærekær er der ingen tvivl om, at han VIL gennemtvinge sig de gamle områder før 1989 er nok til dels rigtig. Men herfra oplever i det store dyr Nato, som en truende instans, hvis man ser det fra både Kinas og Ruslands synsvinkel.
Jo de er undertrykkere af den frie udtryksform og vil på lang sigt udvikle en anden form for opfattelse, men Vesten er jo overbevist om, at de ved al ting og har ret til at opdrage alle lande der ikke har ”demokrati”. Er demokrati egentlig bare flertallets magt, det flertal der nogle gange ser ud til at gemme sig bag alle de andre?
forlad frøperspektivet og det emotionelle niveau og gå et trin højere op. Gør mennesker dette, ses nye muligheder, for ikke at tale om at jo flere mennesker der bevidst ønsker fred, på et øjeblik kan påvirke krigstilstanden radikalt.
SK

02.05.
Elskede Menneske.
Det er vigtigt at forstå at mennesket naturligvis ikke kan tage handlekraften med i døden og dermed over i den åndelige tilstand, den tilhører kun det fysiske liv og kan udrette mirakler her, men gør det ikke omfattende nok, endnu.
Det væsentlige jeg vil sige jer med det er, at højt udviklede menneskesjæle, altså mennesker som er mere bevidste end ubevidste og som har inkarneret en del gange, ikke vil have helt så voldsom en ubalance som til overflod findes i den virkelighed der er tilkoblet jeres fysiske verden. At blive ved med at producere mere og mere for at holde hjulene i gang og kalde det ”udvikling” er et forsøg på at holde en forbrugstilstand i en slags stivnet fangenskab. Det skyldes i overvejende grad det faktum at mennesket har mistet noget af den kreative løsning og nu sidder fast i fortidens måde at gøre et samfund ”rigt” på, hvilket har den ret grimme risiko, at være en direkte vej til menneskehedens udslettelse. Det gælder naturligvis ikke SJÆLEN, kun det fysiske hylsters genfødselsmuligheder på den smukke planet Jorden. Lyset er på vej vi har som jordboere store muligheder, og vil blive inspireret til at få stærke løsningsmuligheder. Lige nu bliver der overproduceret, for overalt ønsker mennesket en lighed der kører på det dybe begær efter at få nok, og hvor produktionen derfor ikke umiddelbart kan stoppes på verdensplan, selv om der i de velhavende lande lægges op til at gøre små forsøg.
Der er gang i aggressive krige, også for at der i det mere eller mindre ubevidste, kan produceres krigsmateriel som kræver arbejdspladser etc. hvilket er en fuldstændig hovedløs tilstand, ja et samlet folk som i sindslidende angst fortsætter ud over en for længst synlig afgrund, men ikke tror de kan overleve på anden måde som helhed. Denne form for kamp er af dyb maskulin karakter.
Den er fyldt med en drivkraft kaldet konkurrence og aggressivitet, meningsfuld engang, men nu som et dødt vedhæng der er tungt som bly, fyldt med hierarkisk orden og magt.
Det tåbelige er at tro man kan blive ved med at udvikle producere mere pr. om året. Det kan vel nok erkendes, ud fra et kort simpelt regnestykke vil ende fuldstændigt tåbeligt. Det må stoppe. Det vil stoppe og mennesket får nu hjælp til det.
De feminine egenskaber ville gøre klogt i at stræbe mod større synliggørelse. Ikke ved at fortsætte en maskulin baseret samfundsstruktur, som de fysiske bærere af femininitet kropsligt, fortsætter med i frihedens navn uden at se de blot følger i hælene på en årtusindlang maskulin måde og metode. Menneskets feminine egenskaber må meget gerne stræbe efter større fylde og ansvarlighed for en risikabel mulighed for en ellers uddøende menneskehed, grundet overaktiv maskulin konkurrencepræget fremfærd. Det er dræbende for kloden kaldet jorden, som ufattelig mange sjæle er tilknyttet i udviklingens øjemed. De feminine kvaliteter må danne en balance med den uddøende ubalancerende maskuline menneskehed, som er så nedbrydende for det fysiske jordiske univers og derfor må genfødes i en klar balance med det feminine udtryk.
Feminine kvaliteter skal ikke lade sig underkaste de samme slavetilstande som har hersket i mange hundrede år, ja tusinder og specielt de sidste 300 år og har undertrykt mennesket for at kunne brødføde sig i et accepteret slave/herreforhold, som man kunne kalde dette at sælge sin arbejdskraft til højest bydende.
Kvinden er i en mere synlig fysisk identifikation med de feminine egenskaber, som naturligvis også manden har, men hvor der i mange områder af verdenen endnu er al for megen ubevidsthed omkring, ligesom kvinder naturligvis også er bærer af maskulin power. Disse feminine egenskaber har formidable tilstande i sig til enkelhed og nærvær, og disse energier findes som sagt både i fysisk kropslige fremtrædelsesformer hos alle uanset kønsidentitet. Derfor den megen kønstvivl som en af de udtryksformer der netop fremviser tåbeligheden i en fast forankret opfattelse af kønnene og tiltrækningskraften, da mennesket er sjæleligt tiltrukket af hinanden og ikke kun er skabt med dyrets ubevidste mønster. I dyrene handler det udelukkende om produktion af nye liv og dermed arternes overlevelse. Der skal ikke megen viden til for at forstå at menneskeheden uagtet forskellige tiltrækningstilstande har produceret sig selv i så rigelig grad, men at der er mere i menneskets tilstand mod større udvikling end at give adgangsbillet til de mange sjæle der ønsker at genfødes.
Der vil komme en tid hvor der opleves dramatiske psykiske og dybt indgribende fysiske tilstande, hvor menneskeheden kollektivt stræber hen mod at bevidstgøre deres fortid, og specielt se denne fortid i et klarere lys, se tåbelighederne der har baggrund i ansvarsløs tillid og forherligelse af en enkelt hersker, som i de allerfleste tilfælde er en mandsperson.
En mandsperson som alle projicerer deres indre guddommelighed over på.
Ungdommen, der vokser frem af tiden, overalt i verden, vil kunne fremvise stor og voldsom aggression over fortidens ignorering af en indsigt der har været tilgængelig i mange 100 år.
En ny opfattelse vil meget hurtigt kunne overtage de gamle forestillinger om en evigt voksende produktion og dermed evigt voksende forbrug. Der vil komme tider hvor mennesket søger enkelhed og nærvær og indser hvor lidt og hvor enkel en tilværelse vi egentlig behøver for at være i en tilværelse af medmenneskelighed og varme, hvis vi kunne opgive sådanne egenskaber som misundelse og evig utryghed. Opgive at hælde ansvaret over på en Gud eller en enkelt magtfuld person. Gud er jo os alle, ja universet og alt eksisterende, og mennesket er som mikrokosmos en sjælelig Guddom. Gud er kreativ skabelse og ubetinget kærlighed. Det er mennesket også, men forstår ikke sine kolossale kræfter. Kun anes disse kræfter hos bærerne af menneskeheden via forskere, kunstnere, spirituelle og nogle psykologer.
Ergo tvinges mennesket via nye udfordringer der tårner sig op, til at forstå og omlægge kursen.
Vestens grådighed er som sagt af maskulin karakter hvor man hidtil har kunnet sige at østen havde mere fat i den noget ubevidste og dermed mere hjælpeløse feminine energi. I dag må vi erkende at også østen stræber mod materialitet, overproduktion for at holde de hjul i gang der kræver at man må sælge sin arbejdskraft i stedet for en omgængelig tilstand af fællesskab.
De muslimske folkeslag har foragt for vestens frås og mener de går Guds ærinde ved at bekæmpe vesten og trække sig ud af begæret. Men disse religiøse folkeslag som også lader sig diktere af præster og ”de som var”, forstår ikke, eller de inkarnerede i disse folkeslag af religiøs tilbedelse og underkastelse, har endnu ikke i en inkarnation fået en fuld egoidentifikationen, som er en forudsætning for den sande menneske-lighed.
Om 10 år risikerer mennesket at kæmpe for at overleve, uanset om det er nord, syd, øst eller vest.
Menneskets kamp består overordnet i at gå fra det mere ubevidste emotionelle 3 niveau til hjertets klarhed på 4 niveau. Mennesket er på denne yderst farefulde provokerende vej op mod denne dimension.
Disse erkendelser kan faktisk ske meget hurtigere end man som menneske forstår. Ethvert menneske er en skabende guddommelighed i total sammenhæng med menneskeheden, og når erkendelsen og indsigten er tilstede, sker forvandlingen.
Vesten og specielt det stærkt sjæleligt udviklede Europa, har fået mange muligheder for at kontakte hjertets kraft og dermed medmenneskelighed i det 20 århundrede med dens 2 verdenskrige og nu i det 21. århundrede f.eks. med krigene i Irak og sidenhen Syrien og under flygtningekrisen der opstod 7 år efter finanskrisen. Umiddelbart var opgaven for vanskelig og frygt blandede sig i større mængder. Angsten tog simpelthen over. En angst for at blive udnyttet, en angst for at miste sit fråseri såvel som en dyb angst for at blive overmandet af en anderledes livsindstilling for begge køn og alt derimellem. Der manglede fortsat tillid til egen omsorg og forvandlende skaberkraft.
Bemærkes skal det også om det unødvendige forbrugs overgivelse. Man kalder det kampen for ytringsfrihed og forbyder raskt væk mennesker i at fremvise fysiske ytringer såsom f.eks. hovedbeklædning. Mennesker indbyrdes i de såkaldt ytringsfrie lande træner ihærdigt sig selv og andre i at udtrykke alt inklusiv mobning og grov hensynsløshed. Som menneske er ytringsfrihed måske ikke bare at bruge sproget til at lege med psykisk vold på, uden at forstå hvad mennesket derved er skaber af, bl.a. forurening på globalt plan. Et udtryk for manglende ansvar og bevidst indsigt. At virus også er en slags energisamling af tanker og ytringer og må erkendes ikke er ansvarsløse ligegyldigheder i det store energiudtryk. De har en lovmæssighed som alt andet. Mennesket er skabende. Det gælder om at forstå det som bevidst individ.
Vesten forstår ikke sig selv til fulde og beskæftiger sig nødigt med årsag og virkning, som er det absolut væsentligste til at gebærde sig på anden vis end straks at vise aggressivitet.
Forstå det hvem som kan thi en magtmand som f.eks. Putin, indsat som præsident i Rusland, er kommet frem af menneskers dybt ubevidste trang til at igangsætte en kamp, hvor mange flygtninge endelig er med til at åbne hjerterne for en periode med større medmenneskelighed og selvom hans udgangspunkt er af helt anden karakter og handler om frygt og pligt til at følge denne frygt, er han faktisk ikke desto mindre afgørende for energiomvæltning og nytænkning. Hvor energi bliver omskrevet og større indsigt i mere varige energistrukturer har fået den største mulighed for at få deres gang på jorden.
Faren er de lette løsninger uden jeg vil komme nærmere ind på sådanne løsninger hvor specielt A-kraftværker først burde kunne få gyldighed, den dag mennesket har løst affaldsproblemet betryggende, thi ellers venter der de kommende slægter endnu sværere overlevelsesmuligheder. Men det kreative menneske er det guddommelige væsen og kan formå at opfinde og skabe løsninger som vil realiseres i de kommende århundreder. Og hjælpen er nær.
Den større indsigt skyldes især de børn der er ved at vokse op, for disse sjæle er af særlig egenart og vil forandre meget også rimeligt radikalt. Det er fødslens tid. Det er veernes smerte. Det er en helt afgørende ny tid.
SK

27.05.
Elskede Menneske
Tænk over dette!
Vi er på vej og faktisk kommet en meget lille bitte bid ind i vandbærerens tidsalder, Man kunne kalde det en slags fødsel. Menneskeheden, naturen, ja kort sagt jorden er på vej i en kosmisk fødselstilstand som dog i allerhøjeste grad også udtrykker sig fysisk.
I biblen beskrives dette især i Johannes åbenbaringen, såvel som andre religioner ud over de tre monetære Jødedom, Kristendom og Islam, har varslet en lignende ny tilstand.
Som menneske opleves nye tilstande som indhyllet i nye muligheder og håb. Blikket retter sig helst mod de smukke længsler men så enkelt er fødslen af en ny tid ikke. Der er allerede varslet et symbolsk udtryk for smerte, når det fysiske univers som kvindelegemets evne til at materialisere sjæle i en ny krop, er udtryk for og åbner til. Det er skabelse via de kreative kræfter. En smertefuld fødsel.
Det Guddommelige sprog som er i universets omfangsrige galakser, solsystemer og planeter, kan jo oplyse menneskeheden om de muligheder der er i og med vi går ind i vandbærerens tid i vort solsystem.
Vandbæreren er kendt for nogle arketypiske principper.
1; de ønsker gruppens sammenhængskraft
2; de er idealistiske og skaber ud fra disse idealer.
3; de ønsker at lære menneskeheden en større forståelse for deres egne bevidste tanker og handlinger
4; de er mentale og skabere ud fra iderigdommen og benytter for at fremme sin egen og andres forståelse, ofte det astrale plan.
5; Vandbærertiden handler om at rense menneskeheden for alle projektioner, alle negative, aggressive, angstfyldte energier, for at give plads til nye former for forståelse. alle gamle ubrugelige normer og holdninger skal ud af den kollektive psyke.
De mange Science fiction-historier og film er forudanelser der rammer mere eller mindre plet. Hele netværkets opfindelse er båret af vandbærerens originalitet og glæde ved menneskers kontakter og åbenhed.
Med andre ord vil den kollektive idealisme blive meget synlig og dermed kunne klodens jordboere vende sig mod næstekærlighedens tilstedeværelse.
Det er en mulighed, det er det vandbærerkraften gerne vil fremmane og sikkert formår. Men vandbæreren er læremesteren. Resultatet kommer ikke øjeblikkelig ved at gå ind i dette tegn. Vejen er dog for alvor at afsløre menneskets uhyrlige skyggesider. Angst som former individer til det onde, idealer der forventer nådesløshed og død mod anderledestænkende, individualitet der i sin originalitet spænder ben for sammenhæng, hensynsfuldhed etc. Det er skyggesiden af vandbærersiden. Som det overfor liggende tegn løven bliver spejlet i og dermed danner en slags skyggeaktivitet af problematisk karakter. de to tegn skal blive til et.
Der er mange tiltag af denne art i disse år. Det afsløredes i valget af en person som f.eks. Trump, kraften i gruppefanatismen i IS, i Putins valg af krigstilstand, for at ære sit eftermæle og gøre folket som kalder sig Rusland stort igen. Ruslands indbyggere har i hundredevis af år været undertrykt og mange projicerer automatisk deres indre modsætning over på sådan en leder som Putin. en stærk mand der forsvarer sit "folk" mod vestlig undertrykkelse. Sådan som projektionen er for mange.
Dette fænomen er ikke bare nationalt. I virkeligheden er det sådanne energier som også optræder når den hvide races arrogance over alle andre i deres såkaldte land.
Det bliver kontinenter mod kontinenter, det bliver mænd mod kvinder og omvendt, det bliver mennesket mod naturen, her kunne det meget vel blive en fortvivlet og vred ungdom mod ældre og gamle som udarter sig i vold og det på verdensplan, det er muligheder, ikke fakta. Intet land kommer i længden til at forblive med lukkede grænser. Det er det maskuline handlende princip mod det feminine intuitive. Det handler om sand sameksistens på meget højt plan. om opløsning af dualitetsprincippet. det handler i bund og grund om at få udviklet skaberkraften ud fra hjertets klarhed.
Forstå dette så godt i kan og tro ikke at nogen gruppedannelse er af større respektabilitet end andre. At hævde sig overfor svagere stillede folkeslag giver kun modstand og vrede. Derved udvikler tingene og de stærke kræfter sig til et ragnarok af kæmpende. En situation der ikke er nødvendig men forudsigelig, i erkendelsen af at lidelse på et større plan fremmer hurtigere forståelse og gør nye tilværelser i større harmoni, mulige. For om mennesket vil det eller ej, så er vandbærertiden en fødselshjælpertid i højeste potens til en helt ny menneskehed som først for alvor dukker frem om nogle tusinde år.
SK
21.07.
Elskede menneske
Du er alle de 12 tegn i et horoskop og er født ned i din nuværende inkarnation med et lille udvalg af disse 12 identifikationstegn som du i disinkarnations-tiden helt selv har mulighed for at vælge. Resten af tegnene vil du mere eller mindre ubevidst projicere over på mennesker der har udset sig projektionen.
09.08.
Elskede menneske
Du vælger helt selv dit livsforløb, din udsøgte mulighed for din Dharma (fremtid). Du er et totalt frit menneske i rotation til udvidet livslærdom og udfordring. Du planlægger og vælger udgangspunkt, tidslomme, sjæle familie og ved i indre åbenbaringer hvordan det skal stykkes sammen. Du vælger ligeledes det samfund der bedst udfordrer din sjæl til at komme til orde, og disse samfundsstrukturer er med til af gøre enkeltindivider bevidste om den store vanskelighed det er at gå imod strømmen uden at fordømme denne strøm af mere ubevidste omgivelser.
22.08.
Elskede menneske
Alting er ikke forudbestemt. Grunden til at clairvoyante kan se ”fremtiden” er at tidsfaktoren er ude af drift og derved giver åbenhed for at overskue (gennemskue) en redaktionel indsigt. Thi mennesket er dels mere forudsigelig end individet selv tror og noget er som det er, men kan gribes ind i, bl.a. Via at forudsige de muligheder eller risikoer. Lyt til tolerante og åbne esoterikere, lyt til ord der høstes som disse. Og se om der er flytbare muligheder.
Bliv bevidst, lad hjertets klarhed råde dig. Du får til fulde den frie viljes skabende kraft. Se dig selv. og begræd ikke det du ser og erkender.
SK
25.08
Elskede menneske
De udmeldinger der kommer til mange mennesker, ikke mindst til kunstnere indenfor alle de kreative grene af udtryk, får inspiration via en nogle gange pludselig indskydelse, akkurat som det der nedfældes nu. Flere og flere vil via mægtige åbninger, som bliver betragtet i begrebet inspiration, udtrykke menneskets ufattelige guddommelige skaberkraft. Denne inspiration og skaberkraft kommer som en kollektiv energi, en universel forståelse, som især kunstnere og forskere forsøger at håndgribeliggøre, akkurat som disse beskeder der i dette sekund sendes til åbne sjæle, bl.a. du min hjælper og jordiske inkarnation.
Vid at dit liv som alle lidende kreative menneskers liv, giver en utrolig masse gennemlevet erkendelse.
Gennem de første 28-30 år i en inkarnation gennemgår mennesket hele den fortidige samlede inkarnationslærdom.
F.eks.
"En kighoste som du gennemlevede med op til 40 anfald i døgnet, gav en genoplevelse af kvælning, som var en situation fra en nylig kort inkarnation hvor du blev kvalt som spæd, Denne kvælningsdød overvandt du, da du gennemlevede 4 - 6 ugers lange dødskamp med kighoste i din nuværende spædbarnstid. Derved styrkede du en livsduelighed som var blevet frataget dig, måske af andre bagvedliggende grunde.
Disse situationer burde alle der ønsker lyset, søge at bevidstgøre og afklare. Se disse erfaringer du gennemlevede som barn, som Guds symbolik, solsystemets energigentagelse. Et solsystem der undergår vældige forvandlinger i disse tider.

Der åbnes i sandhed for de spæde og dog afgørende forsøg Alice Bailey fik dikteret og som var de første sammen med Blavatsky, Steiner, Martinus og Edgar Cayce.
. For bare at nævne nogle få af de mange der siden er foldet ud og har prøvet at skildre dels den hensigt vi går frem mod og dels en redegørelse af livets evige udfoldelse.
Alle Begivenheder de første 28 år er opfriskning af gammel karma som vi ivrigt iklæder os, samtidig med der gives enhver af disse gentagende oplevelser en mulighed for at skabe ny Dharma af styrke og forståelse.
Kære Karmaro, nedskriv disse beskeder.
SK
26.08.
Elskede menneske
Jeg beder dig læser forstå, at mennesket selv er skaber af alle tilstande, selv de tilstande det kun i drømme er bevidst om skulle være skabt af dem selv.
I tre frie bevidsthedslag inkarnerer vi, som personlighed, som sjælsbevidsthed og som den evige betragtende ånds bevidsthed.
Men foruden disse tre bevidsthedsgrader i fysisk inkarnation lig med vores egen trefoldige tilstedeværelse, eksisterer også en anden trefoldighed, kaldet de nære omgivelsers tilstedeværelse i sammenhæng med f.eks. familie og venner, og det kollektives tilstedeværelse i form af hvilket land, religion etc. vi beslutter at fødes ind i.
Disse kollektive psykiske kræfter er ufattelig stærke kræfter og valget er naturligvis givet den enkelte sjæl men tilknytningen til de mere gruppe- og kollektive ubevidste kræfter binder også en rimelig oplyst sjæl til den store ubevidste livsfaktor.
I den forbindelse kunne i spørge jer såkaldt normale hvad de arme sjæle på sindssygehospitalerne egentlig er udsat for? Prøv at forstå skaberkraften til fulde. Det du menneskesjæl gør med millioner andre, er at kreere konstant i ubevidsthedens såvel som i bevidsthedens navn. Konstant skaber mennesket. Mennesket er et individ med en vis emotionel reaktion, men som ikke har evnet at holde fast i en vis identitet. Derfor bliver mennesket i særlig grad udsat for de enorme hvirvelvinde af menneskeligt affald der i tusinder af år har lagt sig som en bærme over klodens atmosfære. Det påvirker de sjæle der er blevet dræbt i chokagtige tilstande, det kan være under tortur, krig og pludselige ulykker forårsaget af menneskets mørke. Deres handlinger gjort af hævn eller vrede. Ofrene for disse forbrydelser havner ofte i en ubehandlet choktilstand i en ny inkarnation og kan have den store opgave at forbinde sig med sine fortidige bødler i håb om udligning i form af fælles forståelse, kærlighed og varme. At opnå denne harmoni kan tage adskillige inkarnationer og derfor ser jeres verden så fortvivlende ud. Derfor søger mennesket i dyb angst mod mørket og flygter bort fra lyset, som enkeltindivider, som familie og som landsomkransede folk. For som kristusenergien udtalte i Jesus inkarnation, så frygter mennesket lyset og søger ubevidsthedens mørke, for i lyset er sandheden, i lyset afsløres alt, her er sandheden og sandheden er Gud. Forstå det den som tør og tro ikke at det bare drejer sig om det skønne menneske. Nej det drejer sig om det sande menneske, uden pynt og tingeltangel.
Find ud af troldens navn, og alt vil forandres.
Gør jer bevidste. Oplys jer uden fordømmelse og arbejd med at forstå at bevidsthed forvandler klodens tilstand, menneskets elendighed og sågar vil kunne udvirke en evig ophøjet tilstand.
SK
17.09.
Elskede menneske
Vidste du at menneskeheden altid har anet en slags fortabelse, altid frygtet jordelivets lidelsesfulde afslutning, altid anet ja vist sin egen uvidenhed, sine egne tåbeligheder og med evig projektering, forsøgt at lægge sine egne mærkværdige handlemønstre over på sine artsfæller og set sine egne ”fejl og mangler” som de andres ødelæggende tilbøjeligheder. Projektionsmekanismen er alle dage en cementklods for gennemsnitsmennesket.
Alt for mange trosretninger fortæller om en dommedag og dermed udslettelse og alt for lidt om muligheden menneskelighedens fremadskridende åbning til bevidsthed og en kærlighedens mulige tilværelse på et fysisk niveau. Det som kunne udtrykkes i at lade det store hjerte lede mennesket og menneskets fantastiske skaberkraft til livets lys. Være i Guds lyset. Forstå at gå ud over den fysiske død, der vitterlig ikke er andet end aflæggelse af en krop der har tjent sit formål.
SK

30.09.
Elskede menneske
Du skal forstå det ret.
Mennesker er ikke ens og har brug for budskaber af forskellig slags, men med en fælles undertone af essensen, der handler om sjælens proces. Nogle sjæle kan kun bruge en stram befalet religion mens flere og flere sjæle søger en mere åben intuitiv, afslørende og dermed også en mere tolerant og hjertelig spirituel åndelig tilstand, uden udefra kommende hjemmestrikket moraldiktater og ulogisk, uærlige, ja morderiske krav. Der findes i adskillige mennesker en fornemmelse af sammenhængen mellem krop, sjæl og ånd. Kun angsten der befinder sig i den materielle indstilling, forhindrer åbenheden og tilliden til egen indre virkelighed.
Skal vores fysiske kropstilstand opnå hjerteåbning skal mennesket gennemleve adskillig lidelse for at komme til åbning og med glæde ser vi at utrolig mange allerede er involverede i denne lutring.
SK
28.10.
Elskede menneske
Mennesket har sin frihed hedder det. Denne frihed er ud fra et ubevidst menneskes evner til forståelse, ikke korrekt opfattet eller udlevet. Forskellen på oplyste og dermed noget mere bevidste mennesker er dog som dyrets forhold til mennesket. Det skal forstås i beskedenhed. Begrebet har sin rod i vores gudsbegreb.Vi kan skelne mellem godt og ondt, ikke kun følelsesmæssigt som dyrene, men tankemæssigt. Vi har en veludviklet ide om disse begreber. du ved du kan vælge indenfor denne viden. Men som individ er mennesket også forbundet i forhold til vores personlighed gennem tidligere
inkarnationers lærdom. Derudover er vores personlige identitet normalt og ret uundgåeligt også forbundet til de mægtige kollektive kræfter, hvor sådanne valg afhænger af et helt folks samlede oplevelse af moral og deraf religionsvalg og politiske ståsted.
Lande der ønsker en magtfuld leder og et forenklet lederskab, er mindre frie og mere forbundet til karmiske fællestilstande, end lande der er drevet af en mere bevidst fremvisning af begrebet frihed via demokrati og etiske regler.
Frihedsbegrebet er et bevidst område som er koblet til den guddommelige sjæls- og åndsbevidsthed.
Megen sort magi er opstået ud fra en ubevidst storslåethed parret med magt og begær. Hvid magi har hjertet som det bevidste kompas og dermed klare rettesnor.
SK

12.12.
Elskede menneske
Som menneske i udvikling mod åndelig udfoldelse er begrebet vendepunkt uhyre vigtigt som flere er fuldt bevidste om.
Men vi skal som menneskehed forstå at vores personlige bevidsthed er infiltreret i atomare udtryk.
Det vil sige at vi på en måde allerede i vores personlige identitet er koblet til erfaringstilstande fra tidligere liv, der er bundet til det nyfødte barns cellestruktur. Celler er en slags hukommelsesmønster, som har mange livstilstande og dermed erfaringer med sig.
De er ganske rigtigt udtrykt i sollogos forbundethed. Altså til solsystemet som vi er en del af.
Vores sol i horoskopet danner denne tilstand, men vores personlige identitet er mere end solens udtryk. Så her har udregningen af måneknuderne stor betydning for tolkningen og bevidstgørelsen af tidligere livstilstande sammen med månens placering i horoskopet. Risikoen ved at dele alt op i krop, sjæl og åndsudtryk er at det giver mulighed for at mennesker forvikler sig ind i skæve identitetsopfattelser.
Ascendanten med planeterne i 1. hus udtrykker forbindelsen mellem bevidsthedens afmærkning i det fysisk skabte udseende men også overgangen til det sjælelige udtryk.
Sjælen er en slags fødselshjælper og vidne til koblingen mellem bevidsthed og ubevidsthed. Hvilket planeten Haumea er udtryk for.
Dobbeltrettet bevidsthed kan udmærket være at fornemme eller være tilstede i kroppen og samtidig være opmærksom på de ydre umiddelbare udtryk samtidig.
Sådanne træninger i at være opmærksomme på begge tilstande, giver en stor fornemmelse af nuets kraft og dermed udvikling af større bevidsthed.
Jeres spekulationer omkring den spirituelle astrologi skal i allerhøjeste grad kobles til de nye dværgplaneters erkendelse af eksistens, da disse netop er opdaget i perioden hvor interessen for den spirituelle vej er dukket op mere bredt.
Tag disse nye planeter med og fold hele solsystemets 24 troner (stråleenergier og dermed planeter, erkendt endnu eller ej.)
Det er denne opmærksomhed Johannes oplever og nedfælder i ”Johannes åbenbaringen”.
Præcist sådanne dobbeltrettede udtryk kræver en slags intuitiv betragtning af fænomenet. En slags evigt vidne som ser koblingen mellem ydre og indre eksistens.
SK