Kapitel 6
Ormen gnaver
lørdag d. 09.12
Elskede Niels.
Undskyld jeg skriver til dig, selv om jeg er påvirket af en ½ sovepille nu. Men jeg erkender faktisk, at jeg bliver ved med at rode rundt i min skuffelse over at du ikke fortalte Anette sandheden, da du havde muligheden. Det var faktisk ret trist at du ikke kunne stå ved dig selv, og det giver mig lige lovlig mange uforløste tanker, ikke mindst følelser, som gør mig utrolig ked af det og nær sagt vred på dig.
Kan du forstå mig?
Elskede Karen
Ja selvfølgelig kan jeg forstå dig. Jeg er jo selv nu i en dyb erkendelsestilstand, hvor jeg kan se helt klart på situationen, jeg mærker og gennemlever jo samtidig, både din smerte men også de lidelser jeg forvoldte Anette. Dog hænger meget sammen med opgaver, der ikke blev fuldbyrdet, ud fra tidligere inkarnationers problematikker. Det var umådeligt dumt, set i klarhedens lys og et svigt overfor dig og i allerhøjeste grad også over for mig selv og Anette. Jeg turde simpelthen ikke. Jeg vidste jeg ville såre Anette meget, men det gjorde jeg så alligevel og måske i endnu højere grad.
Det blev jo sådan set også det, jeg nær sagt mistede livet på. For jeg var jo tæt på Gudsenergien i levende live og det var derfor både mig selv, Gud (kærligheden) og dig, samt Anette, jeg forrådte, og ikke kun jer.
Jeg ved at jeg gjorde det af en slags beskyttelse af Anette i den tro at hun ville takle det bedre, men det gjorde hun i grunden ikke. For i og med hun ikke forstod årsagen, håbede hun længe, at jeg ville skifte holdning. Der flagrede også en begyndende tvivl ind i mellem hos mig selv. Jeg fik af og til følelsen af, at jeg blot var en fjollet gammel mand, der tog en alt for stor chance og var også ræd for, om du egentlig kunne elske mig i det hele taget. Jeg havde ikke store tanker om mig selv og først under mit hospitalsophold erkendte jeg, hvor stærk din kærlighed til mig var, at den var som min til dig.
Jeg undskylder Karen og håber inderligt du tilgiver mig og arbejder videre, således at du på et eller andet tidspunkt, får bogen eller snarere bøgerne ud. Det er så vigtigt for fremtiden.
I tidligere inkarnationer hæmmede Anette mit forhold til dig og jeg mistede dig, det var naturligvis mit eget valg og hendes opgave, set i et større perspektiv, at gøre. Men jeg turde ikke trodse hende, som min mor, hvilket hun var, eller som 1. hustru i en endnu tidligere inkarnation hvor jeg i min selvvalgte stolthed begik harakiri, af hensyn til min position. Og således kan trædemøllen fortsætte, men med små og større udviklende processer fra inkarnation til inkarnation.
Anette er lige så indviklet i sin karma fra tidligere inkarnationer, som du og jeg, hendes manglende selvfølelse fokuseres ud på hvad andre vil tænke. Det er hendes noget forkortede proces. I har været tætte i en slags søskenderelation. Der er bånd mellem os alle tre, ligesom der er mellem Martin, nogle af Anettes sønner osv. Din moster, din mor, min far osv. Det er et infiltrerende nøglebundt, som er ved at oprulles. Væsentligt specielt for os, er Anettes tilgivelse, men også vores allesammens tilgivelse af handlemønstre, der har været dybt forbundne af de vilkår som eksisterede i tiden, engang, og dermed opløsning af denne følelse af mindreværd i fysisk livstilstand, som forfølger os alle tre.
I dette liv min kære Karen, var du min sidste mulighed for at eksaminere mig selv. Jeg kunne mærke, hvor utroligt svært det var. Det blev faktisk den vanskeligste udfordring. Ikke dig, min elskede, men jeg og til dels Anette.
I dette liv formåede jeg dog at sætte mig igennem og stole på kærligheden, mere end på tillærte normer og påvirkninger. Jeg var mere målrettet. Meget mere sikker, men måden kunne have været mere omsorgsfuld og kærlig, end min indadvendte psyke formåede.
Jeg beder dig og andre om tilgivelse, beder specielt dig om at opløse den knude, der har placeret sig i dit solar plexus for det trætter dit hjerte min kære, selv om jeg tror du får det på plads, på den måde du bedst kan.
Jeg elskede dig højt, da jeg levede, som jeg gør nu, men troede ind i mellem at det var det, der var det forkerte. Mest fordi jeg også begærede dig så meget. Jeg forstod ikke begrebet ”krop, sind og ånd”. Jeg var jo præget med skævhed. Følte min mor havde manipuleret med det at have håbefulde forestillinger, da Angela og jeg kom til Amager, så det nærmest blev tilladeligt for os, som hendes børn, at lyve, indbilde osv. Ikke fordi hun selv ønskede eller var bevidst om sin manipulerende tendens, vi blev også selv små dygtige manipulatorer af sandhedens realitet, fordi hendes insisteren på sine egne faste principper prægede os begge til små manipulerende størrelser, der prøvede at komme udenom hendes problematiske fasthed i opdragelsen. Vi havde hinanden og havde en total åbenhed og ærlighed over for hinanden. Så jeg kendte alle Angelas hemmeligheder, og hun mine. Og manipulerende var vi begge overbevist om, var en nødvendighed for at sno sig i livet.
Dette er en oplysning til alle forældre og den påvirkning i udøver på jeres børn,
1. stå ved virkeligheden og
2. respekter jeres børns afvisning af jeres egne mindre kærlige påduttede overbevisninger.
Det skaber trods og udspekulerethed, hos de fleste børn.
Den måde menneskeheden gennem mange tusinde år, har haft en slags moral på, i forbindelse med ægteskab, som især den jødiske tro udviklede, handlede i mindre grad om at ægteskabet indgås, som en hellig forbindelse, der knytter sig til sjælens længsel efter sin sjælspartner og mere om en gennem tiderne, praktisk foranstaltning.
Det store ideologiske problem, kan blive fastholdelsen af et partnerskab i den hellige Guds navn. Men Guddommeligheden har ikke noget med disse begreber at gøre.
Begrebet omkring dette at blive sammen, er naturligvis et yderst praktisk begreb. Bl.a. er de tre monoteistiske religioner, der generelt kræver livslang trofasthed, faktisk mest for at beskytte kvindens position. At gifte sig som mand, havde til hensigt at få børn, gerne mange. Det gav mening for ejendommenes berettigelse og arvefølge. Men en kvinde der efter menostoppet og alderdommens krav til en slidt krop, egentlig var overflødig, ud fra det udnyttende princip, måtte beskyttes ud fra et moralsk ansvar og næstekærlighed.
En mand måtte tage sit ansvar på sig og forhindre sådan en skæbne i at realiseres. Men forståelsen af hendes kollektive værdi, afhang ikke af andet end den fastlagte mening, der overvejende handlede om børn. Derudover var det fastsat at hun var mandens medhjælper, også på hans gamle dage.
I vores nordiske civilisation er ansvaret, stille og roligt rykket over i statens varetægt, lige som kvinden har en ganske anden værdi end blot og bar avling af børn. Hun er gennem de 2 verdenskrige blevet erklæret så egnet til at uddanne sig og arbejde at hun er ved at rage godt op i landskabet.
Jeg runder af med glæden over hvor nær du lod mig komme dig i aftes, hvor åben du var, under din meditation.
Hvis ikke vi havde haft denne kærlighed, hvis ikke jeg havde båret den så stærkt, som jeg gjorde og gør Karen, så var jeg ikke kommet så tæt på Guds energi eller lyset og dermed den universelle kærlighedsevne. Så det var kun fordi jeg ikke kunne slippe egoets evige kværulerende indblanding, der gik ind over sjælen. Det ego der var knyttet til materialitet og et mylder af overbevisninger. Jeg forstod for det meste virkelig ikke, at sætte mig igennem på anden vis, end stædig firkantet afvisning. Jeg manglede tillid, min mistroiske færd gennem livet, levnede mig ikke altid særlig stor tillid, selv om Anette absolut ikke kunne dadles for unfair indstilling.
Hele karmalovens logik, handler jo om, at blive bevidste individer, og at blive dette, kræver oprigtighed, og åbenhed. Det kræver at kunne fralægge os vores store egoers overdrevne magt og urealistiske forestillinger om os selv og dermed projektionen der rettes mod vore medmennesker.
Gør man det så, ved at forelske sig i et andet menneske og ønske en ny tilværelse med dette menneske?
Nej, så enkelt er det dog ikke, for det, det drejer sig om er at STÅ VED SINE TANKER OG ISÆR HANDLINGER, hvor egoistiske de end forekommer. Sjælen skal ikke lade sig diktere af egoet. Men lade egoet være sjælens tjener. Vi er sjæle der bebor en krop. vi er ikke kroppe der har en sjæl.
For at komme videre i det store hjul som vore udviklingsprocesser er, er det en nødvendighed at få erkendelse af denne virkelighed, at vågne op, også med de mange dramaer det af og til fører med sig. Skal vi komme op på næste trin, i vore udviklinger fra halvt til helt menneske, kræves der ærlighed, en ærlighed med hjertet som promoter. Da vil kærligheden få langt bedre betingelser mennesker imellem, og valget af partner med hjertet bliver langt nemmere. Så det er læreprocessen over tid.
Sørg ikke Karen, vi taler jo gennem vores skrift her, for det skal og må være den bedste hjælp nu, for dig.
Jeg venter på dig. Jeg er i dig og du i mig. Vær ikke bange for at klø på.
Søndag d. 10.12
Elskede Niels
Jeg er hele tiden i karambolage med mig selv omkring vores korrespondance.
Det er så nemt at putte det hele ned i ubevidsthedsskuffen. Men kan du komme med et eller andet der kunne underbygge rigtigheden af det her, så må du meget gerne gøre det.
Elskede Karen
Jeg vil naturligvis gerne give dig nogen konkrete beviser, men vil dog huske dig på, at det er din åbenhed der er grunden til vores kontakt, ikke min. På den anden side af al fysisk liv er afstanden uden filter. Det filter vi som følger vore kære oplever, er det fysiske normalt hermetisk lukkede filter, som kan åbne en smule gennem inkarnationer. Faktisk har mange en slags åbning, en åbning som var nemmere i fortidige tilværelser fordi vi endnu, som menneskehed helt havde udviklet intellektet og derfor akkurat som mange dyrearter, havde en intuitiv instinktiv vejviser, der blev mere og mere problematisk i takt med vore mentale evner, som egoet overtog med en følelse af at bemægtige sig skaberværket. Der gik rent ud sagt indbildskhed i det.
Jeg kan jo sagtens fortælle små pudsigheder, især fra Korsikavej.
Om drillerier overfor specielt min søster Angela. Men jeg ved du udgiver vores skriverier, og jeg vil ikke afsløre Angelas og mine små hemmeligheder.
Generelt kan jeg sige vi drillede hinanden ret ofte, men holdt også fantastisk meget sammen, som mange søskende faktisk gør det?
Jeg var storebror og nok noget dominerende. Dog var det Angela der bedst kunne sige til og fra over for vores mor, jeg var ikke så direkte, så det blev mere fordækt, beskyttet bag en vis afvisende muthed. Jeg brød mig ikke om konfrontationer med min mor før jeg blev voksen. Jeg var bare lidt sur og tvær ind i mellem. Jeg tror Angela nogen gange, blev ret ked af det eller vred, når jeg forbiså hende, ja ikke svarede, eller var for bestemt i nogle konklusioner. Jeg havde dog en følelse af sammenhold. En stor en endda.
Hun opdagede engang på Samsø, i vores ganske unge dage, hvor vi var på ferie, at jeg var sammen med en pige. Men hun var virkelig loyal, og sladrede aldrig. Jeg sladrede naturligvis heller ikke om hende.
Noget jeg gerne vil fortælle dig og alle er, at jeg befinder mig i en nær sagt lykkelig tilstand uden mit jordiske hylster. Jeg venter på dig, er i dig, er ved dig og altid med dig, husk det og græd ikke så meget søde Karen. Bare jeg kunne forklare dig at alt er godt, også vores skriverier. At din sorg ikke bare er et knust hjerte. Det har tråde til store tab i fortiden, ind i barndommen. Iblandet din sorg gemmer sig vrede. Derfor bliver du ved at spekulere i min brøde. Karen du er vred og skal have det afsløret inden du skader dig selv. det handler om flere inkarnationer med svigt.
Elskede Niels.
Jeg savner dig nogle gange, så jeg føler jeg næsten går i stykker på det. Jeg vil så gerne åbne mig, men tvivl og følelsen af at være for ”meget”, ja ligefrem småskør, får mig til at ønske jeg snart kunne dø og være hos dig, tanker, der kommer ind imellem. Så slap jeg da for alt det der stormer rundt i mit indre. Men bare rolig. Det er bestemt ikke noget jeg gør.
Elskede Karen. Du skal ikke fortvivle sådan, vent og se, jeg er hos dig og jeg vil gerne oplyse dig om begivenheder, der kunne afsløres af andre, som f.eks. Angela, men vent nu og se.
Lige nu så tro mig.
Når du får tunet dig mere ind i meditationerne, vil du åbne mere og mere.
Jeg ville ønske du kunne mærke kærligheden, tro det. Egentlig kan du jo godt mærke alt dette, jeg kunne jo ikke være her med dig og skrive, hvis jeg ikke var her og du af overbevisning skrev for mig.
Under meditationerne eller drømmene, kan du bedre forholde dig, med overbevisning om min eksistens.
Jeg skriver ikke direkte, men gennem dig og du behøver ikke at mistro det, for du må kunne registrere at mine tanker kører ind i dine, og hvorfor går du straks i gang, når mine ord lyder indeni dig, og hvorfor skriver du en helt anden skrift, en skrift du aldrig kunne drømme om selv at skrive, men skriften er nok ikke så underlig, for jeg er jo mere eller mindre i dit indre, ikke som skulle jeg besætte dig, for besættelse er, hvis jeg vil styre dig og din vilje og det vil jeg bestemt ikke. Men du er min jordiske feminine sjælskraft, jeg kan nå dig, du tillader det med glæde og jeg glædes selv meget over det.
Elskede søde Niels.
Jeg bliver ved og ved. Min sorg er meget voldsom og den eneste trøst, jeg har, er at skrive til dig, samt derudover, prøve at gøre vores skriverier og din sygdom og måske lidt af denne korrespondance, til en eller flere bøger.
Det er også en stærk følelse af dit nærvær, når jeg græder, så forvandler min sorg sig til glæde.
Jeg elsker dig men må erkende at jeg er bange for, at jeg er ved at blive skør.
Elskede Karen.
Nej, nej og atter nej, du er på ingen måde ved at blive skør. Da du sagde, at du ikke kunne leve uden mig, tænkte jeg dengang meget på, om du kunne finde på at begå selvmord. Det ved jeg nu du heldigvis ikke har tænkt dig, især da du sagde ordene ”Gud velsigne dig” på mit dødsleje, vidste jeg, du havde accepteret min afgang og jeg blev meget lettet.
Fra min vinkel vil der, hvis du selv fokuserer på gode tanker, vente dig gode og aktive år. Jeg vil altid være ved dig, den tilstand ligger fast. Og jeg vil inspirere dig, alt hvad jeg kan. Jeg er i dig, du i mig, vi er for evigt forbundne. Jeg er kanal for måske væsentlige oplysninger, der måske kan udfoldes, til glæde for mange. Man kunne sige at ved din fokusering på mig, fokuserer du ind i en slags nærværstilstand, som helligåndsbegrebet jo er, mellem ånden og sjælen, som udtrykkes via evnen til formidling og indpas i kroppens udtryksmuligheder. For vore kroppe, vore hjerner er jo bærer af det guddommelige skaberprincip, trukket ind i den mest fortættede form.
Så det er vores krops opgave, at åbne for indre budskaber og visdom. Mange kreative mennesker tror det er deres ego der får inspirationerne. Det er det stort set aldrig, når ideerne har med formidling til menneskeheden at gøre.
Glæd dig over vi fik mulighed for at mødes, tro på den kærlighed vi to oplevede, den har gjort det muligt at jeg er på et højere og kærligere bevidsthedsplan nu.
For mig er vi ikke adskilt, for mig er tid ikke et spørgsmål. Jeg ser os sammen og ser hvor meget vi vil kunne udvikle os videre, i kommende inkarnationer, både indbyrdes, men også i en større sammenhæng. Jeg tjener ydmygt noget større. En energi der er koblet sammen med Sanat Kumara og Shamballa. Han skal ikke opfattes som en Gud, men som mester over mange mestre, idet han er en sjæl med utallige inkarnationer.
”Af jord er du kommet, og til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå”.
Den klarede kirken med at love evigt liv, uden tilbagevenden før dommedag, en dommedag vi altid får i efterlivet, og som er en slags ”dom” vi selv giver til os selv, ganske uden en overordnet ”dom” fra en streng Gud. Det er dog ikke en ”dom” der har til hensigt at straffe os selv. Det er klart en bevidsthedsudvidende tilstand. Vi bliver alle konfronteret med det nyligt forladte fysiske liv, og da adskillelse egentlig ophæves herefter, ved vi og mærker vi, de problemer og psykiske påførelser, vi har afstedkommet over for vores kære, nær som fjern. Alt bliver gennemlevet med både vore egne motiver, som de andres kvaler, såvel som vi oplever de skridt, vi har været i stand til at udvikle af kærlig og omsorgsfuld karakter. Nogle af disse positive oplevelser, kan godt komme som en overraskelse, der glæder en rigtig meget. Så dommedag sker ved hver eneste overgang til den ”anden side”. Havde kirkefædrene gået ind for den tanke, at vi skulle inkarnere igen, havde kirken ikke kunnet opnå den magt den fik. For ved denne overbevisning, at vi kun havde et liv på jorden, blev mennesket for alvor angst for døden og det brugte kirken, som en økonomisk og meget magtfuld og overbevisende mulighed.
Men der lå i ubevidsthedens navn også en stor opdragende effekt. En effekt der skabte større fornemmelse for sit eget handlingsmønster, det skal vi ikke glemme. Mennesket generelt, ville ikke være i stand til at forstå de dybere lag før nu. Især omkring egen påvirkning som let kunne blive fordrejet i egoets higen efter magt og kontrol.
Vi to kunne udvikle os til et solidt forankret par, på et senere tidspunkt, hvilket er nåleøjet for hjertets åbning. Du kan tro du er kærlig, fordi du i behagelighed, er knyttet til gode venner, til mennesker med samme holdninger, men en af de største udfordringer er at være i et parforhold. Her er du udfordret, her er spejlet til din egen skjulte pulserende hjerteenergi. Her kan små bagateller skubbe os væk fra hinanden. Men overgiver sjælen sig og lader kærlighedens ærlige lys komme i spil, vil din fatteevne komme ind og en reel forening, finde sted. At se den anden, og den andens forskellige roller, som barn, som ung, som gammel, som en tarvelig, som en elskelig, som en far og en mor, som et rigtigt menneske, der som du selv, dybest set, er guddommelig eller skaberende uden egodominans. Vi ved det, men kan ikke skrælle egoets tykke lag bort. Egoet skal heller ikke fordufte. Egoet skal blot lære at være en underordnet for sjælen.
Alt er så smukt og logisk, tro mig, tag det til dig, for det er sandt. Du skaber din fremtid, så gem dig ikke i din sorg, det bliver lettere om nogen tid og du er i fuld gang med, at udvikle hele det åndelige potentiale, som du har båret så længe på og som også påvirker mig, så jeg kan inkarnere på lysere niveau.
Du er på en måde bindeleddet, mellem nuet og fremtiden.
Jeg selv kan ikke gøre mere nu. Det kræver et tempel, en levende aktiv krop.
Der er den mulighed at strække processen, over flere liv, således at vi i næste inkarnation, kan hellige os kærlighedens dybere formål og så i endnu et liv, vil have de rigtige muligheder og fornyede erfaringer, begge to, for at udligne skæve tilstande, som min, til både Anette og ikke mindst Susanne, og din til flere partnere, tilsvarende.
I den slags bindinger ligger der store læringer for både vore partnere som os selv. Tilgivelsens kraft er det, der vender processer, der ellers kører i nær sagt en ulidelig ring. Så udviklingen af oprigtig tilgivelse er det der åbner hjertet.
Det er en erkendelsesproces som for os mennesker foregår gennem de mange liv vi kan leve på den udviklende jordklode. En af de ret lærerige planeter i specielt dette at åbne hjertet.
Vi hviler i Guds hjerte, selv om du muligvis ikke helt forstår begrebet til fulde og skal siges jeg sådan set heller ikke gør, men dog har tryghed ved.
Begrebet Gud er jo dækkende et fuldstændigt utænkeligt perspektiv i at forstå universets ekstremt vidtrækkende udfoldelse og sammensætning. Vi kan simpelthen ikke samle dette enorme visdomslag, men at bruge ordet Gud er rimeligt, fordi de nuancer på vor klode for opfattelsen af dette begreb, dækker fint, at fremtiden vil fokusere mere på Guds navn som O er sandsynligt. At der er andre kaldenavne er selvfølgelig ok, da det ikke er personliggørelse af de højere magter, der giver nogen mening, og derfor giver gudsnavne ikke større indsigt. Blot mindre ubehag. Gud er jo ofte sammenlignelig med Jehova. Den Gud der optræder i nr. 2 skabelsesberetning og har stået for hævn og retfærdighed. En noget indskrænket opfattelse af hele verdens samlende guddommelighed.
Jeg elsker dig i lyksalighed, find lyksaligheden ved denne sandhed, den står lige foran dig og giv dit åbne hjerte til alle, der har brug for det, og det har alle, du møder. Både mennesker dyr og planter.
Elskede Niels.
Der er noget der spærrer. Noget der sidder og trækker mig ind i sorgen.
Jeg kan ikke rigtig greje hvad det er?
Elskede, det er min manipulation, du begræder, ikke kun min død, rens dig for alt uafklaret, andet er der ikke at gøre. Rens dig, så du bliver en gennemstrømmende kanal. Lad ikke emotionelle tanker forstyrre dig så meget. Det er som jeg siger din opgave, udover at skrive bogen eller bøgerne færdig hvis du ønsker det. De bøger, der også har stort potentiale, for at få renset ud i mangt og meget, for andre. Ja det er det og også formidlingen til mange, som vil blive inspireret til større forståelse, både af kærlighedens formål og muligheder, som af vores guddommelighed.
Derfor skal begrebet sjælspartner ikke for meget ind og gøre sig gældende for stærkt, for jeg opfatter at det kan forvirre kærlighedsbudskabet. Men igen må du selv afgøre disse områder, jeg stoler klart på din fornemmelse på alt dette, mediter på det.
Jeg får flere budskaber desangående senere, siges der.
Jeg elsker dig.
Tirsdag d. 12.12
Elskede Niels.
Jeg tramper stadig rundt, for jeg tænker meget på situationen præcis omkring der, hvor Anette spørger dig om der er en anden og du svarer nej. Jeg tænkte ikke så meget på det, da du levede, men ved godt at jeg havde store følelser omkring det.
Jeg kan selvfølgelig godt tilgive dig, det er jeg sikker på allerede er sket, men nu tænker jeg meget over, min egen rolle i den sag. Burde jeg have indladt mig på at udtrykke min egen holdning til den løsning du valgte? Burde jeg have skrevet noget mere desangående?
Jeg valgte at blande mig så lidt som jeg magtede, men dette, at du valgte denne løsning, gjorde mig usikker på hvad det skulle gøre godt for. Jeg ved godt vi har skrevet om det før, jeg skal bare have hjælp til at overvinde den tyngde og kredsen rundt om det, som jeg har.
Min elskede Karen
Jeg er helt på det rene med dine følelser her, og jeg ved også, at du har tilgivet mig, men den tilgivelse er bedst hvis du dermed også stopper dine selvbebrejdelser, for det første, fulgte du umiddelbart noget der var godt, idet du gav mig valget, som det jo tilhørte. At du nu syntes, du burde have sagt noget om din holdning eller mening, havde højst sandsynligt ikke hjulpet, snarere det modsatte. Så bebrejd ikke dig selv. jeg ved det havde været mere reelt at gøre. Men du må acceptere din egen fortielse.
Om det er muligt at udligne denne manipulation er en slags håb, der har sit eget liv, fordi selvfølgelig er det ikke er godt med fortielser af den karakter. Hverken for mig, for dig eller for Anette. Anette skulle helst have udlevet nogle af de følelser og den søgen mod forståelse, hun stadig har stor mulighed for at komme frem til i dette liv, hun evner rent faktisk at tilgive. Den sværeste tilgivelse for hende, handler egentlig ikke i det faktum at jeg forelskede mig, men i at jeg ikke tog ansvar og dermed var stærkere, til at give hende accept og forståelse. I stedet afviste jeg hendes problematik og følelser. Jeg turde simpelthen ikke risikere at de materielle muligheder blev opløst i vrede.
Derfor vil afsløringen have mulighed for at mildne, i fremtiden. Det er selvfølgelig ikke umiddelbart. Men hendes vrede over mig, kan blive en slags forløsning, for jeg ser nu, at vrede ikke er altid er ondt, hvis den folder sig umiddelbart ud, og ikke afstedkommer konfrontation. For med en slags mulighed for sideløbende mental styring, kan det lade sig gøre. Jo jeg blev påvirket af at opleve at den rimeligt afbalancerede Anette, kunne reagere så emotionelt. Men herfra kan jeg se, at det simpelthen er en slags slippen luften ud af det indre. Det har intet med negativitet, som sådan at gøre. Kun hævn strømmer tilbage til ejermanden. Selv Jesus blev vred en gang imellem, kunne jeg forstående tilføje.
Jeg ved du interesserer dig for, hvor jeg befinder mig.
Jeg ved ikke om du forstår niveauerne her, men jeg befinder mig på 4. niveau, hvilket min kærlighedsevne til dig, min åbning til dig gav mig mulighed for. Og kære Karen, det var faktisk ret vigtigt, at jeg ikke fortsatte mit nuværende liv, selv om jeg brændende ønskede at opleve livet sammen med dig.
Nu oplever jeg en stor forberedelse her, til vores kommende inkarnation. Vi kan ønske og få det, vi derved drages mod.
Ønsk dog ikke døden nu, min elskede Karen. Den skal nok komme, men meget nødig inden du er færdig med dine processer både på det indre, som på det mere handlingsprægede plan, det kan være opgaven med vores skriverier, samt flere af dine andre fortællende skriverier, der venter, og ikke mindst dine åbenbarede billedudformninger, det er jo meningen og for så vidt aftalt med Gud og de energier der er udviklet. Men bliver det ikke dit fremtidige fokuspunkt, vil andre områder få indpas. Og pres aldrig dig selv, livet er også vegeteren og hvile, når kræfterne måske er til lidt mindre udfoldelse, end dem vi kan i vore yngre dage.
Vi hviler i sandhed i Guds hjerte, frist ikke dig selv med at dunke hverken dig selv, mig eller Anette, for alt vil løse sig.
Gud er i os alle, vi er i Gud.
Skønheden er ubeskrivelig healende.
Jeg støtter dig, jeg er ved dig nu og i al evighed, sådan er det elskede Karen.
Onsdag d. 13.12
Elskede Niels.
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om det svar jeg har fået af Birgit Klein.
Hun skriver at du døde af mangel på jordforbindelse. Kan det være rigtigt? Og i så fald, på hvilken måde manglede du jordforbindelse? I mine øjne havde du nærmest for meget? Derudover mener hun, du er en drilleånd, og dermed slet ikke dig. Jeg fornemmer at hun har helt galt fat.
Min elskede Karen.
På en måde kan jeg godt sige, jeg manglede en afgørende jordforbindelse, idet mit tarmsystem og her specielt tyktarmen, jo har en ret stor forbindelse med centret for jordforbindelsen, såvel som livskraften, der jo binder sig i haracentret.
Det handlede ikke kun om manglende jordforbindelse. En jordforbindelse der også har med lidelse og smerte at gøre, men om det du selv overvejer, nemlig for meget fokus på en illusorisk tryghedsenergi, der er så udbredt i mennesket. Jeg boede imidlertid stort set overvejende i solar plexus og i det mere mentale felt. Blandet med solar plexus bekymrende udslag, der handlede om utryghed og uforklarlig frygt og dyb mistro. Jeg troede ikke på ret mange og jeg troede ikke på reel kærlighed, selv om jeg altid håbede på muligheden. Følelser ville jeg helst ikke rodes for meget ud i, skuffelser blev eksekveret ned i mit ubevidste ophobede område. Jeg troede heller ikke rigtig på mig selv og led flere nederlag på det såkaldte ”kærligheds alter”. Med denne tyngde, var det ikke hensigtsmæssigt med min måde, at takle en form for fremmedgørelse, der udartede sig i projektioner over for alt fremmed indtrængen, med stor ængstelse til følge. Dertil kom mit store indtag af svinekød, oksekød og andet kød. Det er hårdt for en syg tarm, der gladelig har inviteret et stort negativt antal virus og bakterier der ikke gjorde andet end forgribe sig på de positive og dermed nødvendige tarmbakterier.
Det var heller ikke hensigtsmæssigt med hverken smøger og senere snus. Det var ikke hensigtsmæssigt med den strøm af alkoholiske væsker, der flød, indtil det blev bremset noget af tarmsygdommen. Den slags er uhensigtsmæssigt, når der i forvejen er stoppet godt ned, med følelser af sorg, vrede, skuffelser og især angst for alt, der kunne føles som fjendsk og risikabelt, og dermed kunne en slags kriger i mig få sin plads. Men jeg mente i mit fysiske liv ikke, disse psykiske vrede og ængstelige tanker havde noget med hinanden at gøre. Ligesom al fødeindtagelse vel ikke skulle være skadeligt for kroppen tillige. Jeg havde pudsigt nok stor respekt for lægernes evne til viden, selv om jeg jo også frekventerede den alternative verden. Især med opmuntring fra Anette og ikke mindst Angela.
I de år efter konstateringen af min kroniske tyktarmsbetændelse, hvor jeg, ret nøgternt valgte at leve sammen med Anette, selv om der også var en anden på tapetet, var det udtryk for snusfornuft, tryghed og en beslutning oppe i hovedet om at jeg ikke ønskede at være ungkarl længere.
Hun var et rart og intelligent menneske, dertil med en slags jordforbindelse. Vi havde nogle ganske gode år de første 4 år, men så dalede energien af flere grunde. Især jeg, fik problemer med seksualiteten. Følte mig ikke tiltrukket fysisk af hende og efter min blodprop mistede jeg nærmest evnen.
Da jeg mødte dig, røg jeg op i et lidt andet niveau og det var svært helt at beholde fødderne hvor de plejede at være. Man kan sige at min form for jordforbindelse var så rådden og illusorisk, at jeg ikke kunne overleve og egentligt på sjæleniveau, dårligt ønskede det, for hvordan skulle jeg leve med dig, som jeg syntes var den smukkeste, klogeste kvinde i mit liv og så være handicappet og mere eller mindre hjælpeløs? Den tanke nagede mig under indlæggelsen på både Roskilde H60, som på intensiv og gav ikke just så stort et vovemod, men mere stor fortvivlelse. Jeg sejlede derudaf i alle bekymringerne og hele mit nederste system, brast på en måde sammen. Det var bestemt ikke blevet mindre af at leve sammen med Anette, hvilket på ingen måde er en bebrejdelse rettet mod hende, der på en måde også gik op i det samme detaljeunivers.
Jeg kunne godt mærke du var en slags modsætning. Modig, generelt ikke bange for fordomme, men måske nok, dersom du bliver stemplet som uvederhæftig, og jeg elskede modsætningen til mig, og elsker det nu, fordi du er sjælelig, ikke særlig udvendig, det skulle da lige være med din begejstring for tøj i spraglede farver.
Men på en smuk måde, blev jeg renset så meget, at jeg kunne åbne mit hjerte. Især gennem netop sygdommen. Og selvfølgelig slog jeg mig gladelig, med bebrejdelser og skyld og tænkte det var straffen, for at ville et nyt ændret liv med dig. Specielt fordi jeg også begærede dig så stærkt. Nu ved jeg at begæret til dig stemte i harmoni, med min sjæls oplevelse og en dyb åndelig kontakt.
Begæret handlede om at få min krop med, det havde den ikke haft særlig nemt ved i adskillige år, og deri ligger jo en ægte mangel på jordforbindelse.
Tro mig, jeg er her og tager naturligvis ikke skade af, at vi har kontakt ud over det jordiske. Det er der i virkeligheden intet usædvanligt i, blot du har åbenhed til det.
At kirkefædrene har indprentet faren ved at have kontakt til den anden side, må handle om en frygt for at få ødelagt det opbyggede religiøse imperium. At mennesker fik besked via afdøde, f.eks. forhindrede jo kirkens suveræne magt.
Det var og er stadig en magtkamp for jordens menneskehed.
Hvis det er en slags medfølelse eller samvittighed, der driver en afdød, da respekter disse erkendelser. Hvis det er sjæle der ikke vil slippe deres ego og binding til specielt ting, såsom ejendomme af forskellig art, så er det fint at få kontakt til dem, så de forstår, at de ikke kan opnå noget, men ved at vende sig mod lyset, kan de få fred.
For selvfølgelig findes der sjæle, der er så identiske med deres personlighed, at de ikke rykker sig særligt efter dødens indtræden. Mennesker der dør med hævn og vrede i sig, hvilket jeg også havde lidt af og derfor havde lidt svært ved at se lyset, uden at min mor og mormor gjorde mig opmærksom på det, føler sig fanget i disse følelser. Det kan volde dem store problemer, at slippe sådanne voldsomme emotioner. I værste fald, kan disse identiteter med emotionelle følelser, holde dem selv så fast, at det kan opfattes som et ”helvede”, selv om det er dem selv der i ubevidst opslugthed, ikke vil slippe.
Torsdag d. 14.12
Elskede Niels.
I dag er første dag hvor jeg for alvor kan mærke hvor taknemmelig jeg er for at have fået lov til at opleve den store kærlighed til dig og med dig.
Jeg kan virkelig mærke den glæde det giver. Jeg ser også hvor kreativt og skabende vores forbindelse opstod.
I sommeren 2016, tænkte jeg at jeg gerne ville kende dig, skrive med dig, det skete da Kirsten V fortalte hun skrev med dig. Jeg er sikker på at du tilsvarende har siddet og set på billedet af mig på facebook og tænkt søde tanker om mig, samtidig med at din mindreværdsfølelse forhindrede dig i at kontakte mig.
Så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du dybt i dit ubevidste fornemmede kaldet, som jeg også gjorde, at det var tid nu, der jo også var dit ønske, som dermed gjorde, at du trykkede på venneanmodningen til mig, selv om du så ikke var så bevidst om det, da du var inde og ønske Kirsten V tillykke med fødselsdagen.
Jeg gjorde naturligvis ikke andet end at sige ja. Glad over du havde henvendt dig.
Resten ved vi så.
Elskede Karen
Hvor er det dejligt, det er jeg taknemmelig for. Jeg ved jeg har måttet forklare dig mange ting, og gentage mange tilstande. Men min død er reelt et gode for os begge, set fra et åndeligt og spirituelt synspunkt, for lige præcist sådan, får du en fornyet mulighed for at udføre en vigtig ”mission” hvor dine kreative evner kan blive udnyttet fuldt ud, fra præmisser, der bliver fyldt af mening og dybde for andre. Du får deraf mulighed for, at kunne inkarnere på det niveau, som kunne give endnu mere håb til os begge måske, men under alle omstændigheder for din sjæl og verdenen.
Sammenhængen mellem det fysiske fortættede livsniveau og os på den ”anden side”, hænger uløseligt sammen. Jeg får inspiration og lærdom gennem dig og du får inspiration og lærdom gennem mig. I den forbindelse vil du få en større og dybere viden igennem dit fokus, godt nok via mig, som ikke er min viden, da den kommer fra en langt højere eller mere omfattende visdom, end hvor jeg indtil nu er erfaringsmæssigt.
Derfor er det godt, at du også læser så meget omkring de nye forfatteres oplevelser. Et område du har stor talent for og forstående indsigt i, er symbolverdenen, herunder også astrologien.
Skriv og gør det nogenlunde forståeligt for andre.
Du er så åben Karen og det er en stor gave til os begge. Det vigtigste er ikke at dunke dig selv omkring skyld og tvivl. Jeg er hos dig, i dig og med dig, og venter på dig. Vi er sammen i al evighed.