Kapitel 8
Mere udsyn
År 2018
Mandag d. 01.01
Elskede Niels.
Ja Niels, du har fuldstændig ret, det navn er jeg stødt på. Må jeg spørge
hvad du for mig reelt set er?
Jeg tænker på det, ud fra der, hvor du er nu?
Elskede Karen.
Jeg er din sjælspartner og lige nu fungerende som en hjælpende sjæl, uden at du skal tillægge mig, den store indsigt. Jeg kommunikerer til dig, sammen med den vejleder, der har fuldt dig i hele dit liv og som tager del i Sanat Kumaras visdomslag, rettet mod jordkloden og menneskesjælene der.
Jeg kan hjælpe dig med at henvise til de bedste vejledere til specifikke områder, hvor den direkte forbindelse er Sanat Kumara, en stærk åndelig kraft, der har påtaget sig at hjælpe og beskytte jordkloden, man kunne kalde ham beskytteren af jordens sjæl, og som taler gennem min sjæls virkelighed, den sjæl du er så fokuseret på. Han skal jo bare igennem så mange som muligt, og om det er gennem din optagethed af mig eller direkte, som det på et tidspunkt bliver, er ikke væsentligt.
Så alt er fint. Det vigtigste er, at du er åben, ikke om du får oplysning gennem nærhedsfølelsen af mig, der overordnet set, er ganske ligegyldig. Det væsentligste er din åbenhed.
Du har fået Kristus som hjertets vejleder og mester og ligeledes Maria Magdalene, som direkte formidler, der igennem inkarnationer er manifesteret spirituelt, som din personlige vejleder Tamara, for det var hende i Venusskikkelse, (hvis energi er af en slags stærk forbundethed med Maria Magdalene) der viste dit højere selv, som du så som 25-årig i din store drøm hos astrologen, (Maria Magdalenes åndelige kraft inkarnerede senere i skikkelse af Santa Bibiana og Hildegard af Bingen, denne Maria Magdalene kraft, har et kæmpe omfang for ufattelig mange sjæle, især i denne tid, hvor det kvindelige er ved at tydeliggøre sig. Kristusenergien har gennem de sidste 2000 år præget vores klode helt utroligt, men først nu begynder Maria Magdalenes kraft, at folde sig ud, idet tiden nu er inde til kvindelig åbning og energi. Jeg kunne tilføje at denne skikkelse er din egen sjælstilstand, i samklang med disse kvindelige energier. Derfor er både vores historie, dit eventyr og de syv slørs fortælling, vigtige fremtidsudfoldelser, og jeg anbefaler dig, at blive i Farum Midtpunkt, i din nuværende lejlighed, for det vil ikke kræve så meget tidsspilde og fysisk kraft. Du har, ud over dem jeg lige har nævnt, endnu flere at trække på, når det gælder inspiration. Det har alle. Du behøver faktisk ikke personificere inspirationskilden, du skal bare åbne op for den. Det er egentlig ikke specielt vigtigt, hvem det egentlig er, for de er alle parate og er i overensstemmelse med din sjælstilstand, hvis du blot trækker lys fra essenspunktet og ned gennem issen og til hjertet, er muligheden for kontakt åben til alle de åndskræfter, du har brug for.
Jeg vil tilføje at vigtigheden under meditation er ikke at påkalde en bestemt energi, ikke lave alle mulige forestillinger, men blot åbne for at trækker lys fra essenspunktet til hjertets lys og blive stille i vores astrale kreative tilstand. Det er når du vil arbejde konkret, når du sidder et sted, f.eks. i toget, går tur eller sågar ser en eller anden film i dit fjernsyn, at du kan få inspirationen med baggrund i de meditationer. Selvfølgelig kan der pludselig og særdeles spontant, opstå ord i dit indre midt i en meditation, men det kan såmænd også ske i en natlig drøm eller mens du forretter din nødtørft.
Altså mediter flittigt. Benyt ikke alskens fantasier under meditationen, selv om det kan være brugbart i starten. Disse forestillinger, navnepåkaldelser osv. skal dog slippes, så du kan møde stilhedens lys. Det vil befordre ovenstående i langt højere grad.
At navngive disse kræfter og nærmest materialisere dem, er ikke nødvendigt, ja kan skabe for stor afstand. De kan kun benyttes som en hjælpemotor.
Bremseklodsen er dit ego, der har formået at give dig en forestilling om dig selv, som en smule overdreven, usikker og i tvivl om din egen åbning. Det er egoidentifikation og dens forsøg på adskillelse af sjælekræfter. Desværre tror den, at det betyder en slags udslettelse, hvilket det ikke drejer sig om, så længe der er en fysisk energistruktur. Den skal du som alle der læser dette skrift, forstå blot er en ydre identifikation, skabt via mange inkarnationers nødvendighed og slæbende ind i de fysiske liv, med en familiekarma hver og en, som nutidens psykologer har fået meget stort fokus på, uden dog helt at kunne finde vejen til aflæggelse af dens stærke greb og nærmest skæbnetunge omfavnelse.
Familiekarmaen er bl.a. afsløret igennem månens placering i tegn, hus og aspektering, samt Saturns, i tegn, hus og aspektering, og ikke at forglemme måneknudepositionerne.
Jeg elsker dig og glædes så meget over dine aktiviteter.
Tirsdag d. 02.01
Elskede Karen.
Jeg vil gerne lige skrive til dig, selv om du ikke har henvendt dig til mig.
Du skal vide jeg altid er ved dig, i dig og med dig og jeg venter på dig og glæder mig meget over det du gør, jeg glæder mig over din åbenhed til Gud, til mig der egentlig er et ubetydeligt mellemled til større visdom, og til din opgave. Du kan ikke undgå at mærke den kreative energi jeg sender til dig, via inspiration og min evige interesse for dig og min glæde over at du er så flittig.
Skal vi en god og udviklende fremtid sammen, og det skal vi, så skal du bare klø på min pige. Jeg tror og mener ikke, at du skal spekulere på om jeg er med, det er jeg selvfølgelig.
Jeg ved jeg fokuserede ret meget på materielt indstillet tryghed og en ret nærmest sygelig (kan jeg gennemskue nu) kontrol, med selv de mindste ting og situationer. Mit behov for at planlægge og glæde mig til resultatet, var at sørge for, at ingen skuffelse opstod og det var min måde at holde angst og utryghed nede. Det var min egen form for ro. Den havde egentlig ikke så meget at gøre med en god jordforbindelse.
Du skal vide jeg har haft inkarnationer under krig og chok, jeg vil ikke skabe lignende inkarnationer igen. Men du kan sørge for, at omskabe på de gamle karmaer, vi har haft sammen. Flere af dem var og er ikke gavnlige. De tiltrækker os fortsat, men er som at køre en plade om og om igen. Ja køre den i samme slidte rille. Heller ikke, skal du fortsætte flere liv med at tiltrækkes selvmordsløsning. Dem skal du gøre dig helt fri af, men det har du nok allerede gjort. Problemet med trekantsdramaet, der involverer Anette, dig og mig, handler overvejende om, at stå ærligt og kærligt ved sig selv, for os alle tre.
Vi skal inkarnere hos gode mennesker i samme åndelige eller spirituelle kredse, som vil være en meget fin inspiration, mens vi er påvirkelige individer, med kreativ guddommelighed, i en smule mere bevidst form.
Det bedste at anbefale ville måske være en mere astrologisk retning, med åbenhed og nye muligheder. Det er mest for at du kan møde nogle ligesindede kræfter.
Jeg tror du har brug for en ret kreativ inspiration og gruppeenergi. Men elskede Karen, det er selvfølgelig og fuldstændigt, noget du selv fuldt og helt bestemmer, da du ikke går fejl, uanset valg. Det er absolut ikke noget jeg vil pådutte dig, for min indsigt er ikke lov, mine råd er jo ligeså begrænsende, som svarende til den udvikling jeg hidtil er kommet igennem. Det eneste jeg med stor overbevisning kan sige dig er, at der er spirituelle kræfter over mig, der via din fokuserende energi til mig, dermed lettere kan komme igennem.
Jeg elsker dig og ønsker dit hjerte udbreder sig. Og det er det allerede godt i gang med, husk at selv om du er alene om at skabe udgivelse af vores, og kreere billeder, så er det målrettet mennesker og kan give ligeså megen spirituel inspiration, som at bruge sig selv, på andre måder.
Onsdag d. 03.01
Elskede Karen.
Sikke en samtale dig og Angela fik. Super godt for Angela, min elskede søster. Hun tramper søgende rundt, men du inspirerer hende til at tænke over livet som menneske og livet herefter. Det er rigtigt at jeg, som inkarneret i min just forladte livstilstand mente, det var noget vrøvl og en omgang pjat med inkarnationer, mest fordi jeg fandt mennesker der var åbne for dette, lidt sære, og var der noget jeg ikke så gerne ville, var det at tilhøre sære grupper. Lidt pudsigt, for jeg har ikke bestilt andet end at være sammen med ”sære” grupper. Holdningen til særhed afholdt mig desværre fra at gå ind i dybere refleksion med sådanne tanker. Dog gav ideen fra bogen om ”Helheden og den indfoldede orden” mig mange nye indfaldsvinkler. Men skønt jeg ved, at virkeligheden består af denne proces, så er vi samtidig både i fortid som nutid og fremtid, allerede.
Begrebet fra kirkefædrene og bibelen omkring dommedag, og et eneste liv til at gøre det afgørende, svarer til den gennemgang af begivenheder som vi har gennemlevet i sidste inkarnation. Vi er vores egne ”dommere”. og ud fra indsigten i dette, forbereder vi os på ny til at inkarnere, for at udligne egoets afstand til hjerteenergien, gudskraften indeni. For de fleste Kristne, er der kun dette ene liv og det gør ikke det store i dag, om man har logik og indsigt på den spirituelle, som naturprægede lovmæssighed om udvikling, eller man forestiller sig en endelig ”dommedag”. Væsentligt er det, at der ikke er udmålte straftilstande fra en Gud. Det er udvikling af hjerteenergien, der er afgørende for vore valg af muligheder og evt. en slags fornyet prøve indenfor samme område, i mit tilfælde at udvikle en større tillid og tro på sandhedens healende indflydelse, samt stå helt og aldeles ansvarlig for mig selv og mine handlinger.
Mal, skriv, udgiv, udstil, og læs, for det får du åbenbart virkelig meget ud af og også jeg er jo ligesom med, i dette oplysende område. Jeg oplever en stor og overvældende klarhed, som jeg dårligt vil kunne erindre noget af, når først jeg har gået igennem fortætningens port og blevet inkarneret på ny. En del vil dog være i sjælens niveau og have lettere ved at blive koblet til det fysiske liv næste gang.
Din ascendant i stenbukkens tegn, står og viser vej til min indre kerne solen i Krebsen, med Saturn i konjunktion.
Saturn er jo din sjælsplanet som hersker over din ascendant på et personligt plan, såvel som den hersker over din ascendant på sjælsniveau Stenbukken. Min ascendant står i løvens tegn og viser vej til din sol i vandbæreren, da solen jo er hersker over løven både personligt som sjælsmæssigt, og som sammen med både din Venus og Jupiter står i konjunktion med din sol i dit første hus. Min herskerplanet over partnerskabsfeltet eller min sjælspartner, bliver Uranus som står i tvillingen og lyser i Trigon til dine tre planeter i vandbæreren. Vores måner står mindre end 3 grader fra hinanden i tvillingens tegn, hvilket henviser til fortid og andre inkarnationer ligesom din måne står med en tæt kontakt til Uranus, herskerplaneten over vandbæreren som er indelukket i 1. hus. Du ved det hele og der er meget mere usædvanligt stærkt, i vores horoskoper sammen.
Vi har også tidligere haft svære inkarnationer, hvilket yderligere tegnes op af vores måneknuder i kvadrat, og mange andre aspekter. Noget andet, der har noget dybt karmisk over sig, er det faktum, at da min måne stod 10 grader i vandbæreren, omkring oktober 2017, og placerede sig i mit 6. hus (sundhed – og sygdomshuset) i eksakt kvadrat til min Pluto i 12. hus (Det lukkede hus) således kom samtidig aspektet ind over din sol, Venus og Jupiter i vandbæreren i dit 1. hus og i denne tilstand astrologisk, døde jeg. Underkend ikke alt dette. Vi er i større forstand i levendegørelse af hele vores solsystem med ikke bare 14 planeter, men 24 planeter eller energier.
Der er så meget der fortæller om os to og vores indbyrdes sammenhæng.
Angela er ikke født kl. 19.36. men hun vil nok oplyse dig korrekt snart. Så selv om vores horoskoper ikke falder rigtigt oveni hinanden, havde vi mange fælles punkter og hun betød meget for det liv jeg fik. Hende kunne jeg stort set altid forvente en loyalitet med. Bortset fra da hun som 13-årig, ikke mente nogen pige ville have mig, hvilket sårede mig virkelig meget.
Jeg var en stædig rad, men hvor har du oplyst min sjæl, mit lidt indtørrede hjerte, der slet ikke kunne fatte endsige dårligt kunne rumme den store kærlighed jeg oplevede.
Jeg forstod faktisk ikke helt at stå 100 % inde for mig selv. Et gammelt karmisk mønster, jeg faktisk havde inkarneret med for at gøre op med det.
Jeg fryder mig over alt der sker. Jeg er med dig i hjertet, du er i mig som jeg er i dig og vi hviler i Guds altfavnende hjerte, Gud som er alt skabende i os og i hele den åbenbarede, som ikke endnu åbenbarede eksistens. Det ved mange mennesker ikke reelt.
Om at tro, så tro ikke bare, bliv vis, det drejer sig ikke kun om tro men om reelle visdom. Husk der er oplevelser, ingen kan tage fra dig elskede.
Fredag d. 05.01
Elskede Niels.
Jeg savner dig nogle gange, og lige nu ganske forfærdeligt. Jeg er nærmest vred på Gud over vi ikke fik nogle gode år sammen. Jeg ved godt, at som sådan er det ikke en eller anden hersker, der styrer vores livsprocesser eller vores død, for egentlig ved jeg godt, at det dybest set var dig og dit mere ubevidste, der styrede den sag, eller sågar din sjæls proces, så dybest set er jeg faktisk nok vred på dig.
Jeg aner lige nu ikke, hvilken retning jeg skal søge spirituelt. Også selv om du har henvist til forskellige muligheder.
Jeg ved ikke om vores bog vil give for mange problemer. Med andre ord er jeg i dag lidt ude at skide, som man siger. Eller ikke så optimistisk.
Jeg ved det, min kære, jeg ser det jo lige nu. Men du er i aller højeste grad på vej og fokuspunktet er, at slippe forestillingen om det tabte liv og udskifte det med det nu, du er i. Det går som forventet.
At du er vred på Gud eller mig, hvilket helt rigtigt, dybest set er dit valg udenom dit egos protester. Noget af vreden er, fordi du ikke forstår, derfra hvor dit plan er. Du ser kun savnet og fortvivlelsen, ja sågar tvivlen på dette skriveri.
Det, det drejer sig om er jo, at du endnu ikke i dybet, forstår hensigten. Men din sjæl ved det, for din sjæl, har også tiltrukket sig denne situation.
Jeg stod et sted, hvor jeg var utrolig svær at rokke, trods min overbevisning om Guds eksistens. Jeg dyrkede jo en ydre opfattelse af Gud, og havde ikke helt forståelse for de indre sjælskræfter, men absolut anelser. Min overbevisning havde med andre ord, en del af den gamle katolske konservatisme over sig.
I min verden var Gud udenfor mig selv. Jeg søgte ham ikke indeni. Der lignede og ligner jeg tusindvis andre, både kristne, som mennesker med andre trosopfattelser, ateismen ikke at forglemme, som også er en trosretning, baseret på materialisme og dyb ulyst til at åbne for vores åndelige dimension, der dog i den grad ville kunne skabe et paradigmeskift, indenfor forskning og fremskridt.
Jeg ville ikke kunne ændre, eller ikke forandre dette væsentligt i min vante livsform. Ville jeg f.eks. købe økologisk? Ville jeg forstå de kræfter der ofte forgæves prøver at fortælle os og i særdeleshed mig og min syge medtagede tarm, om vigtigheden af rigtig ernæring osv.? Ville jeg kunne give dig nok inspiration? Solceller gik jeg ind for, men mest fordi jeg anede besparelser i det fremtidige. Dertil var jeg også overbevist om en slags selvpromineren, overfor de mennesker der dyrkede det ”korrekte”.
Ser du ikke hvor meget mere du åbner for nu, i forbindelse med min død? det drejer sig jo om at åbne for vores egen guddommelige kreativitet. Skabe i kærlighedens navn. Dybest set drejer det sig for alle og dermed også yderst vigtigt for dig, at blive dit autentiske jeg, bruge gaverne i Guds nærvær. Heller ikke her kunne jeg rigtigt komme videre.
Mal vores fremtid, tag fortidige liv (også dette havde jeg stædigt sat mig imod) og omform dem,
Skriv for Guds, jeg mener virkelig for Guds skyld, vores bog eller bøger, med alle dine kommentarer. Tag vores nuværende skriverier med, de vil gøre miraklet større.
Egentlig ville langt flere kunne alt dette, udover det fysiske univers. Men det kræver man gør det.
Hvad vi ønsker (for det er ikke kun mig) er at udbrede den kreative Gud i os alle. Vække hele det intuitive kvindelige univers, som alt for ofte bliver latterliggjort og dermed ikke kommer til orde. I sandhed passer din gamle drøm om Kristus med fåret og stemmen der råber, at fårets forhold til mennesket er som menneskets forhold til Gud. Vi er ubevidste får i den sammenhæng, og kun ganske få har kunnet lade visdommen om det store guddommelige skaberværk, trænge igennem. Altid med en anelse af disse menneskers personlige påvirkninger. Det er en uundgåelig tilstand selv Jesus Kristus var nødt til at acceptere. Derfor siger disse oplyste også altid, at mennesket ikke behøver blindt at følge dem, men tænke og konkludere som selvstændige individer, ikke tilbede dem som person, men langt mere overveje deres budskaber, deres indsigter. For Kristus handlede oplysningerne om Guds umiddelbare kærlighedstilstand, for efterfølgere, mere og mere om helhedsbilledet og forståelsen for dette helhedsbillede. Nogle kender til oplysningen om de mange lag af dels åndelige energier, som opfattes og dels den større plan i processerne.
Intet er statisk.
Det er vigtigt at slå fast. Loven om udvikling er nok fast, men mangler ofte det led, der handler om den menneskelige mulighed, for at forstå at tankevirksomheder er af skabende karakter.
Gud kan du være vred på, lige så meget du vil, det forandre ikke at Gud, som jo også bebor dig, favner alt også lille dig, og nok skal hjælpe dig med at forvalte den. Ingen kan bebrejde dig din skuffelse over, at vores fremadskredne glædesfyldte plan, endte så uvirksomt. Men din omsorg, din umådelige kærlighed, din tro og dine ønsker, var bestemt ikke forgæves, de står prentet ind i det du har læst, som kaldes Akasha arkivet, for altid. Også i mit. For jeg var så glad og forundret over dig og din indsats. Jeg følte mig nærmest overrumplet af alt det du formåede at klare. At du elskede mig som du gjorde, havde jeg simpelthen aldrig oplevet før, ikke fordi jeg betvivler, at jeg er blevet elsket, men altid med forventning om, at hvis bare jeg ikke gjorde sådan eller sådan, så!!! Det passede i øvrigt ret præcist, med min egen indre forventnings tavse ubevidste krav.
I næste inkarnation er det klogt måske, at inkarnere i et nært miljø. Vi mødes højst sandsynligt i en forholdsvist ung alder og vil vide hvad vores sjælsenergi skal udrette sammen. Vi er begge inkarnerede undervisere og vil sammen kunne blive brugbare til videregivelse af kærlighedens bevidsthed og kreativitet og meget gerne gennem musik og anden udtrykkende skaberglæde.
Når noget fra sjælens univers ønskes, har man ikke mulighed for helt at skue det kommende egos fylde i forhold til sjælen. Det kan bedre realiseres, ved en fysisk bevidst skuen fremad, med et klart sigte for denne fremtid, for her er sjælen og egoet sammen, forhåbentlig hvor sjælen er ”styreren” og egoet redskabets muligheder.
Dog ved jeg, at jeg vil trække de uløste konfliktområder med ind i en kommende livsperiode, i håb om at kunne udfolde sjælskræfterne mere direkte.
Mandag d. 08.01
Min elskede Niels.
Her til eftermiddag kom jeg ind i en ret trist og håbløs følelse, som om al min gejst og åbne tillid røg ned i et hul.
Nu sidder jeg og syntes det hele er smertefuldt. Savnet efter dig, gør mig uendelig sorgfuld, og følelsen af uretfærdighed bliver overvældende. Det hele bliver for meget.
Jeg har fået en aftale med en advokat eller lignende om evt. gældssaneringsmulighed.
Jeg har også erkendt, at jeg ikke vinder spor ved at flytte og jeg er bange for at træde, eksempelvis Angela og Martin over tæerne, ved at udgive vores fortælling. Det vil betyde jeg skal lukke vores barn ude.
Jeg ved i øvrigt heller ikke hvordan jeg skal gøre det. Selv mine nærmeste veninder ville jeg have svært ved, fik lov at læse det.
Jeg har lavet en hjemmeside, men syntes ikke jeg alligevel kan opnå det jeg gerne ville.
Elskede Karen.
Fortvivl ikke, de følelser vil gå over igen. Og se ikke ind i fremtiden omkring bogen eller bøgerne. Trods dem først. Gå skridtene og se hvor det fører dig hen.
Jeg tror du gør som du skal. Stol på universet, måske ikke lige med det samme, men på længere sigt. Stol på os to, stol på dit hjerte. Stol på din guddommelige sjæl. Lad ikke dit ego få overtaget, få magten. Giv los og skab, søde Karen, min sjælspartner.
I morgen er der en ny dag.
Kig ind i nuet, ikke ind i planer og forestillinger, som dit ego forsøger at lokke dig med, for du ved ikke noget om i morgen, i overmorgen eller næste uge. Træk blot vejret opmærksomt og mediter så meget du kan.
Du så inkarnationen med mig som general eller leder af et folk. Dengang var du med og vi levede et ret smukt liv i samklang, efter omstændighederne og jeg mistede dig da du døde. Sådanne inkarnationer lægger sig op til nuværende. Men situationen med min mors, som da var nulevende Anette, ja flere inkarnationers forbud mod vores forhold, var af væsentlig værre tilstand. Men også disse forskellige inkarnationer var beregnet til at modne vores evne til udfoldelse af kærlighed.
Livet på jorden er den proces hvor vi alle har mulighed for at virkeliggøre den guddommelige kærlighed. Og det vil ske, før eller siden.
Elskede Niels.
I sandhed er min kærlighed i en tilstand der rækker hånden ud over dødens spærregrænse. Den fylder mig med både sørgmodighed, længsel og åbning til der hvor jeg er medspiller, dersom jeg magter det. I timer føler jeg en klar og ganske usentimental kraft og samklang med dig. Men jeg er også ofte i en tilstand af at være låst inde i min krops tilknappede virkelighed, jeg er låst inde af mit egos evindelige kamp for at få overtaget. Det der bor i min rationelle fornufts opdragne hjerne. Jeg rækker ud til dig, min elskede Niels og ved jeg derved også rækker ud til Gud, som er i mig og alt tænkeligt som utænkeligt. Hjælp mig at gennemføre mit liv. Min sorg føles lige nu ubærlig min elskede.
Elskede Karen
Jeg oplever med dig, når du har det sådan. Jeg råber til dig, tro mig, tro dig selv, vi har kontakt. Vend den anden kind til dit ego, lad det snakke lad det slå dig, men vid, jeg er lige her søde elskede, jeg er hos dig når du sover, når du handler, græder eller når du ler og er fyldt af spændende ideer, jeg mærker alt igennem dig søde elskede Karen. Jeg græder med dig og jeg ler, men mit udsyn er et andet end dit. For mit ego er lagt til ro, min sjæl er evigt tilstede, min ånd er i samklang med altet nu. Jeg har et slags print med som det man kunne kalde en slags personlighed, men alt står åbent i lys og kærlighed. Jeg afventer den nye visdom, en slags afventning uden egentlig tid, uden det i kalder venten. Jeg er både i fortiden som i nutiden, som i fremtiden. Jeg kan være i min nyligt oplevede kærlighed, i min nyligt oplevede barndom, i mange livs barndom. Billedligt kunne det sammenlignes med at vi som fysiske individer lever i et tårn i stueplan, forment normalt adgang til de overliggende etager. Nogle kan bestige 1. og sågar 2. etage og et uhyre lille antal kommer helt op til 3. etage, mens mange sjæle, der har forladt deres jordiske hylster og deres egoomklamring, har mulighed for at se og overskue en del mere i og med vi kan bestige endnu højere etager i dette tårn. Bare et forsøg på at gøre det mere forståeligt.
Jeg svigtede i ungdommens dage, som ældre, som far, det ser jeg herfra. Måske vidste jeg det udmærket godt i det liv jeg havde, men at beskæftige mig for meget med den side af tilværelsen orkede jeg ikke, eller meget sjældent. Jeg omgav mig hellere med musik, fest og gøgl.
Jeg har levet med dig i adskillige liv. ikke alle, men jeg har mødt dig i mange forrige. Vi har strejfet hinanden, vokset i sjælene derved, vi fik et rimeligt godt liv sammen nogle få liv, Jeg elsker dig, der i alle dele af sammenhæng er som jeg og modsætningen til mig.
Vi mødtes og elskede hinanden som det fine, ufattelige mirakel det var at det blev os forundt. Det er det, der åbnede os begge. Det er det du skal bygge dit liv, som du har fået lov til af dig selv at leve. Driften, til udrettelse af dit liv, er i dig. Elsk dig selv for dette og vid at du er elsket af mig, af levende som afdøde, af Gud i dig og alle vegne du ser. Kræng gamle moralske fordomme af, slip dig selv fri til livets udfordringer og opgaver.
Jeg elsker dig du velsignede Karen.
Torsdag d. 11.01
Elskede Niels.
Hvor i det åndelige univers befinder du dig egentlig?
Og hvordan var det for dig da du erkendte du var død?
Elskede Karen.
Sikke nogle store spørgsmål.
Da jeg døde, troede jeg faktisk ikke det forholdt sig sådan.
Jeg så dig, Angela og Martin og jeres fortvivlelse, jeg så jeres tårer, som berørte mig meget, og jeg så du sad og holdt Martin i hånden, hvilket i sig selv glædede mig utroligt. Jeg så min søsters fortvivlelse og Martins med, men jeg forstod rent faktisk ikke rigtigt at den i sad omkring, var mig og at det var mig, i sørgede over.
Jeg så mig selv ligge død men jeg genkendte ikke at det var mig. Der var noget uvirkeligt over det. Som om jeg drømte. Eller bare som om jeg så en situation, der blot forundrede mig. Jeg havde lyst til at i lo, det oplevedes som om det var en leg.
Jeg var egentlig fyldt med vrede, ikke bare på Anette, men også af andre fortrædeligheder gennem livet og kun den store kærlighed til specielt dig, men også præcist Angela og Martin, gav mig adgang til lyset. Det vil sige, jeg først efter at have forladt mit legeme, var i en slags grålig tunnel, lidt dyster og besynderlig, som faktisk skyldtes den megen medicin, som jeg stadig var døvet med, men på et tidspunkt så jeg et svagt lys for enden, oppe eller ude. Vi skaber i virkeligheden selv disse tilstande ud fra vores afsluttende forestillingsverdener. Det kan se forskelligt ud for de enkelte der går videre, men før eller siden vil lyset ses, uanset astrale forestillinger eller ej.
Alt afhænger dog i starten af det vi forestiller os. At dø er som at komme igennem nogle ”virkeligheder” eller snarere kunne jeg benytte udtrykket lag.
Da jeg så lyset fulgte jeg det helt automatisk. Det udstrålede en sådan ro og omfavnelse og da jeg blev omsluttet af det, opdagede jeg min mor og mine bedsteforældre, der modtog mig med stor glæde og kærlighed. De bad mig alle som en om, at droppe min irritation og min vrede. Forklarede i en ordløs tilstand kunne jeg sige, at negative tankemønstre var uden mening og blot noget vi slæber med, som sten i en rygsæk. Jo hurtigere vi forstår vi er i sjælens niveau, jo hurtigere forsvinder egoets omklamring og indeslutning af vore sande virkeligheder. Da jeg slap dette plagsomme element fik jeg et klart overblik over hele mit liv i den nuværende forladte inkarnation. Jeg så alt det gode jeg havde udrettet, og jeg så alt det tåbelige og stivsindede, sårende og negative jeg også havde gjort og tænkt, især at skjule sandheder (fortie virkeligheder, hænge fast i de mere materielle ligegyldigheder) fordømme andre for snart det ene og snart det andet, som en beskyttelse af min sårbare sindstilstand, der blev noget der fulgte mig igennem mit liv. Jeg var hemmelighedsfuld i adskillige sager, uden at forstå at netop dette skubber kærlighedsmuligheden og nærheden til andre, langt væk. Kun Angela var i mange tilfælde min eneste reelle fortrolige, ikke fordi jeg ikke kunne sige nogle af mine oplevelser til partnere og venner, men mere fordi, det der havde med følelser at gøre, nærmest manglede ord. Så resultatet blev ofte, at jeg fortiede væsentlige indre tilstande og områder af min gøren og laden overfor hende, ikke fordi jeg ville, men af en slags indadvendt vane tilstand, ikke sjældent når jeg tænkte på at snakke med hende, om et eller andet vigtigt, forpassede jeg muligheden af blufærdig vane.
Jeg frydede mig over jeg nåede at føle din intense kærlighed og jeg sårede mig selv ved at jeg ikke ville bruge dig, i forbindelse med min problematik hos psykologen, hvor min hensigt var, at fortælle om min angst for at skulle dø, min skyldfølelse hvis jeg skulle dø og forlade dig, Martin og Angela, min angst for handicap, hvis jeg skulle leve videre, min lovning til Anette om, at ingen flyttede ind i hele oktober. Bare tanken om at Anette måske påtog sig opgaven at tage vare på mig i stedet for dig, var ikke rar. Jeg magtede ikke tanken egentlig. Det var ikke rart at vide, hvor tåbelige mine bekymringer var, hvor ulogisk jeg konkluderede og at jeg sårede dig, som jeg elsker og elskede så inderligt. Dig der mindst af alle, skulle have nogen form for sår. Jeg sårede Anette i en form for hårdhed og uafklarethed. Jeg stjal kunne man sige, hendes ret til virkeligheden. Jeg har først nu forstået hvorfor det er en form for virkelighedstyveri.
Det skal lige tilføjes at det er menneskehedens største og altomfavnende problem. De lyver, manipulerer og stjæler virkeligheden fra hinanden. Lige fra medieverdenens forgribelse på dramaer, og evne til at gøre en fjer til fem høns. Men det er udbredt. Både fagligt som i de liv der står i relation til hinanden.
Min ære var et forsvar for at gennemføre den viljeshandling, jeg korporligt stormede lukt ind i.
Jeg ser klart nu, at fortielsen af sandheden, ødelagde mere end gavnede. Jeg anklager ikke mig selv. Jeg ser det blot så klart. Det gjorde mig ondt at Anette blev så ked af det og det chokerede mig også, at hun blev så urimelig, altså ud fra min opfattelse. Herfra ser det mere logisk og forståeligt ud, skal siges. Hun kørte ubetinget på offerrollen, som den gode og jeg brød mig ikke om at skulle se mig selv som en bøddel, som den onde. Det gjorde mig ubevidst virkelig stor skade, for jeg følte jo jeg var det, og samtidig i min selvgodhed var jeg også offeret. For hvor var det dog synd for mig. Indeni var jeg tordnende vred. Hun kom med så megen selvmedlidenhed, pressede mig, syntes jeg, til det yderste af min påståelige indadvendte adfærd. Jeg havnede i et morads af grå tilstand, men vidste godt selv på mit jordiske niveau, at jeg bar lyset indeni.
Min mor og bedsteforældre, som på en måde tog i mod mig, sagde jeg gjorde fejl i at trække denne frustration med mig og bad mig slippe denne tilstand fuldstændigt, hvilket jeg nemt kunne gøre, da fokus først blev rettet på det.
Fra lyset kom min første hjælper, sendt af Sanat Kumara, vores samlende helhed, Guds udsendte åndedrag på jordklodens vegne, kunne jeg sige. Disse hjælpere eksisterer energimæssigt i alle solsystemer og alle galakser. Og disse gudskræfter kan naturligvis ikke opfattes som personligheder, sådan som vi gør, som mennesker på jorden. Det er denne energi der styrer vores overordnede åndelige familie, kunne jeg kalde det. Jeg oplevede det kun var min bedstemor, der er med i den, i første omgang. Det er fordi der er inddelinger i disse åndelige grupperinger, alt efter hvilket ”klassetrin” vi er på. Eller hvad vi er parate til at få af visdom, i forhold til det afgående liv.
Jeg er stadig fortvivlet over at se dit savn, fordi jeg jo var og stadig er hos dig. At have sorg og være i den er en smuk og healende følelse, mens savn gør os stationær og stivnet. Prøv om du kan blive i stand til at skelne disse følelser fra hinanden.
Jer er nu i et kolossalt lys på det der nok kunne kaldes 4. niveau, eller klassetrin. Det er aldeles vidunderligt, for her er så mange inspiratoriske muligheder. Muligheder jeg også prøver at sende til dig, min elskede til alle tider. Jeg oplever musiske muligheder, kreative muligheder, underholdende muligheder, filosofiske muligheder og alle de muligheder der er mennesket givet, men som kun få på det fysiske plan, responderer på, og jeg kan vælge oplevelse, emne osv. som jeg ønsker.
Du kommer langt min søde pige. Virkelig prøver jeg herfra mit skønne kærlige ståsted, at være din skytsånd, en der vil hjælpe dig, når du har brug for det. Men jeg er ikke en skytsånd, blot en sjæl i udvikling som milliarder andre.
Du kan ikke endnu få anden information end dette her. Altså igennem vores fantastiske skrivning, men det vil komme.
Jeg er sikker på du er klar over at der i det liv der er evigt, er ”mange boliger” og jeg er på 4. plan, kun fordi jeg oplevede vores sande kærlighed, udtrykt kraftigt på intensiv i Roskilde. Jeg kunne også kalde det på hjertets åbningstrin. Ellers havde jeg nok befundet mig på det 3. plan og ikke vidst bedre. Alle planer er med kærlighed, men afhænger også af de samlede erfaringer vore liv og tanker kreerer. Vi er i evig udvikling. Alt folder sig ud i denne proces.
Jeg elsker dig, er ved dig, i dig og er altid med dig.
Lørdag d. 13.01
Elskede Karen.
Jeg ser der virkelig kommer noget igennem til dig. Jeg ser du er i gang med rigtig meget.
Kan du huske (det siger din moster, Any Hawranek) at du fik en slags varsel, hvor hun advarede dig mod inertien, ”pas på inertien” var det hun sagde til dig i en drøm. Nu får du nogle år til at udtrykke en del og vi håber og beder til en stor indsats. Du skal faktisk arbejde koncentreret for, at nå det du lagde op inden du begav dig ned på dit nuværende jordplan, og din hæmsko med at turde træde frem i den offentlige indgangsport, har været noget af et problem. Men du har til gengæld hjulpet mange videre og det er uvurderligt. Fortsæt. Vær målrettet, vær til stede, lev i nuet men vær bevidst. Du kan veksle mellem ro og koncentreret proces.
Det er en vild glæde jeg oplever. Min kærlighed er til støtte og opmuntring og til at skubbe dig videre.
Jeg elsker dig og fryder mig over din skabende fremtidsvision, der gælder for os begge. Vi har gode vilkår i næste inkarnation sammen, på den måde, at det er os selv og kun os selv, der er de skabende og udførende kræfter til sådan en fuldbringelse. Ingen står ude i kulissen og styrer dette. Guddommelig skaberkraft er vi selv ansvarlige for. Gud i sig selv er ren kærlighed og kreativitet og vi er i denne Gudstilstand som udøvende deltagere. Lovningen kommer af den indre kraft i os begge, og af den karmiske proces vi begge har været i, som baggrund.
Jeg lærer en masse om mange ting, især indenfor musik i dette regi. Jeg lærer hvad musik gør for menneskenes vækst. Så jeg råder dig til at bruge mere musik når du skaber.
Jeg har også åbnet for en mere astrologisk kontakt og forventer budskaber der skal formidles videre, hvis du magter at åbne for det.
Jeg elsker dig, er ved dig, med dig og i dig, som du er ved mig, med mig og i mig.
Søndag d. 14.01
Elskede Niels.
Jeg savner dig, kan ikke lade være, men du skal vide at jeg er så glad for at have denne kontakt med dig.
Jeg sidder for tiden og læser ”Martinus”. Det er ikke hans egen udlægning men en der forsøger at give en slags oversigt over Martinus værker og hensigt. Han mener det er forkert med denne vores kontakt. At det skader muligheden for Guddommelig åbning.
Jeg syntes jo tværtom, men min gamle katolske lærdom trænger sig derved på. Kan du komme med begrundelser for at vi har fuld hjemmel til dette her?
Elskede Karen.
Det er en sær angst mennesket generelt har for kontakten til LIVET. Det risikable ved at søge kontakt til en diskarneret sjæl er ikke andet end, at den inkarnerede efterladte åbner for et for stort fokus på den afdødes fysiske tilstand. Det er altså ikke den afdøde der dermed holdes fast i en slags mellemtilstand normalt, selv om man kan være det af egen fri vilje i en kortere periode, men for den der stadig er i sin fortættede form, sin fysiske tilstedeværelse. For dette at savne for inderligt og fortabe sig i det, lammer så at sige vedkommende og kan afstedkomme både sygdomme og depressioner, som er tidsspilde og unødig lidelse i og med at de jo er på jorden, for at give handling til livet der.
Jeg er ikke identisk med min døde krop, døden er kroppens myriader af levende celler, der langsomt går i opløsning, når sjælen har forladt kroppen, akkurat som sommerfuglen forlader sin puppe. Jeg forlod min puppe og lever så fuldt ud, som et sjæleligt og åndeligt væsen, der har givet mig selv og dermed alt lov til at være ved din side, som inspirationskilde. Som det menneske kunne jeg sige, der står dig så nær som jeg kan. Jeg er med til at inspirere dig i din proces, tro mig, det er en ære.
At vi har denne kontakt er umådelig vigtig i din som min proces, for du har åbnet for Gud og gudskraften er i alt, som det fortættede væsen du er på jorden. Hvorfor lukke af for det store i denne erkendelse i frygtens navn. For de religiøse systemer har det gennem tiden været en trussel mod deres magt. Derfor alle de forbud, som kunne give andre oplysninger.
Jeg styrer dig jo ikke. Jeg døde kropsligt, fysisk, men er i fuld live til stadighed. Gud er ikke en faktor der dømmer hverken dit tiltag som mit. Han/hun lever i os alle og porten er ved at åbne sig til menneskets bevidsthed.
Igennem mange tider har det okkulte været for de få, for det kan for selvisk optagede mennesker, blive en farlig vej med store kreative kræfter såvel positive som negative, og tiden handlede om at mennesket udviklede deres egostruktur. Altså også deres selviskhed. For det er på en måde en vej i forhold til den fysiske fortætning, som sjælen lever under og er født til at udvikle styring af. Det er ingen skam, selv om trosretninger har sagt og udtalt sig skråsikkert om dette.
Såkaldte afvigere er også en del af Guds plan for alt er Gud, alt er Guddommeligt, helt ned til den mindste fysiske åbenbaring, det mindste atom. Alligevel skal du som andre, være klar over at det at trække det sjælelige og åndelige ned til konkrete ord, selvfølgelig altid med fejl og mangler for menneskets filter er nu engang et filter. Nogen har meget tyndere filtre end andre, så er det sagt.
Denne vores kontakt er til glæde, ikke til sorg, min elskede Karen. Jeg elsker dig og blev virkelig varm under din meditation. Du skal ikke gøre andet end fortsætte og blive god til afslapning, som vil fremme alle dine initiativer.
Alt er såre godt, så frygt intet, frygt er egoets angst for at forgå og derfor en meget svær udfordring at slippe.
Torsdag d. 18.01
Elskede Niels.
Jeg spørger igen om det her er i orden? Dette at vi fortsætter med at skrive sammen? er du helt sikker på det er i orden i forhold til dig og dit forløb?
Elskede Karen
Det er klart jeg skriver, det er i orden.
Gud har hensigt med alt dette, vi er i Gud alle sammen og det er ikke hensigtsmæssigt at betvivle vores kontakt. Vi skrev sammen, inden jeg døde, og vi skriver sammen nu. Vi skriver fordi vi har en klar sjælskontakt. Denne kontakt foregår i en ærlig og i en kærlig ånd. Jeg fordi jeg gerne vil glæde dig og fortælle jeg er hos dig til hver en tid. Og du fordi du har åben kanal til mig og dermed fanger mit behov for kontakt såvel som dit eget behov for nærvær. Den kontakt vi har kan måske åbne for en del visdom også, fordi jeg kan være fokus for højere visdom, der skal formidles til dig, en kærlighedens visdom.
Jeg brændte meget karma af under mit sygdomsforløb. Jeg så en måde at bære sin kærlighed på, som var ægte og uden forstillelse om at opnå noget. Kærlighed kan aldrig være en forkert vej, kærligheden skal spredes, vi skal elske i en udstrækning, som begyndte at fattes mig inden jeg døde.
Jeg var så stolt over du ville mig, men der lå jo meget mere bag det. Jeg oplevede en temmelig fordomsfri kærlighed til dig, da det gik op for mig, at jeg skulle dø. Jeg vidste det den sidste måned. Jeg forsøgte at sige det og erkendte du ikke kunne magte det. Elskede Karen, du, og min søster og søn er de liv, jeg er mest knyttet til og forbundet med i overordnet betydning af helhed. I dette kan kærlighed til alt og alle udfolde sig. Jeg er det omvendt for jer.
Min søn har det problem at han faktisk er utrolig åben, men beskytter denne åbenhed med sit egos evne til afvisning via meninger og projektioner. For ham er det livet om at adskille og ikke integrere. Men hans hjerte er åbent. Jeg prøver at komme igennem til ham og mærker hans sorg og søgen mening i et tåget område.
Mennesket, også de højest spirituelt udviklede, skal alle igennem den materielle og også egoprægede port. Så mærk først og fremmest efter selv. Er det med kærlighed eller er der andre hensigter bag. Læg mærke til, hvor lidt væsen jeg gør ud af, at fortælle om sjælens og åndens tilstedeværelse, det er, som Neale Donald Walsch skriver, helt åbent. Det er angst og straf, der holder alting fast, stramt og kvælende vores kreative frie sjæle.
Martinus verdensbillede har afgørende sandheder i sig og så skal der, som Walsch skriver, lige lægges et par blade ekstra til, ud fra fortløbende åbninger i mere detaljeret form.
Jeg elsker dig i fryd, glæder mig i fryd.
Jeg er altid ved dig og det er helt fri for andet end min glæde ved at være i ære, din hjælper. Din moster er ligeså. Hun har også dedikeret sin sjæl til din yngste datter, som hun har et særligt bånd til fra tidligere inkarnationer.
Fredag d. 19.01
Elskede Niels.
Jeg sidder oppe hos Krista og Ellis i Hundested og længes blot efter lidt kontakt til dig. Jeg længes på en måde altid, men Neale Donald Walsch har, må jeg sige, udvidet mine forestillinger om Gud og min horisont, ret meget.
Så jeg føler langt om længe at det er helt i orden at have denne meget korte afstand til dig.
Jeg elsker dig af hele mit hjerte.
Elskede Karen.
Jeg er så glad for du læser disse ret oplysende bøger,
Kærligheden er til alt, ærligheden, som jeg selv ikke forstod og ej heller livets kreative meningsfuldhed. Men så meget desto herligere er det for mig at gennemskue dette.
Jeg glædes over din foretagsomhed, din begejstring, din hjælpsomhed.
Jeg elsker dig, naturligvis ligegyldigt om du er hos dig selv eller ude.
Det er pudsigt at jeg nærmest hånede disse reinkarnationstanker da jeg levede i den just afsluttede inkarnation, men det handlede i overvejende grad om tryghed. Tankerne om at vi mennesker fødes og dør, fødes og dør igen i en uendelig række af liv, forekom mig meningsløst. Jeg troede på et evighedsliv, jeg troede at hvis man fulgte en anstændighedens vej og svarede hver sit, så var der muligheder, men jeg skal da også indrømme, at jeg manglede lidt mere sammenhæng i min overordnede forståelse. Det var bare det rareste at hælde sig op ad den, min tillærte opfattelse. Jeg må erkende at jeg aldrig gik ind i begrebet skærsild, som jo er en slags forsøg på at give mennesket troen på at ikke alle havner i helvedets flammehav. Og det er jo fuldkommen rigtigt, vi har et evigt liv, men der er forskellige processer i Guds skabende tilstand, der får os til at fødes ind i en kropstilstand, for at mærke en anden væsentlig proces. Når det Kristne begravelsesritual siger: ”Af jord er du kommet og til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå”, så er det en klar henvisning til den reinkarnerede sjæl. Forestil dig et cykelhjul. I midten er narven, og derfra udgår egerne og forbinder sig i selve hjulet, egerne er vore mange liv der er forbundet med narven. Uden narv intet hjul. Kristus siger ligeledes: ”i min faders hus er der mange boliger”, det er dels en hentydning til at inkarnere i forskellige ”rum = legemer, som er en bolig i en periode for en sjæl, en gudsflamme indhyllet i fysisk form, dels systemer der udtrykkes i den himmelske sfære”.
Torsdag d. 25.01
Elskede Niels.
Jeg sidder her med en næsten ubærlig trang til at få kontakt med dig. Mine følelser af dette forstærkes af at gennemlæse vores korrespondance.
Det er utroligt så tæt jeg føler jeg er på dig stadigvæk.
Jeg er lige nu i gang med det jeg kalder første del af det lange intense forløb.
Jeg elsker dig uforbeholdent og ved et sted godt, at vi fysisk vil mødes igen. Jeg er i kontakt med dig uanset hvad, jeg håber det bliver med stor genkendelse, men måske betyder det ikke så meget, for vore sjæle vil vide det.
Elskede søde Karen.
Jeg glædes over du er i fuld gang og med hensyn til, om vi kan genkende hinanden i vores kommende møde, så vid at vi, som du så præcist skriver, vil genkende hinanden sjæleligt.
Måske vil jeg dog virke mere tilbage i spirituel retning, med nogen mistro, da det var mit ståsted i sidste inkarnation, men jeg vil også være meget tiltrukket af din spirituelle udfoldelse, som jeg jo gennemlever åndeligt og sjæleligt sammen med dig nu og også fik tændt op for i månederne inden min død. Dette vil være ret stærkt for mig.
Jeg glæder mig over du har tænkt dig at opstarte en hjemmeside, og jeg ved du kan gøre meget i det liv du har tilbage nu og fortsætte med i næste, for at få de feminine værdier ud i vores alt for handlende verden, underforstået maskuline verden.
Den maskuline fokusering er jo ved at tage livet af vores planet. Men der er begyndt at åbne ret meget til afbalancering af maskulin og feminin indflydelse. De kommende århundreder vil i den grad bestræbe sig på at harmonisere dette og gøre forskellene på kønnene mindre og mindre iøjnefaldende, for til sidst nærmest at udviskes.
Og lykkelig det, at vi er og har mulighed for at fødes i de kommende tider. Jeg satser med dig på et hvilket som helst sted, der udfolder sig med god harmoni i nogenlunde overensstemmelse med vore sjælefamiliers tilstand. Men det må skabes, denne kreative mulighed. Der er jo flere fra vores åndelige familie eller ståsted der skal med i den inkarnation.
I min nylig forladte inkarnation var jeg, da jeg blev syg, så tynget af sammentrykte følelser, moral og beklemthed. Jeg kørte en del rundt i tanker om skyld og straf. Men fakta er at det var mig selv der straffede mig selv, og det var mig selv, der ikke ville slippe livet, dig og den glæde ved at tænke frem. Jo mere træg jeg blev, jo sværere havde jeg ved at overskue hele forløbet med Anette, der egentlig ikke helt forstod jeg var på dødens rand, og du der med din stærke tro på kærligheden, heller ikke forstod dette, men til gengæld gav mig mod, samt de fuldstændigt overstressende tilstande på intensiv i Roskilde, der spontant fik mig til at ønske mig langt væk.
Det var mig der var så rasende over al den uro, som derved forsvandt, ved at jeg sank mere og mere ind i min sygdom. Jeg lod sygdommen fortære mig, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle klare andet. Og min sjæl ønskede at jeg vendte mig fra kroppen og søgte ind i en ny tilstand efter døden. Den kaldte og et sted hørte jeg den godt. Det har jeg sagt tidligere, men det jeg kunne præstere i dette liv, det jeg kunne udrette, havde jeg udrettet. Jeg udrettede faktisk rigtig meget, ser det gode jeg udfoldede på en klar og direkte måde, hvilket glæder mig, men jeg ville ikke kunne være kommet videre i min sjæls inderste hensigt, så det var helt rigtigt, at jeg slap kroppens funktion og døde. Det gavnede også dig, min elskede Karen og også min søster og min søn.
Jeg er her altid for dig. Når du skriver til mig, skriver jeg også til dit højere sjælsniveau og dermed til gudsenergien, det kreative i dig. Du får mig ind i en dejlig opgave, som er elskelig at udføre, og hvor jeg oftere vil være mellemleddet i forhold til en større visdomsinstans, idet jeg blot er dit fokuspunkt, hvorigennem visdommen strømmer, når du er modtagelig.
Søndag d. 28.01
Elskede Niels.
Jeg føler mig splittet. Trukket i flere retninger. Føler stadig en ufattelig sorg og en følelse af utaknemmelighed over, at jeg ikke kan slippe den. Måske fordi jeg er bange for, at jeg så mister kontakten med dig. Dig som har åbnet mit hjerte og som har givet mig en sær form for indsigt eller fornemmelse af noget større, specielt efter din død.
Noget meget mere for mig erkendt uforklarligt, er væltet ind, og jeg føler der flyder brikker rundt til dette puslespil over alt, som jeg må forsøge at samle.
Elskede Karen.
Jeg følger det. Her hvor jeg er, har jeg fået en lidt ufærdig indsigt til at se mulighederne i vores fremtid. Den fremtid vi har chance for, ved at gå ind i en stor mission sammen, hvis vi ønsker det. Men du har netop fået vækkelsen nu, for at forberede vejen. Det er en stor og krævende opgave at bane vejen. Du skal både åbne til spirituelle højder og sørge for en god jordforbindelse. Det sidste er yderst vigtigt, det første hensigten med vores adskillelse på det fysiske plan.
Med andre ord skal du ikke bilde dig ind, at du som person nu pludselig er mere helliggjort, end nogen andre. Vær i dagligdagen. Dit ego skal jo bruges til at skrive etc. Men ikke til at lukrere på et lys, som det tilkommer din sjæl at mestre. Et lys alle levende væsener har. Gennem din vanskelighed med et fast forankret ego, har du faktisk fået en slags sprødt ego hvorigennem din sjæl, har kunnet komme til orde især i dine drømme.
Som jeg har sagt min elskede, så skulle jeg ikke fortsætte i det liv jeg forlod. Uanset de psykiske som fysiske årsager dertil, skulle det liv ikke fortsætte i den krop, fordi i så fald, havde du ikke åbnet til vores mission, og jeg havde siddet håbløst fast i min egen stivhed og mit egos selvopfattede tilværelse.
Jeg anede jo bestemt en større sammenhæng og interesserede mig ret meget for det, ved du. Men jeg sad ligesom fast, ikke mindst fordi jeg på nogle områder, kunne leve lidt for meget oppe i hovedet. Enten var jeg deroppe eller også røg jeg ned i det fysiske og hoppede så godt jeg kunne over både hjertets energi, som den emotionelle bevidsthed. Jeg siger dermed ikke at jeg ikke havde disse tilstande, men blot at jeg fornægtede dem.
Det var helt korrekt og dybt meningsfuldt, at jeg forlod dig og min udbrændte krop. Jeg sled stædigt for at blive, søde Karen. Jeg ville ikke dø. Jeg glædede mig så inderligt til vores fremtid, men der kom en større og større angst ind også.
Jeg glæder mig stadig, og nu med virkelighedens indsigt og helt uden angst. Denne angst vil dog ikke være ude af min mere fysiske identitet når jeg er i en krop igen.
Når vi bliver genfødt, vil jeg stadig have mit udgangspunkt i det jeg som person forlod. Jeg vil stadig have noget af min stædige struktur med ind i det kommende livs tema. Og først når jeg møder dig, forenes med dig, har jeg mulighed for at tage tråden op fra hvor, jeg forlod den og give mig selv lov til at åbne mig for et muligvis ufatteligt stort videnscenter i mit indre sjælsrum, for vi har både adskilt og sammen høstet megen indsigt gennem de mange liv vi har haft. Min kommende inkarnation vil dog være indbefattet den uforbeholdne kærlighed og det lys vi sammen oplevede, i min svære sygdomstilstand.
Du vil få indsigten i trin, du vil kunne blive åben og forstå meget. Du vil nå at skabe og give nogle mennesker stor glæde, hvilket er den dybere hensigt i ethvert menneske.
Jeg elsker dig og er, husk det altid ved dig, i dig og med dig, som du altid er med mig, ved mig og i mig og at muligheden er det Guddommelige præg, vi hviler os i. Gud allesteds nærværelse. Jeg ved du får hold på meget, min elskede til alle tider.
At jeg understreger disse tilstande gang på gang gør jeg for dit sårede egos skyld. Din sjælstilstand ved om kærligheden, om at vi er sjælspartnere, men dit evigt usikre ego skal i denne tid opmuntres og føle overbevisning.