kapitel 4
Niels fortæller
Onsdag d. 15.11
jeg undrer mig over den lethed jeg føler jeg har til Niels, til det som ikke bliver anerkendt som mulighed. Skrivelysten dukker op så jublende uventet. Og jeg forsøger at rette mig efter dette ”mirakel”.
Elskede Niels
Jeg læser så meget for tiden og føler mig åndeligt vågen. Jeg har været til psykolog og talt og virkelig følt denne åbning til de åndelige områder.
Jeg snakker meget med dig hele tiden og jeg er også spændt på at høre hvad du vil fortælle mig.
Min elskede Karen, min velsignede sjæl på jorden. Og for dem der læser denne kærlighedserklæring, da forstå at i alle er velsignede sjæle på jorden. At i alle har lyset i jeres indre.
Jeg ser alt i et andet lys, jeg ser hvor meget jeg levede på jorden i en slags illusorisk tåge. Jeg var så overbevist om at livet generelt var risikabelt, ja negativt i sin første udtryksform, og at jeg skulle beskytte mig mod fortræd, altid sørge for en vis vagtsomhed.
Derfor blev mit valg at leve med Anette, som fik livet til at glide godt og forholdsvist ubekymret, men på længere sigt også gav mig oplevelsen af en slags levende død. Hvor kun vores emotionelle diskussioner eller ”fornuftige snakke”, skabte lidt spænding i andedammen. Ellers havde vi hver sit liv.
Det kunne vi muligvis have gjort mere ved. Hendes evige småsnakken, virkede som en slags udfyldning af et indre tomrum, sikkert fra os begge. Kun når vi rejste, kom der mere liv i samværet og med nye oplevelser sammen med hende, gav det altid en vis lethed i mig.
Vi hyggede os ofte med noget spiritus og god mad, en tilstand vi delte med så mange andres forhold, at det kan optælles i millioner. Sådanne ”hyggetilstande” er ofte en afstandtagen til intimitet og dybde, eller dybest set en afstandtagen til ens egne indsigter. Med vin og god mad kan det hele skubbes væk af det som ellers kunne skabe nærvær. Det var et forhold man vel kunne kalde mere eller mindre gnidningsløst. Jeg kedede mig i virkeligheden en del og syntes det var så let, bare at lade den ene dag gå efter den anden. Jeg havde været igennem en hel del samliv og syntes jeg nu havde opnået begrebet tryghed. Hvilket også var sandt. Det skulle jeg jo kende til, for at forstå at det ene ikke er værre eller bedre end det andet.
Nu i min væren, ved jeg at livet var og er en plads til muligheder.
Da du kom ind i mit liv, troede jeg først, det var en slags begær efter dig. Det var det også, især fordi jeg som ung, havde fundet dig usædvanlig smuk og var dybt betaget af dig, men slet ikke forestillede mig muligheden af, at kunne blive kæreste med dig, dertil anså jeg ikke mig selv attraktiv nok, men det var også et råb, en kalden fra min sjæl. Min sjæl længtes efter åbning, efter kærligheden, efter sjælfuldheden. Jeg troede at det var stoltheden der styrede det store i mig, glæden tillagde jeg ikke helt samme værdi, men det gjorde min sjæl. Den søgte det jeg troede ikke ville kunne eksistere, den søgte jublende af fryd, den kærlighed der åbnede sig som et faretruende gab (min forstands dom) og noget guddommeligt.
Jeg fornemmede kaldet fra tidernes morgen, da vi fik kontakt igen. Endnu en gang Karen, jeg er her fordi kærligheden gav mig åbningen.
Elskede Niels.
Engang i måske april måned så jeg dig i mit soveværelse. Du stod der og undskyldte på en måde.
Der var noget ydmygt over dig.
Søde Karen ja det ved jeg nu at du så. Dengang vidste jeg mindre om min fremtid, end du så klart fornemmede. Du så fremtiden der stod der. Du så på en måde døden, uden du ville erkende noget sådan, for du blev jo bange, du fornemmede den og din sjæl vidste besked, ligesom for år tilbage da du så de to urner stillet op, præcis et halvt år før din moster døde.
Din åbenhed er din adgang til at hvile som en selvfølge i Guds hjerte, at forene dig med mig i Gud.
Jeg selv vidste jeg skulle dø, da jeg fik hjerteanfaldet mellem d. 16. og 17. september og nok også længe før, selv om jeg ikke formåede at opfange det, men da hjerteanfaldet kom, hørte jeg min sjæls kalden, jeg vidste det, men jeg manglede lige nogle vigtige dage er jeg klar over nu. Desuden ville mit ego og min krop ikke slippe godvilligt. Jeg ville med min vilje selv bestemme, og den vilje, ville en fremtid med dig på jorden. Det er godt at have en livsvilje, men sjælens indsigt er af større betydning i alle tilfælde.
Jeg er ved at slippe alle mine fordomme, al min selvpinende nagen, over snart det ene og snart det andet, for jeg mødte kærlighedens dybere væsen også gennem din umådelige vedholdenhed og trofasthed. Ikke en eneste gang oplevede jeg du tvivlede på din kærlighed, selv om jeg af og til mærkede, du overfladisk eller af gammel negativ selvbeskyttelse, tvivlede en anelse på min. Jeg elsker dig som jeg har gjort fra da jeg så billedet af dig på Facebook og mindedes min dybe betagelse af dig i KUK.
Jeg venter på dig og siger dig at vi har fat i noget med sammensmeltningen.
Det glæder mig du arbejder så meget med vores bog.
Jeg elsker dig og ser du drikker af nektaren af denne vores kærlighed.
Kæreste elskede Niels.
Hvad rodede du rundt med i den periode med koma? Kan du fortælle mig det?
Ja det kan jeg nok. Jeg oplevede at være ude i et mærkeligt formørket område eller sted. Selv om det hverken var det ene eller det andet. Der var ligesom et svagt lys. Meget svært at forklare. Jeg ved ikke, om jeg var ved at dø. Men jeg var et særligt sted og der var mere mørke end lys og en ledsager jeg ikke kan sætte navn på, der bad mig huske, om der havde været kærlighed i mit liv.
Det viste mig, lille uvidende mig, at det var der til overflod. Jeg havde bare fokuseret på det jeg fandt negativt. Ved en slags lysende tilstand stod min bedstemor og mor og bad mig slippe livet, bad mig komme. Men jeg forblev i en slags forbindelse med min krop, selv om jeg egentlig ikke var i den. Viljen i os mennesker kan som sagt være overordentlig selvbestemmende. På en måde oplevede jeg en stor dragning mod et varmt altomfavnende lys, men var ligesom hæmmet på en eller anden måde.
Jeg vidste at den kærlighed jeg følte til dig, var vore sjæles indblanding, de sjæle der er forbundet til gudlyset. Den var kulminationen, den var ikke til at flygte fra, for du rummede mig, følte jeg, lyset, kærligheden, forstod jeg ikke helt, men jeg elsker dig og elskede og følte mig som mig, sammen med dig. Der var intet forunderligt Karen, du var mere end jeg, for du var langt mere ærlig. Det gjorde at jeg følte jeg kunne fortælle så meget, som ingen anden havde hørt, det var både om krøniken du glædede dig sådan over og det du selv fortalte, hvor der ikke blev lagt fingre imellem, og du fortalte dem med en stor styrke. Jeg var klar over at den havde det særlige element og jeg følte mig henrykt, tillige med at du vitterlig turde dette, var du klog på en ny måde for mig. Jeg var virkelig himmelfalden. Du var og er tæt på Gud i dit indre, selv om du er så vant til det, at du ikke registrerer det, og vi to er foreviget i Guds hjerte. Utallige mennesker er i den situation, som du lever i på jorden. Og utallige er som dig, ganske ubevidste om deres egne potentialer til at være med til at forvandle livet, for deres eget vedkommende og forvandle andres liv ved at gøre det.
Jeg var et forholdsvist hæmmet væsen, med mine egne fortællinger, for jeg kan nu se, at jeg godt ville fremstå som noget. Det var svært. Jeg så med usikkerhed på, at jeg godt vidste jeg var dette ”noget”.
Jeg skånede mig ikke, eller måske skulle jeg sige, min sjæl trak mig ind i et univers af en art, som mit ego var uvidende om. Jeg elsker Guds åbenbaring og med min egen evne til at elske og give. Vi lever i Guds hjerte. Alle lever og røres i dette hjerte. Alt levende, fra galakser til planeter, til mineral, plante - og dyreriget, lever i guds hjerte. Denne oplevelse kan fortælles på andre måder end i metaforen ”Guds hjerte”. For mig er der bare ikke rigtig andre begreber at forklare sådan nogle virkeligheder med, og dermed dække så uforståelig en realitet med. For denne metafor indeholder alt. Hvis begrebet Gud støder hjernens forståelse så må der bare opfindes et nyt begreb, som allerede er ved at være udbredt. Det kaldes O. men vi kommer snart til at omfavne begrebet, uden det store besvær.
Lad os to på et tidspunkt inkarnere som hjælp til andre. Vi er det du kalder tvillingesjæle eller sjælspartnere, som er mere korrekt.
Jeg favner dig umådeligt, ved du.
Vi er jo alle sandhed, liv og ånd. Det er jeg også, men jeg vidste det ikke. Jeg troede ikke rigtigt på dette storslåede og slet ikke, at nogen kunne komme og åbne mig. Først da du besøgte mig hver dag, viste du det du formåede og du blev det vigtigste de mange dage, for mig.
Jeg siger det for at give dig åbning, give dig selvværd, give dig glimt af den kærlighed, som ord jordisk set, ikke kan gøre forståelig og som strømmer til alle sjæle på jorden, uanset hvor i udviklingscirklen de befinder sig, og uanset om de erfarer deres egen grusomhed, eller det modsatte.
Torsdag d. 16.11
I dag besøgte jeg Angela, og havde taget hæftet med, som jeg skrev i og fik svar fra Niels i.
Angela udsendte forvirring og en slags undren. Og jeg mærkede hun gerne ville forstå det.
Undrende hørte hun at jeg læste om Nielses oplysning angående fortidige utroskaber, og jeg fik ikke rigtig klarhed på, om hun bekræftede det. Men hun benægtede overhovedet ikke noget. Jeg ved ikke om jeg blot havde fået denne oplysning for at fortælle hende noget, som hun godt vidste at hendes bror i live, aldrig ville have fortalt mig.
Elskede Niels. Jeg bliver nødt til at spørge dig, om det jeg har skrevet er sandt, eller om jeg bare gør mig interessant og selv opfinder det, jeg føler bare ikke jeg styrer det med mit ego?
Elskede Karen
Nej du gør ikke noget forkert, og det er ikke dit ego, selv om egoet altid gerne vil blande sig i sjælens foretagender og intuition. Det jeg melder til dig, er faktisk helt reelt og egentlig fuldstændig ligegyldigt.
Det er dit ego, der vil dette med at bevisføre rigtigheden.
Derfor er jeg med i den forandrede skrift for dig. Det har en slags fysisk ”bevis” i sig, ikke sandt? Og kun fordi jeg er i dig, men stadig må gøre dig forståelig at jeg ikke er dig, kan du ubevidst skrive a la mig, eller med en skrift der måske er en mellemting mellem den håndskrift og min i levende live, og i al fald ganske anderledes, end du reelt skriver. Det skal jeg forklare engang, for du skriver ikke kun ved mig, men ligeså meget gennem min medvirken.
Jeg lavede selv så mange fordomme og indbildte rigtigheder at jeg konstant dolkede mig selv. Det er ødelæggende for modtagelighed. Vid at du i din tvivl er oppe i hjernevridninger, inde i egoet i et forsøg på at skabe afstand, skabe adskillelse, som jo er vore egoers forsøg på at være i live, og være herren. En overlevelsesillusion kunne man kalde det.
Nu ser jeg hvor langt væk jeg var fra mig selv og Gud i mig. At vi alle er guddommelige. En del af Gud eller forkortet O.
Du gør intet forkert og skulle du føle dig interessant i f.eks. forholdet til søde Angela, hvad så? Udfør blot hvad du gerne vil udføre, jeg står ved din side både foran, bagved, til venstre og til højre, oppe og nede og helt inde i dit hjerte, for du er lige så guddommelig som jeg, Angela og Gud. Vi har alle del i Gudsbegrebet. Du og jeg og alle, alt eksisterende.
Jeg elsker dig og arbejder også gennem dig, hvis du giver mig lov. Frygt intet, for det er frygten i mennesket, der ødelægger så meget i os alle.
Jamen jeg bekymrer mig fordi jeg fortalte, læste op at du har været utro.
Det er svært at stå ved og jeg gjorde det måske, for at vide om det jeg fik af beskeder fra dig, var rigtige.
Søde Karen
Mærk mig, alt er godt, alt er rigtigt, vær blot kærlig, håbefuld og tro mod det du har i dig.
Tro, få kontakt ind og forband for Guds skyld ikke dig selv. Jeg kunne også sige det sådan, forband ikke din guddommelige sjæl. Du skal finde glæden, sandheden og kærligheden, som du allerede har gjort. Forsvind ikke ud i din skal, dit emotionelle tankespind. Tro på de udtryk du her skriver ned, jeg elsker dig, jeg prøver at give dig lyst til indre Gudstro. Du er sammen med mig i Gud. Du er en del i Gud.
Elskede Niels
Kan det være rigtigt at konflikten mellem Anette og mig var den direkte årsag til din død? Døde du virkelig med den splittelse i sjælen eller hvordan?
Elskede Karen
Græd ikke, det var mit sind der var angst og anspændt, men sygdommen skyldtes på ingen måde hverken Anette eller dig, den skyldtes udelukkende min egen nedvurdering af mig selv gennem adskillige inkarnationer og den guddommelige kærlighed jeg åbnede for og ikke kunne åbne for, uden at elske dig. Jeg var virkelig lykkelig i mit livs slutning. For første gang omfavnedes mit hjerte uden en stor ængstelse.
Men mit sind kunne ikke bare smide års og livs forestillinger om hensyn og selvrespekt ud. En selvrespekt, som jeg byggede mit ego op på, udelukkende på andres dømmende indflydelse. For jeg levede lige til vi begyndte at skrive sammen i en illusorisk verden, som både Anette og du var med til i månederne efter oplysningen til Anette om at ville skilles, for alvor rev sløret ned.
Tro mig søde Karen, jeg elsker dig, slip ikke følelsen, for at du kan håne dig selv. Det må du ikke gøre.
Jeg vidste godt hvad Niels hentydede til, for jeg gik ret tit ind i en selvbebrejdende tåge. En slags selvpåført afstraffelse, som sled på mig. Det hjalp at have kontakten til Niels. Og jeg blev mere og mere overbevist om at det var som det var.
Elskede Niels
Er du forenet med Gud?
Sikkert et mærkeligt spørgsmål, men alligevel, er der nok meget jeg ikke forstår.
Er du en slags engel?
Min søde Karen.
Jeg er i Gud, men er ikke hele denne kreative Gud i al sin uendelighed. Eller jeg bærer nøjagtig de samme dråber som alt andet levende i universet gør. Dråber der kan dechifreres ud i atomer osv. de er levende og samlet set er vi dette. Det begreb vi kalder Gud og har gjort til en personlighed, er helt uden for vores fatteevne. Fuldt og helt. Og det ved du jo allerede.
Forstår du mig? jeg er i Gud og Gud er i mig, men jeg er ikke i stand til at forstå dette begreb i hele sin udfoldelse, selv om jeg og alle andre, både her og i den fysiske verden er i denne tilstand.
Gud er i alt og er alt og jeg er ikke udviklet til alt, så jeg er som en af dråberne i havet, der sammen med alle andre dråber er et hele, er Gud i mikro tilstand, kunne jeg næsten sige. Selve indsigten har end ikke jeg på den anden side, for det er alt for stort og omfattende og ufatteligt. Og ekstremt svært at forklare. Det jeg fatter kan jeg ikke lige nu forklare, men måske kan jeg komme det nærmere. Her er ånder, engle og virkelig gamle sjæle der har større indsigt og som jeg lærer af når du stiller spørgsmålene. Det fysiske liv med handlemulighed og vældige kreative kræfter i form af hjernen som er en superopfanger af dimensioner, skal stille spørgsmålene, for at få inspiration til svarerne. Det er det de store opfindere har hentet inspiration igennem. Måske ved at have udviklet spørgsmålene gennem adskillige inkarnationer.
Jeg er sammen med dig kommet ind i sammenhængen, fordi Gud er kærlighed og jeg åbnede hjertet og mærkede at jeg der, uden jeg vidste af det, deltog i Gudsbevidstheden, det er denne kærlighed du skal fortælle om. Gud er i os og vi ved det godt, men vil ikke se det.
Vi vil ikke slippe vores bekymringer, ikke slippe vores selvpineri, ikke elske os selv, virkelig elske os selv og tage ansvar for hele os. Hver især har vi fået livet, og misbruger ofte dette inkarnerede liv i misrøgt og emotionelle identifikationer. Derved får vi faktisk ekstra svært ved bare at tolerere andres anderledeshed. Menneskets frygt er det ”djævelske” i os, ikke varmen og kærligheden til os selv og vores medmennesker.
Vi to spejlede os i hinanden og fordi vi turde, så vi også guddommeligheden i den anden og i os selv. Det er ofte det der sker i en forelskelse. Jo kraftigere åbning jo større berøring med Guds mulighed for dybde og kærlighed. Det er strejfet, erindringen af sjælens pragt, som har svært ved at åbne, for de mere dagligdags fysiske og tankemæssige tilstande, der uvægerligt kræver at kunne rumme sig selv fuldt og helt, så der kan opbygges kærlighed til partneren, ud fra dennes svagheder og styrker.
Men normalt deler vi helheden op, som Anette og jeg gjorde i månederne inden min død, via arketyperne offer -og bøddel.
Men i levende live oplevede jeg på et ubevidst plan, alligevel at være elsket, det gik faktisk dybere ind, end jeg havde turdet tillade det før og som jeg stadig oplever, at blive det af dig. Det gjorde at jeg også selv nåede at forstå, at jeg var værd at elske, selv om jeg godt var klar over at min mor virkelig har elsket mig, såvel som min bedstemor, bedstefar og Angela og ikke mindst Martin. Oplevelsen med dig bevidstgjorde kærlighedsniveauet og gjorde, at jeg kunne slippe nogle af mine gamle forestillinger om mig selv.
Faktisk skete det først rigtigt da jeg gik i koma. Først da forstod jeg nogle ting, hørte og så noget jeg en dag, du har mere ro og centrering, skal have fra mig. Jeg er i Gud, men min rejse er ikke slut. Når du dør elskede Karen, mit nuværende afsluttede livs største mirakel, iklædt min overraskelse, stolthed og som åbnede mit klemte hjertes pine, vil vi forenes i en helt anden dimension end det er muligt i adskillige liv fremover.
Jeg er ikke en engel elskede.
Min sjæl er forbundet med menneskeheden og jordtilstanden, med længslen til at gå ind i den mest udfordrende tilstand som sjæl, som er at iklæde sig fysisk form og derved træde ind i lidelsestilstande der forfiner hver celle i hvert eneste levende væsen og er det bagvedliggende ”jeg er” (Guddommelighedens navn), men fra mit nu åbne frie perspektiv er jeg formidler af en større visdom via Sanat Kumara. En energikraft der er forbundet med jordens processer. Denne tilstand er igen en del af et uendeligt univers af forbindelser, som kommer til dig, hvis du tillader det, og hvor du er formidler gennem mig. Der er ingen anden adskillelse mellem os, end den fortættelse, du nødvendigvis har i forhold til mig og dit eget valg om at modtage. Alt foregår ud fra dine skabende kræfter, Karen, det er dig der åbnede via min død, og dermed dig der afgør om det skal opleves sådan, eller du en dag formår at gå direkte til denne kraft. For nu er det fint, men en dag VED du vi er forenede, og behøver ikke kanalen, der går gennem mig.
Du er elsket af Gud, jeg er elsket af Gud og der er lagt en plan ud af muligheder, som vi selv kan vælge ud fra. Alt levende, vibrerende og eksisterende, er elsket af Gud og vores kreative tankevirksomhed, er den skabende mulighed på det fysiske plan.
Glæd dig, bring glæden ind i dit liv nu, dans igen Karen. Du vil glæde dig selv umådeligt. At danse igangsætter endorfinerne i hjernen, ligesom startnøglen til en bil er nødvendig for at den kan køre.
Jeg er dig dybt taknemmelig for at du fortalte Angela hvor højt jeg elsker hende og at jeg vil være ved hende når og hvis hun tør det hendes sjæl hungrer sådan efter.
Det næste jeg nu fortæller dig er kun til dig. Angela kan læse det en dag, men jeg kan sige at hun har brug for at slippe sine principper, sine tillærte ideer, som ikke stemmer overens med hendes sjæl. Derfor er jeg utrolig taknemmelig for at du i dag, gjorde som du gjorde, selv om hun både tror dig og betvivler sandheden i dette.
Du er et fantastisk individ, faktisk lige så fantastisk som alle andre, blot med den forskel at for mig er du så åben at jeg ved dette i sit fulde omfang, men du er også doven og bagstræberisk med at udfolde dine talenter, talenter udviklet over adskillige inkarnationer, der i den grad kunne hjælpe dine omgivelser.
Du har så stor indsigt, men tror du er, om ikke kun indbildsk, så en del hæmmet. Frygt ikke så meget, ignorer fordømmelsen, styrk dig, det kan du og det skal du min kære. Du er jo blot et redskab i Guds store engagement.
Jeg elsker dig som min partner, som min guddommelige medspiller i Guds skaberværk. Alt liv, helt ned til mindste atom er i Guds skaberværk.
Elskede Niels
Ved du godt at jeg læser bogen eller rettere sagt bøgerne ”Guddommelige samtaler” i denne tid?
Ja det ved jeg godt, og jeg har sagt til dig, at jeg ved, jeg ikke turde følge min sjæl.
Dette er fortalt til alle der får læst bøgerne. Jeg fortæller det fordi disse indstillinger hæmmer os utroligt. Jeg var så forhippet på at gøre det nænsomt for mig selv, at fortie, selv om jeg fik chancen for at sige sandheden. Jeg frygtede besværligheden, jeg frygtede min egen sandhed, jeg frygtede at dømme mig selv som ond, og det blev det absolut ikke bedre af. Tværtimod følte jeg mig virkelig udsat.
Anette blev som sagt meget såret under alle omstændigheder, hun havde fuldstændig lullet sig ind i overfladisk samvær og næsten accepteret vores inaktive fysiske fravær, og måske vågnede hun op, men fokuserede på sig selv som offeret, der kæmpede for at gøre mig til bødlen, hvilket er mere reglen alle følger end undtagelsen, det tror jeg du kun kender alt for godt. Og jeg kendte ikke andre regler end at lyve, fortie, stjæle virkeligheden og bytte den ud med det, der behagede mig mest, udregnede og vidste det var umuligt at fortie min kærlighed til dig og dermed mødes med Gud. Jeg gjorde som et gennemsnitsmenneske. Og jeg gjorde det i ubevidsthedens navn.
Når vi to lå sammen, når vi opholdt os sammen, havde jeg virkelig følelsen af at hvile i Guds favn.
Når jeg kom hjem til Anette, slap jeg på en måde troskaben med det guddommelige. Jeg fortiede en væsentlig sandhed. Måske fordi jeg ikke ville formå at gøre dette med kærlighed og styrke. Noget der kunne have givet Anette meget mere at stå på. At sige sandheden med omsorg og forståelse, er jo noget jeg nu kan se ville have gjort det væsentligt nemmere for alle parter.
Sådan Karen, fik jeg derfor først for alvor, total åbning til Gud ind i mig, ret sent i min sygdomsperiode. Ved at have gjort sådan, kommer situationen til mig efter min egen længsels skabertrang, til at opleves i en eller anden form igen.
Situationen er jo en gammel problematik over flere inkarnationer. I denne just forladte inkarnation, formåede jeg dog at beslutte at skilles reelt, fremfor at være endnu mere fej og tilbageholdende. Så jeg er naturligvis opsat på at udrede mine egne skjulte tilbøjeligheder i et kommende liv.
Jeg har meget at sige om alt det. Jeg angrer ikke, det er ikke muligt, det er ikke det, der er det væsentlige overhovedet, det jeg gør nu er at erkende min uligevægt, og opleve følelsesmæssigt, hvad den har forårsaget i mine medmennesker. Jeg oplever det fravær af sjælskontakt. Fraværet af viden om Gud i mit indre.
Jeg er hos dig, du min elskede.
Fredag d. 17.11
Jeg græder stadig, men der er samtidig sådan en stærk og kraftfuld følelse i mig at jeg kan forbavses. Jeg føler ren kærlighed der strømmer. Ikke som en lille sammentrykt energi, men som noget stort og udviklende. Som selvfølgelig går fremad og tilbage ind imellem.
Jeg elsker Niels uforbeholdent, det kan jeg godt mærke er uigenkaldeligt.
Jeg føler også, jeg har fået en ufattelig stor gave i og med jeg ved han elskede og elsker mig.
Denne kærlighed er også i nutid, Niels elsker mig, som jeg elsker ham og mig selv og Niels skal udspringe, som en der elsker mig og dermed også sig selv.
Vi kan jo i virkeligheden kun elske et andet menneske så dybt, hvis vi også elsker os selv dybt.
Faktisk tror jeg måske at jeg har mere af dette i mig, og måske først nu, end Niels havde i sig. Men måske fik han det også i sidste øjeblik. For han kunne opleve min reneste form for kærlighed jeg nogensinde har haft lejlighed til at føle og udtrykke. Jo jeg kunne være forfalden til symbiose. Men sådan føltes det egentlig ikke. Selv om det udefra kunne opfattes sådan, fordi jeg kom hver dag og var ved ham. Jeg gjorde det for at give ham noget fast at forholde sig til, selv om det også blev det for Angela og Martin.
Jeg gjorde det fordi jeg ikke kunne andet, jeg måtte sidde hos ham så meget som muligt.
Kære Niels, vil vi mødes som en i næste liv?
Du skal glædes.
Søde Karen, det svar er vanskeligt, for fra mit syn er vi allerede forenet, derfor skal vi forståeligt nok, forhold på jorden, som to personer, med hver sit køn. Måske. Hvis vi er omhyggelige med inkarnationen. Foreningens sammensmeltning ligger nogle livsprocesser foran os endnu, set fra det fysisk mulige plan. Jeg har nogle manglende processer, du har ligeså, men vi forenes, vi mødes igen, jeg venter på dig, som det sig hedder og vi bliver på et tidspunkt forenet i flere fortløbende inkarnationer, for til sidst reelt at være i en. Herfra er der intet tidsmæssigt. Men herfra er jeg allerede ved at være der, du er i mig min elskede, jeg er i dig. Vi skal stadig nogle liv der gør os klar til det endelige. At jeg er klar i disse efterliv, betyder ikke at jeg ikke skal slås med masser af uklarhed i de kommende inkarnationer. Det er jeg ikke i stadie til helt klart at se. Og hvordan vore individuelle modningsprocesser er, spiller ind på kommende inkarnationer.
Det jeg kan se er kortfattet, at der findes en bestemt modsatkønnet sjælsperson til alle. Denne modsatkønnede sjælsperson skal virkeliggøres for at vi som mennesker kan genkende og integrere den indre ubevidste modsatkønnede tilstand.
Vi kan ikke bare integrere vores ubevidste del, det skal levendegøres.
Jeg vil dog sige at det er ganske forgæves at lede efter den ”rette”. Lad hjertet om det.
Men jeg er ved dig i resten af dit liv og jeg venter på dig på ”den anden side”, set fra dit perspektiv. Fra min side er adskillelsen ikke helt sådan.
Elskede dejlige Niels. Kan du egentlig ”vente” på mig i måske 20 – 30 år? Og er vi egentlig det som så mange beskriver som ”Tvillingesjæle”?
Elskede Karen, jeg skal som sådan ikke vente på dig, for du er her på en måde da jeg er ikke er indfanget af tidslommen, i og med jeg ikke er i en fysisk tilstand nu. Det mærker du jo også ind i mellem i meditationer, når vi skriver, når du drømmer, men jeg venter på dig ud fra din tidslinje interval.
Det skal ikke forstås som, at jeg kan gennemskue hvordan vi fortsætter i fysiske inkarnationer, for vi har der loven om vores frie vilje, og jeg har kun mulighed for at se vores sjælsforening, som vil åbne sig for os igen i de kommende fysiske inkarnationer og helt sikkert gøre os til hjælpere for andre i og med vi formår at danne par, ud fra hvor vi nåede åbning til i det liv, du stadig er i inkarnation som. Vi er det som er kendetegnet ved uforbeholden kærlighed og det er det vores historie også handler om.
Tvillingesjæle er sjæle der mødes i modsætninger. Man kunne sige at det er alle par, der oplever at mødes både fysisk og sjæleligt. Vi kan definere os som opnåelse, til denne åbning, gennem mange liv. Vi udgår fra Guds nødvendige dualitetsprincip og udvikler evnen til at mødes i fuldstændighed, eller som vi også kunne kalde tvillingesjæle. Et bedre og mere dækkende ord er faktisk sjælspartnere. Flere partnere igennem livet kan være mulige fremtidige sjælspartnere, men kun en fusionerer i totalitet og danner herefter ikke mere to individer. Så ja, vi er sjælspartnere i vækst.
Gør du følelsen af glæde?
Gør du følelsen af sandhed?
Gør du følelsen af kærlighed, som du oplevede og altid har udviklet dig til?
Gør du dette og skaber, skaber i kærlighedens navn, så flytter du også grænser for mig. Så er vi overens, vores tanker, følelser og handlinger er i overensstemmelse med hinanden. Jeg har blot været nødt til at dø, fordi jeg levede i mine låste forestillinger om andres domsfældelse af mig, og min egen domsfældelse af andre.
Det er grunden til kontrakten omkring det at fødes ind i det fortættede fysiske univers, vi har forpligtet os til, ved at skifte krop, vi har forpligtet os til ved at dø, når vi får livet i fysisk version, og vi har forpligtet os til på ny, at genopstå i fysisk form. Og det sker atter og atter.
Selv den Kristne kirkes begravelsesritual siger dette. ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå”. Den Kristne kirke, har blot lavet det til en stor ”dommens dag” i stedet for den enkelte sjæls genopståen, i et fysisk tempel. Meningen med at ”genopstå” er altså ikke en gang for alle. Men en fortløbende begivenhed for den enkelte sjæl at opleve.
Jeg nåede det højeste jeg kunne opnå gennem mødet med dig.
Jeg elskede og elsker dig uden forbehold også på jordplanet. Sygdommen med forløbet, hvor du, uden forventning elskede mig, uanset stomi pose, affældighed, lukning af kommunikative kanaler, påvirkede mig stærkt. Dit hjerte er meget stort, elskede Karen Du er kvinden i mit indre, som i det ydre. Jeg kendte dig endelig, og så mig selv.
Jeg glæder mig over dine skrivninger, din kreativitet.
Hjælp mennesket til at forstå sjælspartneres sande opgave, for mange vil finde hinanden i dens atmosfære. Det der er overordnet i sådanne relationer er ro i hjertet. Ro i hjertet giver overskud og forandrer forholdet til alle. Ro i hjertet forhindrer endvidere over flere udviklende inkarnationer, at vi hæsblæsende finder partnere fra tidligere inkarnationer, fordi vi ikke har gjort op med egoernes dominans.
Jeg glæder mig også til billederne du vil male. Historierne du vil fortælle.
Jeg er så tæt på dig, som jeg kan komme under de nuværende betingelser.
Lørdag d. 18.11
Elskede Niels
Er det virkeligt?
Er du så tæt på mig som jeg føler og tror?
Jeg er ved at sprænges af længsel. Men også inspiration. Jeg oplever dig, selv om du ikke er fysisk tilstede. Og inspirationen til mange fortællinger, mange billeder og andet ligger virkelig og venter, spændt på at komme frem og folde sig ud.
Min elskede søde pige.
Du kunne ikke leve fysisk, hvis du ikke havde luften at indånde, men kan du se luften? Sådan er det også med min kærlighed og den måde jeg er på i dit hjerte.
Spekuler ikke i teorier, tro på dit indre, ikke på andres ideer. Bare tro på dig selv og det du oplever, elsk og arbejd med det du elsker og er god til og husk at gøre det stille og roligt.
Vi mødes i dine meditationer og samles i Kristus energien.
Elskede Niels.
Jeg sidder og læser om at meget kunne forandres i verden, hvis vi var ærlige, sandfærdige. Aldrig skjulte noget? hvad siger du til det, har du ofte skjult noget?
Ja Karen det har jeg faktisk i den grad. Du ved jeg fortiede sandheden for Anette da jeg blev spurgt om den. Jeg bildte mig ind at så gjorde jeg ingen skade, men sandheden er, at jeg gav Anette tifold flere spekulationer at boltre sig i. Hun fik ikke en chance for at reagere ud fra en virkelighed, hun burde have haft. Hun troede mig, fordi hun gerne ville se en ”hæderlig” mand, men hun fornemmede samtidig at jeg i hendes tanker og intuition, løj for hende. Det gjorde jeg og jeg var for bange og følte mig for gemen og ret stolt og stædig over at sætte et billede op foran mig, hvor jeg var så hæderlig at selv om jeg havde ”en i kikkerten”, så brød jeg først med Anette, så hun ikke skulle se mig som en der havde fundet min store kærlighed. Jeg handlede, som om jeg selv mente, at hun ejede mig og havde ret til at forlange jeg absolut intet gjorde, selvom hun i dagligdagen, følte jeg; skal siges, ikke interesserede sig synderligt for mit liv og min gøren og laden og jeg ditto egentlig heller ikke interesserede mig synderligt om hendes gøren og laden.
Jeg har før en aften været sammen med en eller anden, som jeg ikke følte specielt skulle forårsage et brud. Vi blev bare gode venner og jeg undgik ballade og kunne leve videre, men den fortielse havde også konsekvenser, var ikke bare ligegyldig, for jeg bar jo min egen viden og det fjernede al nærhed. Den slags facadespil dræber i virkeligheden en af facetterne ved kærligheden, som du netop engang skrev ved; at kærlighedens largesse er ærlighed.
Jeg har aldrig følt stor inderlig kærlighed til Anette, nok så meget fordi jeg ikke havde åbent hjertet til mig selv, men jeg holdt meget af hende og følte hun stort set var uskyldig og dermed et offer. Der var dog muligheder for større inderlighed, hvis vi havde åbnet for det. Det ville have betydet, at hun havde hvilet mere i sig selv og dermed haft større forståelse for processen omkring dig, uden at blive kastet ind i en følelse af at blive ”kasseret”, en følelse der har fulgt med gennem flere liv. Vi havde et (set udefra) ret roligt, men også noget hult samliv efterhånden. Vores tidligere seksualitet, var slet ikke som din og min.
Nu skal sådanne forhold forstås meget mere i overensstemmelse med hvor parterne som sådan er i udviklingen af indsigt og afviklingen af egoet. Alle partnere er læremestre ud i indre selvafsløring, og dermed selvindsigt.
Det der gjorde mig syg var bekymring og en slags selvbebrejdelse, ikke kun fordi jeg havde løjet direkte omkring os to til Anette, det havde jeg jo gjort før, men fordi jeg ikke var spor tiltrukket af hende fysisk de sidste år. Det dadlede jeg mig selv for i stedet for at forstå at forhold kan have tidsbegrænsede tilstande, og ikke nødvendigvis skal vare år og dag. Er der ikke mere ”liv” sjæleligt at udvikle, da er det naturligt at komme videre hver for sig. Men at gå fra hinanden i vrede, tolkes ikke som et færdigt forhold.
Vi er her for at udvikle os i sjælelig forstand, ikke kun for at leve i en falsk tryg tosomhed, med børn, vovse, villa og Volvo.
Det er jo heller ikke så udviklende at blive år og dag i 3. klasse.
For nogle lykkes det indenfor de normbestemte grænser at komme op i 4. ja måske 5. klasse, men mange kan ikke komme ud af en vis trummerum, som i øvrigt kan være ret hensigtsmæssigt, alligevel. Nogle bruger så hele livet der og skifter først klasse i en ny inkarnation, andre kan som sagt nogen gange springe hurtigere frem, kunne man sige.
Gennem livet, følte jeg mig altid forkert. Jeg tror ikke jeg forstilte mig, der var jeg ærlig nok, men jeg fortalte ikke meget om mine følelser indeni.
Du fik en del at vide, må jeg sige, dig turde jeg blotte mig en del for, du var så helt igennem tolerant og rummelig, men jeg var yderst bekymret for fremtiden. Især da jeg erkendte hvor syg jeg var, tårnede spekulationerne sig op. Jeg følte nærmest jeg udnyttede dig.
Det var virkelig uudholdeligt at gå med Anette hjemme, men på hospitalet, hvor jeg drømte både fysisk som psykisk at leve med dig, blev jeg klar over, hvilken byrde jeg mente jeg pådrog dig min elskede.
Jeg var drænet længe inden. Min sjæl, som uden min mere klare bevidste viden, besøgte dig i april, vidste der blev kaldt på den, vidste den skulle slippe mit jordiske legeme af en hel anden grund, end fordi jeg ikke udholdt Anettes vrede og fortvivlelse. Ej heller fordi jeg frygtede fallit i forhold til dig. Det der var problemet var, at jeg ville have fortsat min store opmærksomhed på materielle ting, jeg ville have været åben for min kærlighed til dig, men selv det at spekulere i om du ville insistere på økologiske varer, kunne bekymre mig i den grad, udelukkende fordi jeg fandt det overflødigt, at betale de par kroner ekstra.
Jeg gik op i små detaljer, som jeg udmærket vidste kunne trætte mine omgivelser unødigt.
Her og nu ser jeg hvor hårdt brug, der er for at vi alle ændrer kurs, og du skal vide, at det er yderst vigtigt.
Du elskede, elsket af Gud og hvor vi alle hviler i Gud. Gå fremad, jeg er med dig altid.
Ps. Jeg har altid gerne villet styre mit liv, have kontrol overfor alle, så jeg tillod dig ikke, at vise mig dine muligheder, de kom så ret synligt frem i mit længerevarende sygdomsforløb.
Martin elsker mig og holder meget af dig søde Karen og vil gøre meget for dig. Men det ved jeg godt du ved. Og jeg kan se energien mellem jer er rigtig fin. Og Angela og dig er jo nærmest som søstre. Der hvor der er en modstand er fra Martins elskede Katja. Det handler om splittelsen mellem sympati og loyalitet.
Elskede Niels.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg er vred på mig selv, eller på dig, eller om jeg overhovedet er vred.
Du gør ret i at være vred, det skiller os ikke ad, det må være indlysende. Der er intet der skiller os ad. Skulle du en dag møde en partner da har det ikke betydning for vores sjæleforbindelse. Intet kan destruere sådanne forbindelser. Og måske er du mere fortvivlet end egentlig vred. Du fulgte mig troligt, især da jeg kom til Roskilde.
Jeg var natten mellem den 16 – 17/09 klar over at jeg simpelthen ikke udholdt min fysiske, som psykiske situation, jeg bad jo netop om en psykolog, en jeg i fortrolighed kunne snakke med, men jeg var for sent ude, jeg kunne jo ikke mere styre min munds bevægelser og tilmed var tørheden og belægningen i hals og på min tunge ret voldsom, jeg havde stort synkebesvær, så min mulighed for at udtrykke mig for at få nogle ting på plads, dermed yderst begrænset.
Jeg vidste på en eller anden måde, at jeg havde ordnet vores forhold ganske imod kærlighedens råb, åbning og hensigt, jeg havde bildt mig selv ind at kun ved at gøre det fejt og nægte sandheden, da Anette spurgte mig, var den bedste måde at komme videre på. Det var at gå stik imod vores ærlige dybe kærlighed.
Jeg sagde nej, og sagde senere at jeg havde ”en i kikkerten” for at stå som en hæderlig mand, der først gjorde op med min samlever, før jeg skulle ud og finde en jeg kunne elske mere oprigtigt.
Jeg forrådte på en måde os alle tre, hvilket jeg kunne gennemskue allerede på intensiv i Roskilde.
Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre.
Jeg forsøgte faktisk også at fri til dig, men du forstod ikke helt hvad min snak om at Kirsten og Alex var gift, at Martin og Katja var gift og Susanne og Erik var det, ligesom Angela og Henrik. Men jeg syntes ikke rigtig du fattede mit noget kryptiske forsøg. Og angst for måske en afvisning af muligheden eller noget andet i den forbindelse, slap jeg det for den dag og tænkte jeg altid kunne dreje ind på emnet en anden gang.
Jeg fangede den snak om de forskelliges giftermål, på den måde at jeg anede du ville derhen ad, men ventede der kom mere, hvilket der ikke gjorde. Det ærgrer mig at jeg ikke snakkede mere med dig om det, men havde faktisk også lidt vel svært ved det, når der var så mange fremmede mennesker omkring os altid, i form af sygepersonale og patienter.
Men jeg var ked af du valgte den metode og løsning, at vi skulle lade som om vi først var blevet interesseret i hinanden, efter du havde meddelt du ønskede at dig og Anette gik fra hinanden, i stedet for at sige: ”Anette, jeg er oprigtig ked af at måtte sige til dig, at jeg er blevet meget glad for en anden”.
Måske ville hun kunne forstå mere af det pludselige skift. Nu forstår hun endnu mindre og Angelas råd helt at fortie det indtil Anette var flyttet ud, ville have været en katastrofe for mig, for hvordan skulle jeg så have kunnet besøge dig så meget, som jeg fik mulighed for. Det vil sige hver dag fra 10 til ud på aftenen? Og disse timer og dage er jeg så utrolig glad for at have været ved din side. For ikke at tale om vanskeligheden ved at komme til begravelsen oveni.
Ok ikke nødvendigvis men alligevel.
Som jeg sagde før, Karen. Jeg var indbildsk og troede jeg kunne fratage en anden dennes virkelighed og erstatte den med min falske model. På en måde, stjæle den, i stedet for at gå til den sandhed, der aldrig bliver andet end sandhed.
Tilgiv mig, thi jeg vidste ikke hvad jeg gjorde.
Jeg ser det hele så klart. Og ser at jeg har deltaget i hele menneskehedens samlede problematik. At så at sige bedrage og snyde sig til indbildte virkeligheder. Det er det vi alle gør, selv du kan ikke sige dig fri.
Hvis du er vred på dig selv også, må det være fordi du accepterede det og heller ikke forsøgte rigtigt at snakke med mig om det.
Anette skulle altid have besøgt mig, sammen med enten Angela eller Martin. Ikke alene. For når vi var alene strømmede de følelsesmæssige forvitringer ud.
Du hviler i mit hjerte og i Guds hjerte.
Søndag d. 19.11
Elskede Karen
Jeg har noget at sige dig som er ret vigtigt du forstår.
Jeg ved du indeholder stor skuffelse, ja næsten en slags vrede, men tro mig, det går over, det er jo helt ok. Men jeg ved jo også, at du et sted vidste om min død, længe før at jeg var tydelig mærket. Du vidste også du ikke kom til at bo sammen med mig, selv om du nægtede at begge dele forsøgte at informere, også dit bevidste jeg. Du så det i dine planetstillinger og du så det i dit syn den nat i april, til forskel fra mig selv, har du en stor viden og indsigt, dertil koblet dine kreative evner, så brug din vilje, og styr dit ego. Du har alt for længe nægtet disse fakta.
Jeg er her hos dig resten af dit liv, jeg kan inspirere dig og en større visdom end jeg, kan kommunikere gennem mig til dig, men det står dig frit for, om du vil benytte mig eller ikke vil, for du skal vide at, i min tilstand kan jeg ikke vide nok til alt og ikke vide om jeg er oplyst nok til at give dig oplysning der kan bruges, men jeg kan sige at jeg er en slags mellemstation, for at gøre det lettere for dig at nedfælde det, som du kan opfange.
Dit fokus på mig er årsagen til at jeg formidler til dig, men det er alvidenheden, der forsøger formidling til dit åbne sind. Det er jordklodens åndelige forbindelse, der forsøger dette her Karen. En åbning du også bruger uden at vide det, bl.a. i dine andre fortællinger, dine billeder og når du rådgiver andre. Du har jo for længst erkendt at du oplever, specielt i forbindelse med rådgivning som astrolog eller terapeut, at ordene flyder, samtidig med at du ofte føler du får det fra et ukendt sted i forhold til dit normale udsyn.
Jeg kan også se, om det du vil er til gavn for dig eller ej, i åndelig forstand, til gavn for åbning til forståelse af noget af Gudsaspektet, som er i dig, som jeg er i Gud. Og som er enhver forundt.
Jeg selv opnåede også mere klarhed og indsigt via kærligheden mellem os to. Da jeg lå langt væk i min koma på Rigshospitalet, det første døgns tid, forsøgte jeg via mit blik på dig at sende dig troen på og bekræftelse på vores kærlighed, men jeg havde ingen kontrol over noget mere, og selv om du anede det, så overvandt din rationelle fornuft, dit umiddelbare indtryk.
Gud sendte mig dig, som en gave fra himlen og jeg beskæftigede mig mere med det praktiske, med det udvendige. Det var selvfølgelig en del af den proces der stræbte mod opvågning.
Når du ser Jesus Kristus energien som en person, sammen med Maria Magdalena i dit syn under meditation, så stol på der er hensigt, kreativ skabende hensigt. Kreativ skabende indsigt, kan kun realiseres via en balance mellem det maskuline og feminine princip. Lidt ligesom planeterne Venus og Mars kræver vekselvirkning. At vi som menneske trækker på vores tillærte opfattelse af f.eks. Jesus Kristus eller Maria Magdalene, betyder ikke at så står der præcis den udtryksform foran dig som to fysiske mennesker, selv om det er det du ser, men mere at disse arketyper er energistrømning vi automatisk materialiserer.
Fryden er stor.
Bare se hvordan Angela tænker over hvad du har sagt. Kan du kommunikere noget til Martin (og det har du en mulighed for), vil også han kunne vende sig fra sin egen utryghed og psykiske vrede, mod sin egen fremmedhed. Han ønsker at vise, han har mod og betydning.
Jeg vil gerne fortælle dig, at i alt du fornemmer, i alt du ser, er du helt i kontakt med det du ser, det du fornemmer. Stol på disse lyse input. Tvivl aldrig på den energi de skaber i dit inderste. Kun når du mærker egoets trang til selvhævdelse, kan du gå fejl. Egoet er den tilstand der lever i forestillingen om sin betydning, der er fanget imellem det stærkt instinktive erfaringslag og hjernens aktivitet i et forsøg på at nå ud over dette instinktive greb, der afstedkommer så megen lidelse, mennesker imellem.
Dyrene, der kun er styret af deres instinktive evne koblet til en mere eller mindre lille hjernekapacitet (lidt forskellig fra art til art) har ikke mange og slet ikke i så udpræget grad, denne evne til tænkning, der kan se tidsintervallet, årsag og virkning og er bevidste om deres behag og ubehags følelser.
Ja jeg er lige ved dig, lige nu i dig og jeg ser du fatter en større sammenhæng.
Jeg er til stadighed i gang med processen og vi kan så komme videre med hinanden og den forening vi kommer i, sammen.
Jeg ved du kommer til at skue mere, end du gør lige nu.
Græd ikke min elskede, græd ikke, for det du behøver, er glæden, taknemmeligheden for vi lever i Gud, vi er i Gud på vej til bevidste liv, alle sammen. På vej til det oplyste menneske.
Er du min vejleder nu?
Ja og nej, vi er vejledere for hinanden. Jeg bliver bevidst gennem dine valg med udfoldelse. Jeg blev bevidst ved du, ved din kærligheds styrke, og her på det immaterielle plan er alt overskueligt, men når vi inkarnerer igen, kan det knibe meget med viden om bevidsthedens uanede dimensioner atter engang. Vi fødes jo på en måde som en slags fortsættelse og resultat af vore tidligere dispositioner i tidligere liv. Derfor er det så dejligt, at du åbner for hjertets ufattelige muligheder. Derfor er det herligt at følge din skabende proces. Det gør også mig stor gavn og det gør alt levende gavn.
Sig til din kreative datter Krista, at hun også skal følge sin inspiration og måske åbne for et større åndeligt verdensrum.
Hun har meget at give den dag hun slipper sit lys ud. Den dag hun oplever dette lys som overstrålende hendes egos fortrædeligheder.
Angela kan også gå en lang, men givtig fremtid i møde. Hun er ret fokuseret på virkeligheden, trygheden som hun ikke tør slippe, men hun har så sandelig også et stort åndeligt og kreativt potentiale. Hendes største forhindring er hendes tysthed, og angst for at vise hvem hun er indeni. Der er, som jeg havde, for meget fokus på det ydre liv.
Jeg elsker dig min pige, min partner, min udvalgte, både på jordplan som i fri tilstand.
Elskede Niels
Fortæl mig om den anden side, den jeg kun aner, men ikke ved mere om, end den ukendte luft jeg ind – og udånder?
Elskede Karen.
Da jeg drog det sidste åndedræt og slap mig selv ud, var det en vidunderlig befrielse, ikke mindst for umådelig lidelse i fysisk forstand. Som at blive befriet for en meget indeklemt dragt, der pludselig springer. Jeg fløj let og ubesværet ud af min forpinte krop. Alt lettede øjeblikkelig og jeg var virkelig overrasket og så jer tre, dig min elskede, Martin min elskede søn, som du holdt i hånden, Angela min elskede søster, som stod på den anden side af sengen, og pludselig var jeg over jer alle tre,
Jeg så på mig selv og forstod ikke straks jeg var død, at det var mig der lå som et udbrændt hylster. Faktisk troede jeg at jeg var fuldstændig rask igen. At lægerne havde helbredt mig. jeg forstod ikke helt jeres tårer, den bedrøvede stemning på stuen for jeg følte en så stor glæde, at jeres tårer og min lethed og fryd, ligesom ikke rigtig hang sammen. Meget kort efter blev jeg trukket ind i en underlig træghed, en slags mørke, for derefter at opdage først min bedstemor og mor, så bedstefar, samt onkel Poul og Kaj og andre jeg ikke havde set længe. Jeg var samtidig stadig klar over jer tre, der stod og kiggede på mit forladte hylster. Et hylster med utrolig energi, der langsomt stoppede forskellige mekanismer. Jeg blev trukket med stor kraft udad, indad, opad eller nedad af et underligt tåget halvmørke, hvor der var et kraftigt dragende lys af minimal størrelse i starten, men som ved at jeg fokuserede på det, begyndte at lyse over det hele. I mit indre var ordene ”Gud velsigne dig” som du kort forinden havde sagt, og de ord gav denne følelse af at være elsket, af det voksende lys. Nogle venner jeg havde kendt før, hilste mig med stor kærlighed, og fordi mit hjerte havde åbnet sig, fornemmede jeg tale, guddommelige farver, dufte og den herligste musik mit sind nogensinde har hørt. Overalt så jeg et væld af blomster der strålede i et ufatteligt farveorgie. Jeg havde en følelse som er, en følelse af frihed og lethed. I sandhed som at komme ud af spændetrøjen krop og materie.
Det er en stor befrielse at dø, men det så du jo, selv om din sorg gjorde dig så fortvivlet. Denne sorg og dit åbne hjerte er en lise for mig og din kærlighed, en slags nødvendighed mellem mig og livet her, hvor det virkelig går op for mig at alt er levende. Alt er ren glæde, sandhed og derfor kærlighed, og alt dette befinder sig her. Men eksisterer som en sammenhæng med alt levende, også det liv der har materialiseret sig. For via disse muligheder at udtrykke Gud i fysisk forstand. Vi to sendes ned igen, overvejende som to i nogle liv, og måske i slutfasen af fysiske muligheder, som en person. Det afhænger også af dig og dermed hvad du ønsker og kreere, der så kommer til mig i samme nu. Hvis du går den åndelige vej, hvis du bliver lærer, eller bedre endnu formidler i din nuværende levetid, så bliver vi begge lærere i kærlighedens udgave i næste.
I kærlighed til dig min elskede.
Tirsdag d. 21.11
Drøm
Jeg fik en dejlig drøm hvor jeg oplevede at Niels og jeg sad ved side af hinanden i min seng og smilede hjerteligt til hinanden. Vi sad og holdt hinanden i hånden. Han var ret munter. Nærmest pjattende.
Onsdag d. 22.11
Elskede Niels.
Jeg vil gerne vide om disse breve er skrevet direkte af dig (altså svarerne bl.a.) eller er det dikteret gennem dig?
Derudover skal du svare på om du vil forsøge at gøre dig synlig? Om du er mulig at se, for mig? kan du med andre ord materialiserer dig?
Min elskede Karen
Det er igennem dig jeg skriver, (dikterer) disse ord og alle forrige ord, men du er, som sådan ikke medie for mig, men meget sensitiv over for energi, så det bliver en slags blanding af os begge. I gennem mig, vil der også komme en højere energi til udtryk, som jeg blot formidler til dig. Det er dig der skriver og mig der giver dig ordene, men samtidig er jeg også i dig og din sensitive tilstand ryger derfor over i mig og får skriften til at lægge sig op ad min skrift, da jeg levede. Jeg er jo sjæleligt i dig og med dig. Jeg er altid hos dig, for der findes ingen adskillelse. Jeg forsøger at være så sammenpresset i en slags energistruktur, især i de perioder om aftenen, hvor du lider så meget, er jeg i en tilstand, hvor jeg på den måde forsøger at manifestere mig. Det er din stræben og især tvivl derefter, der forhindrer dig i at ”se” mig. Jeg skal ind i en meget langsommere frekvens, end den jeg energimæssigt befinder mig i nu. Som damp der bliver til vand for til sidst at størkne som is.
Din sorg er for fokuseret på savnet efter mig fysisk, ikke nok på nærvær.
Der er mange mere eller mindre oplyste, der mener vi som diskarnerede tager skade ved en inkarnerets fastholden, men det er ikke muligt andet end i en kort og ofte nødvendig periode.
Jeg vil godt gøre dig forståelig at, jeg venter på dig, at den tanke og tro er afgørende for skabning af vores inderlige sammenhæng. Vi bliver sammen og er forbundne fra tidernes morgen. Det er ikke sådan at vi dermed er begrænset til kun denne kærlighed. Det skal snarere forstås som at vi åbner og udsender langt mere varme og kærlighed, som en harmoni, en helhed, der når ud til andre, der stadig famler. Guds natur er helhed, der er ikke den kønslige tiltrækningsmekanisme, som er frembragt fysisk, via en adskillelse af køn. En mekanisme som gør inkarnationen nærværende og hvor dualitetsprincippet giver utrolig stort udviklingsmateriale. Glemmes skal jo ikke, at vi er ved at gå fra det instinktive dominerende niveau til menneskets mulighed for at blive kanal i vores fysiske tilstand for Guddommeligheden.
Den form for kærlighed vi stadig bevæger os i, har faktisk ikke specielt meget med kærlighed at gøre. I forelskelsesfasen, hvor man behændigt tillægger den udvalgte sine indre modsatkønnede forestillinger, strejfer vi i sporadisk grad følelsen, og jo mere lys der kommer ind i vores atmosfære jo stærkere bliver længslen igennem forelskelser i flæng at indfinde sig. Men kærlighed er en dyb forening mellem både sjælen, kroppen og ånden. Altså et helt integreret menneske. Vejen er gennem først sjælspartneres helhedsmøde og senere integration til et væsen, for derigennem at være i kærlighedens ægte tilstand.
Jeg er virkelig meget lykkelig her og jeg har ikke et emotionelt savn efter dig, for du er her jo set fra mit ståsted og tiden eksisterer ikke. Vi er jo sammen allerede. Jeg ved dog at sådan er det ikke, hvor du befinder dig i dit lukkede system, hvor tid og isolationen føles, selv om det er en slags illusion. En meget massiv illusion.
Det er der dog en hensigt med. For igennem vore fysiske kroppe lærer vi både godheden og ondskaben, lyset og mørket at kende, og vi lærer at forstå at vi har mulighed for valg. Vi er ikke underlagt skæbnens negative tilstand. Vi er kun udfordret til at vælge handlinger ud fra sammenfiltringen, dels af tidligere livs valg og dels med de nye muligheder der dukker op og giver nye udfordringer og valg. Uden disse udfordringer, lærer vi ikke at vokse ind i vores erkendelser af hvem vi inderst inde er.
Jeg har været i en slags proces med et følelsesmæssigt og astralt energiniveau omkring mit nu overståede liv, hvor jeg som energi har været draget mod dybe erkendelser af følelser, jeg har efterladt til videre forarbejdning, for alle jeg har delt bare minutter, timer og i særdeleshed måneder og år med. En erkendelse der omhandler hvordan jeg har præget medmennesker på godt og ondt. At opleve deres følelser og se det jeg udsendte med deres ligeså farvede briller, har givet stor lyst til at forbedre og gå ind i ny tilstand på et dertil planlagt tidspunkt igen. Derfor oplever vi reinkarnationen, igen og igen. Den katolske kirke har behændigt kaldt det skærsilden, og placeret denne skærsild i efterlivet, men det er stadig indenfor rammen af læreproces, for uanset hvad og hvordan så drejer alt sig om udvikling. Denne udvikling opleves bedst ved at indgå i fysisk tilstand, for i åndelig tilstand er der ikke sådanne processer tilstede. I fysisk tilstand erkendes forgængelighedens umiddelbare smerte. Og faktisk er det denne forblændelse vi må erkende er illusorisk, set fra vores evigheds eksistens.
Du har tjekket vore fornavne i numerologi og vi får 9 som tal = Menneskevennen.
Da jeg ønsker at udvikle mig sammen med dig, på lige fod med dig, går jeg med dig i også din sjæl og udvikler du mere åben sjæleevne, gør jeg også muligt fremskridt øjeblikkelig.
Jeg ønsker en inkarnation med dig, som to personer der er så modne og sjæleligt uddannede, at vi kan blive lærere og formidlere måske allerede i det kommende liv sammen. Vi har begge lagt op til dette i de liv vi har været igennem og i det liv du stadig er i.
Hvad siger du til det? Vi er jo medskabere af vores egen fremtid. Vi evner at skabe os selv, for vi er i Gud og Gud er kreativitet i sin fuldkomne betydning. Og kreativitet er skabervirke og skabervirke er dybest set en måde at formidle kærligheden på.
Det er drømmeagtigt smukt sat op, blot vil jeg erindre dig om, at vi inkarnerer på det udviklingsstadie vi forlod livet på, under sidste inkarnation. Vores indsigt efter dette, kan være stor og lys, men det er den, som sådan, for alle sjæle, selv om indsigten har klassetilstand over sig. Derfor er det så vigtigt at lære og suge viden til sig uanset alder, således at man kan inkarnere igen med denne ophobede tilstand af indsigt i sig.
Elskede Niels.
Selvfølgelig vil jeg da inkarnere sammen med dig, det kunne være vidunderligt at opleve vore næste liv udlevet i pagt med vore sjæles åbning.
Lige nu føler jeg bare, at det er så svært, med al den tid jeg fortsat skal være her på jorden.
Jeg vil virkelig bestræbe mig på at udvikle mig videre, fra den åbning jeg har fået, igennem vores kærlighed.
Men det virker som alt for lang tid.
Det er en stor trøst jeg ved du er ved mig, når jeg altså sanser det, og at du altid er her.
Jeg har prøvet overfladisk at samle begge vore navne med både for-midt- og efternavn både hver for sig og samlet.
Søde spændende, modige og tillidsfulde (for der skal meget mod og tillid til, for at gøre det du gør) Karen. Du er fremme i det, du vil. Søg og du vil finde en mening, en åndelig mester. Jeg er lige midt i dig i hjertekulen og der vil jeg fortsætte med at være. Mærk mig der, elskede, du velsignede.
Elskede Niels.
Hvorfor valgte du at dø, for der er jo også i dette en slags valg, går jeg ud fra?
Jeg har vist spurgt om noget lignende tidligere.
Jeg spurgte, hvorfor du døde, men nu hvor jeg har læst ”Guddommelige samtaler bog tre” eller er ved at læse den, spørger jeg igen. Hvorfor valgte din sjæl at din fysiske manifestation skulle dø?
Min sjæl vidste det godt, men den havde ikke kontakt til mit ego, og mit ego ville dig og livet, som jeg jo stadig havde og som ville det jordiske. Men jeg skulle dø. Du vidste det jo også et sted, som dit ego heller ikke ville konfronteres med.
Jeg nåede det højeste mit liv kunne magte, med min kærlighed til dig, det må du meget gerne forstå og aldrig tvivle på er sandt. Min sjæl anede at min store opmærksomhed på det materielle, ville fortsætte, og endnu væsentligere, ville jeg bremse dig i den udfoldelse og mulighed for at vokse i din og dermed også min åndelige kreative proces.
Du ved det Karen, og vores aftale bliver bindeleddet mellem dette.
Vi inkarnerer sammen. Tro mig, vores tanker er kreative og vi vil forbinde os igen. Denne kreative skabende kraft anede jeg intet om i mit jordiske liv. Jeg ville slet ikke kunnet være åben for sådanne tilstande, og dermed hæmmet vores samlede mulighed for at skabe, selv om det naturligvis altid er endepunktet i Guds ånd.
Jeg elsker dig, du er på en måde gudinden i mig.
Mandag d. 27.11
Dagene er svære for mig. jeg har netop været i Stokholm og besøgt min yngste datter.
Nu er jeg kommet hjem og jeg læser uafbrudt bøger om spirituel erfaring, og læser de mange breve Niels og jeg har skrevet sammen, for at stykke dem sammen til en udgivelse.
Meget af tiden sørger jeg. Kan ikke rette mig efter de nye brevskrivninger, hvor Niels forklarer mig om denne tilstand af længsel og savn som negative for hans mulighed for at være reelt tilstede.
Elskede Karen
Græd ikke, fortvivl ikke, jeg tror vi er ved noget meget svært omkring det vi ønsker os og det som mulighederne frembyder.
Bare tanken om at du skulle gå og passe mig, hvis jeg var kommet tilbage til Bjergvej, var så modstridende alt hvad jeg havde drømt om, og jeg kunne ikke forestille mig så hård en lod for os begge to.
Jeg var for stiv, kunne jeg sige, for låst inde til at vi var kommet videre ad den vej, men bliv elskede, prøv at se mulighederne og stir dig ikke blind på dit savn efter mig fysisk.
Jeg ved så meget om livet efter livet, at jeg ved, du vil glædes så meget. Bliv trofast ved, din sjæl vil det jo, sammen med min.
Kære Niels, elskede Niels
Min sjæl har svært ved at bære adskillelsen, min krop har svært ved at udholde den. Måske min højere klarere bevidsthed, som vel egentlig er mit sjælsniveau, kan, men prøv at beskrive mulighederne for os? Jeg ved godt at vi ikke helt kunne udleve alt i kærlighedens givne muligheder, men den strømmede til os på det plan vi havde mulighed for. Jeg ved dog så meget, at kærligheden til dig, har åbnet mig meget.
Ja kærligheden åbnede os meget. Jeg måtte følge den, det var overvældende. Grunden til jeg skulle dø, handlede ud over det tidligere forklarede også om at vi ikke skulle ind i nogen nedbrydende tilstande. Det var slet ikke meningen, for vi ville være trukket mere i retning af, at komme ind i almindelige vilkår og dyrke tosomheden. For vi ville mangle den indsigt vi sammen får nu.
Så det skulle vi slet ikke.
Hvis du forestiller dig lagene mellem det fysiske univers og så opefter til det højeste åndelige univers, så kunne man sige at kærlighedens vilkår på jordplan har yderst trange muligheder grundet lidelsens krav.
At udvikle og udfolde sand kærlighed som Kristus fremviste gennem sin fysiske lidelse og transformation, er noget nær en umulighed i gængs forstand.
Vi to har levet som partnere i mere eller mindre grad i flere liv og erfaret meget gennem hinanden, såvel som vi har haft andre sjælevenner ind over, som læremestre til fremme af kærlighedens kraft.
Hvis du kommer videre i det liv du har tilbage på jorden, og kreativt får forløst dig selv på kærlighedsniveau, så får også jeg mulighed samtidig og vi har mulighed for, at være i en meget smuk forening fremover, hvor vi kan vælge at inkarnere os og opleve et nyt kraftfuldt og evigt gyldigt liv til gavn for mennesker og dermed sjæle der endnu skal en rejse videre. Det er jo det forunderlige at hver gang en sjæl lyser op, påvirker det alle omkring denne sjæl. Da kan endnu flere se lyset og åbne op for et andet fokuspunkt end det ego vi skal blive herre over.
Jeg kan se du skriver på bøgerne og at vi faktisk skriver på dem sammen. Det ved jeg godt du er ret optaget af at gøre.
Jeg er her jo, jeg er dig så nær, forstår du det? Vi er i hinanden. Jeg var blot for bundet til normer og materialitet i en ret overvældende grad. Og ville være faldet tilbage, eller mere præcist, det har slet ikke været meningen at vi skulle mere jordisk i dette liv. Det her var præcis meningen. Jeg glædes umådeligt. Tro mig, for det er alfa og omega.
Forstå at det kreative, menneskets skabende kraft, dets fantasi er guddommelig kraft og vi skaber hele tiden. Både negative som positive tanker, negative og positive handlinger. Det er disse milliarder af tanker der omslynger vor klodes energi og snart sagt er ved at tage pusten fra den.
Lad os i ro hvile i Guds hjerteenergi. I Kristus energien eller i altets kraft må jeg tilføje, da mange stadig har nogle vanskeligheder ved både begrebet kaldet Gud og ikke mindst Kristus, som også kunne være en energi for andre religioner, for mennesket er stadig uvidende og kaster sig over begreberne på en emotionel og uforstående måde.
Samling af de forskellige religiøse udlægninger af persongallerierne lige fra den egyptiske, græske, romerske, hinduistiske, buddhistiske gudeopfattelse til den jødiske, kristne og muhamedanske forestilling der er blevet som dommen ved babelstårnsmyten, at de ikke forstår hinandens ”udtryk”. Ja du skrev det på et tidspunkt, men jeg ser det nu ret klart.
Tirsdag d. 28.11
Elskede Niels
Den bog jeg er i gang med, har jeg nogle spørgsmål til.
Skal jeg udgive den som vores dialog, med navne og billeder, eller skal jeg udgive den med andre navne og datoer, uden billeder?
Elskede Karen
Det er ikke godt at lave for meget om. Men prøv at se om der er specielle episoder, som er så privat og mere tangerer sladder end historie og anekdoter. Det er ikke sådan, at jeg syntes, du ikke kan skrive det med ind, for det hele er faktisk helt op til dig selv. Det vigtige er understregningen af at den kærlighed der blomstrede, er inspirerende for andre mennesker og bekræftende forholds betydning, tillige.
Der kommer nogle tiltag ind og spiller en rolle, men skriv lige nu hvor du mærker lysten, så ved du det efterhånden. Med hensyn til Anette kan formålet også blive at hun forstår mere, får mulighed for at gennemleve sider af det, så hun ikke i en ny inkarnation skal igennem helt samme proces.
At være hemmelig og speciel usand, når lejlighed til sandheden opstår, er virkelig klister, der kan farve næste udviklingsproces og det kan måske blive mere opløst, dersom du skriver og udgiver bøgerne.
Problemet med menneskelivet er, at vi gentager os selv, både personligt og religiøst og ikke mindst kollektivt. Nogle kirkefædre indenfor enhver stor religiøs menighed, har mere eller mindre ubevidst, ud fra de gængse forestillinger og samfundsopfattelser og love, fordrejet mangt og meget, ud fra deres personlige egofilter, og det enkelte individ, hvor mennesket har været under frygtens kåbe i årtusinder, og valgt deres vej eller det som måtte lyves om, for at bjerge sit liv.
Jesus Kristus siger jo at mennesket frygter lyset og søger mørket. For i lyset er sandheden og sandheden er Gud. Fatter vi egentlig dette som mennesker? For hvorfor gentager mennesket, hele tiden de næsten samme tilstande, ofte i en mere og mere kraftig udtryksform? Af frygt for livet, bekæmper vi vore egne, ja bekæmper livet, og selvfølgelig er sådanne processer på ingen måde meningsløse. Det har handlet om at adskille i et du og et jeg, og dermed sågar også Gud, som er blevet opdelt i Gud og Satan. På den måde skabte vi fjendebilleder overalt. Og det er noget, som vi har gjort i årtusinder, for at udvikle hjernen, for erkendelsen krævede en proces, hvor vi fra liv til liv, i lidelsernes tegn, lærte og stadig lærer, at modnes til at aflægge de instinktive og automatiske aggressive, selvbeskyttende, angstprovokerende og magtfokuserende overlevelsesstrategier, som er blevet så udspekulerede, grundet tilkoblingen af egobevidsthed, så vi i dag står på det mest udfordrende sted med kæmpe adskillelsesopfattelser osv.
Men tiden er nær for en anderledes ærlig og glædesfyldt forhold til vores egne guddommelige kræfter. Vores erkendelse af, at vi er skabende væsener, der selv er den dybere årsag til fjendskab, vold, grådighed og lidelse, ja til ”Satan” himself.
Jeg er hos dig, husk det, mærk det, fryd dig, jeg elsker dig og mærker til fulde hvor åbent dit hjerte er for mig og den verden du og jeg er en del af.
Disinkarnerede sjæle er altid tæt på jer alle. Vi er ikke fjernet sjæleligt eller åndeligt fra jordens energi.
Fredag d. 01.12
Kære elskede Niels
Jeg vil gerne have al den inspiration til bogen, som du kan tilføre mig.
Jeg er blevet meget klar på, at jeg ikke er adskilt fra dig i egentlig forstand, at vi mennesker, dyr og alt som eksisterer, er fælles i Gudsbegrebet.
Jeg læser meget i denne tid.
Jeg glæder mig til at mærke dig, se dig og høre hvordan du har det.
Elskede Karen.
Jeg har det som at være i en evig glæde, hvor jeg tillige oplever og er i en total vidunderlig skønhed, som jeg håber jeg kan give dig inspiration til at male. Du vil kunne nærme dig dette, især gennem akvarel maleri og airbrush og alt hvad du inspireres til at benytte.
Jeg oplever at være et med alt levende, samtidig er jeg fuldt tilstede hos dig, ja både hos dig og hos Martin og Angela. Jeg følger også Julius og lille Ragn og tvillingerne som stod mig så nær, jeg er der for dem.
Skriv løs med indtryk og oplevelser vi har haft sammen, elskede Karen. Og understreg miraklerne der udspillede sig. Min kærlighed og forbindelse til dig er altid til stede og hver en tanke du deler, er også min tanke. Vær åben i hjertets dyb det er det der virkelig forandrer. Du får tiden til alt du har behov for.
Jeg elsker dig og har åbnet alt det i mig jeg havde pakket væk og givet mig forståelse af denne umådelige kraft, og i Gud, lyset og den absolut afslørende bevidsthed, vil kærlighed altid folde sig ud.
Min død skal du ikke opfatte som en flugt eller afvisning af dig. Jeg var mærket, jeg skulle slippe, men ikke før sand kærlighed berørte mit inderste dyb.
Mine tanker i livet var som jeg tidligere har beskrevet ofte noget stivnet og rettet mod hæmning, en slags angst parret med store spekulationer.
Jeg elskede at udvide min vej, få nye ideer og det blev også det jeg formåede. Jeg havde udrettet det der var hensigten. Jeg var med til at skabe nyt liv, via Martin og efterfølgende hans to sønner.
Jeg levede med musikken, med humoren, forskellige former for at yde overordnet hjælp her og der og for afslapningen i hverdagen ikke mindst de sidste 11 år.
Vores bøger er jo vores børn, kunne jeg sige. Men start meditationen, så du kan styrke inspirationen og gå så i krig med kreativiteten.
Jeg var som de fleste delt i flere væsener, og nævnes skal det, at min krop faktisk ret tidligt protesterede, fordi min planlægning, min mistænksomhed og mit indre følelsesliv, blev holdt grundigt tilbage, lukket inde. Jeg anede meget lidt om bare at udtrykke mig direkte, og gjorde jeg det, blev det sagt meget kortfattet og hårdt, som en kniv på en tom tallerken eller et kridt der hvinede, på en tavle. Men stak følelsen dybere, var af blødere karakter, havde jeg humoren, sarkasmen og sangen og mine små sjove anekdoter, hvor igennem jeg kunne få noget ud på en mere sjov og festlig måde. Det gjorde mig virkelig glad og levende. Denne festlige sammenkomst med mennesker, der kunne le med mig og ad mit. Det skabte stor tilknytning til venner og ikke mindst noget ekstra i forhold til Angela og Martin, som var dem jeg havde den nærmeste og inderligste forbindelse med.
Jeg fik jo først foldet mit dybere indre ud i klare ord, i skrivningen med dig. Jeg kunne trods det, ikke fortsætte livet som jeg har været inde på, fordi mit sind kørte i ring med mig, i ting som kontrolønske og dermed planlægning til nærmest mindste detalje. Sjælen havde kaldt, som du ved, ja allerede for år tilbage, hvor jeg følte jeg manglede noget og vendte om.
Vi forlader ikke sjældent vores fysiske eksistens, når vi bliver ved med at gentage uhensigtsmæssige mønstre. Det trætter sjælen. Det trætter den bevidsthed, der ligger over vores færden på jordplan.
Tro mig, vi to har opgaver og udvikling sammen, fremover. Min død vil stå så stærkt, at vi begge to vil blive i denne dybe taknemmelighed og kærlighed.
Jeg savner dig kolossalt. Føler du med større håb kunne være her stadigvæk.
Min vrede går på rodet med Anette. Jeg har svært ved at gå ind i dette.
Jeg fik ingen svar og rodede mig mere og mere ind i disse uforløste følelser, som kørte rundt med mig midt i sorgen og forestillingerne om de forpassede muligheder i månederne forud.
Dybest set var jeg vred, såret og skuffet. Hvorfor svigtede Niels mig på den måde? Det føltes af og til, som om at jeg kun på et hængende hår havde haft mulighed for at sidde ved hans side indtil døden. Havde han ikke formået heller at introducere mig for Anette, havde jeg ikke haft synderlig chance for denne mulighed. Jeg erkendte hvor vigtigt det kunne være at turde sig selv og stå ved sine handlinger. Men Niels formåede alligevel at give mig den værdifulde følelse af at være et elsket menneske. Det havde ingen før overbevist mig om.
Min eksmand Poul, var jeg ikke mere i tvivl om havde haft store følelser for mig, men jeg var ikke i overbevisning dengang, på trods af de handlinger han gjorde, hvoraf frieriet var en omgang for sent ude, faktisk. Og det nærmest fordi jeg krævede, at han opgav sin egen identitet som kontrær og attråværdig, der var af en vis skrøbelig karakter.
Jeg var dog fortsat forelsket i ham dengang.