Kapitel 3
Kontakt med Niels
Torsdag d. 09.11
Mdn:
Jeg er urolig, noget kalder i mig, og fornemmer at kaldet kommer fra Niels? Er jeg blevet gal?
Jeg kredser om at skrive til ham.
Vi har jo skrevet så meget sammen, så jeg får en stor trang og sætter mig foran en skriveblok med blyant og viskelæder.
Husker hvordan jeg skrev til Moster efter hendes død og fik svar gennem mine drømme.
Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive. Klokken er 15.10
Pludselig står der på blokken:
”Skriv om os”
Min hånd har svært ved at indrette mig på en fremmed skrift. Det er som om noget i mig stritter imod. Det der nedfældes kommer til at stå helt skævt ned ad siden, men jeg kan ikke gøre andet end følge med. Jeg lukker øjnene i. Bliver urolig. Skrivningen fortsætter med lukkede øjne.
​
Jeg venter på dig, jeg elsker dig. vi mødes kære Karen, vi mødes, men kan du, så udgiv vores kærligheds skriverier.
Giv liv til vores muligheder sammen.
Der er en langt større mening end du fatter.
Jeg var ikke kærlig i forhold til Anette, og fordi jeg ikke orkede at få hendes indestængte vrede, fik jeg det til overflod.
Jeg har det helt utroligt fantastisk nu og glæder mig meget til du kommer, selv om du for mig er ved mig. Der er ingen adskillelse i virkeligheden.
Sig til Angela at jeg har tilgivet hende og fortæl hende jeg altid har elsket hende. Uden hende ville jeg ikke have klaret livet nær så godt som jeg gjorde. Tak hende og sig jeg elsker hende, eller vis dette skrift til hende.
Det er også af stor betydning du også har fået den gode kontakt til Martin.
Jeg elsker dig og bare klø på. Jeg er hos dig altid.
Jeg er en forholdsvis gammel sjæl, med nogle faldgruber på min vej. Eller på mine afveje, som har givet mig en samlet sum af rimelig stor erfaring.
Jeg åbner øjnene og skrivningen fortsætter. Den fortsætter med en noget anderledes skrift end min egen.
​
du elskede Karen, tro det, jeg er hos dig i al evighed.
Din kærlighed og min kærlighed gjorde mig fri og det var kraften til at komme videre, da jeg ”døde”. Uden den var jeg ikke kommet igennem til det lys jeg bevæger mig i og er omgivet af.
Jeg elsker dig, jeg venter på dig og skriv vores historie. Skriv alt. Jeg har intet udestående med nogen nu. Jeg er lykkelig og fri.
Samvittighed kendes ikke her. Men jeg er stolt af alt det jeg nåede. Især min mulighed for at heale mit hjerte. Det gjorde jeg kunne åbne til mødet med den Guddommelige kraft igennem kærligheden.
Jeg venter på dig og tid betyder intet i denne verden -.
Du skal vide at jeg glæder mig til du ser sammenhængen. Den kan jeg ikke rigtig beskrive søde elskede Karen.
Jeg skriver til Niels nu. For jeg føler et stort behov for at svare ham og vise at jeg også oplever denne kontakt.
Jeg kan ikke overbevise nogen om, at det vitterlig er Niels jeg skriver med, og heller ikke selv vide om det er det. Egentlig er jeg ret ligeglad med om det er Niels, mit højere selv, min fantasi, en form for skizofreni, eller hvad pokker man kunne tillægge dette. For mig lever det i al sin virkelighed.
Fredag d. 10.11
I dag fik jeg besøg af Angela. Det er virkelig dejligt at sidde og snakke med hende. men jeg turde ikke åbne mig og fortælle hende at jeg skrev med Niels.
Jeg mediterer ret fast nu. Det har jeg forsømt ret meget, de sidste par år. Igennem dette at meditere, får jeg en slags kontakt til tidligere liv.
​
Jeg har kort fortalt dig ret meget Karen. Du skulle ikke inddrages i alt det der trykkede mig så meget. Lige nu er jeg i en voldsom ransagelse af og gennemgang af mit just afsluttede fysiske liv. Det er ikke som nogle Kristne tror en slags dom. Det er mit eget klarsyn der nu ønsker oplysning, ønsker sandhed skrællet for pynt.
Jeg oplever en slags indsigt i hvorfor Anette gik helt fra koncepterne, da jeg ville besøge dig. Hun var så ulykkelig, så såret og vred og jeg orkede det ikke. Min medfølelse hang udelukkende sammen med oplevelsen af at lukke mig, så godt som muligt, ude fra mine følelser, da jeg antydede at jeg ville besøge dig, men hun blev virkelig vred, ikke ved som mange andre, at råbe op, skal siges. Jeg udholdt det næsten ikke, havde ingen beskyttelse at trække mig ind i, selv om det nok for Anette oplevedes sådan. Jeg mærkede alle hendes følelser og kunne ikke sove for hende. jeg blev enormt firkantet, ja til tider så irriteret at jeg råbte ad hende. Hun snakkede og snakkede i et væk. Jeg ønskede en god kontakt med hende ved du, men hun skræmte mig med sin undertrykte vrede, sin insisteren, sine spørgsmål. Og i sandhed har jeg levet op til begrebet ”knudemand”.
Jeg var ved at blive vanvittig og i lang tid, inde på hospitalet, passede det mig ikke at skulle hjem og jeg blev forskrækket hver gang muligheden blev udtrykt.
Jeg elskede dig som nu. Jeg ville hende ikke mere og kunne ikke forstå hende. Kunne ikke forstå hun var så dybt såret, selv om jeg udmærket kunne fornemme den i mig selv og jeg blev til sidst så træt, når hun besøgte mig og indimellem kom med sine små spidse sætninger. Dem oplever jeg nu. Jeg oplever Maus, døbt Susanne og Martins mors sårethed og skuffelse over mig, jeg oplever hendes opgivelse af mig, og min underlige træghed til at elske mere hengivent. Nem har jeg ikke været.
Her i sidste livsfase ville jeg så gerne at vi alle kunne finde melodien og fornemmede du var klar over dette.
Karen, søde Karen, min Karen til evig tid. Jeg vil være ved dig, jeg elsker dig og vi er ikke adskilt selv om ”døden” er trådt ind. Jeg er her hele tiden.”
Kære Niels, jeg elsker dig af hele mit hjerte, af hele min sjæl og alt hvad jeg har! Men jeg er godt nok forvirret.
jeg kunne skrive meget søde Karen, jeg ville gerne sidde her og se fjernsyn med dig og jeg vil godt komme så tit du ønsker det og skrive sammen med dig. Det er faktisk udelukkende op til dig og din egen åbne tilstand i forhold til mig.
Da jeg kom ud af min krop havde jeg en del med allerede længe før.
Jeg var rystet og i vildrede. Var jeg vitterlig ved at blive sindssyg. Var denne kontakt forårsaget af min fornægtelse af Nielses død?
Var det muligt at skrive på denne måde?
Jeg følte mig ensom i min virkelighed og absolut forenet i en helt anden tilstand af virkelighed.
Forvirret gik jeg ind på nettet for at se om andre havde oplevet lignende.
Og det væltede ind med andres erfaringer. Der var artikler om såkaldt automatskrift.
Om manges oplevelser med afdøde.
Jeg var absolut ikke den eneste. Jeg oplevede det dog lidt anderledes i forhold til beskrivelsen af automatskrift, idet jeg skrev med Niels, som skriftstyrer, eller i altfald skrev en ganske anden skrift end den jeg altid skriver med.
En skrift der blot automatisk nedfældede sig. Jo det kan vel kaldes automatskrift. Det er jo automatisk.
Lørdag d. 11.11
jeg glæder mig over at du skriver og samler vores korrespondance, Karen, søde Karen, smukke kloge pige. Jeg er her, prøv at forstå det. Jeg kan se dig, høre dig og elske dig. Jeg vil være her for dig og vente på dig.
Jeg døde ikke på grund af os to, jeg døde af flere årsager. Bl.a. fordi jeg ikke formåede at handle rigtigt i forbindelse med os. Jeg forstod ikke Guds vidunderlige gave helt. Ville være sikker og ville gerne beskytte mig selv. Min død får langt større mening nu, end hvis jeg havde fortsat livet. Tro mig, du vil forandre dig og måske andre, meget, inden du kommer til mig, i en verden, en dimension du ikke kan forestille dig lige nu, blot vær åben, vær et redskab.
Jeg bliver kun præsenteret for en slags indsigt, fordi jeg havde fået åbning, når vi var sammen. Og er sammen.
Kærlighed er Gud, derfor har jeg adgang nu, som jeg ikke ville have haft uden dig. Nu ser jeg hvilket mirakel vi to oplevede. Et udødeligt mirakel.
Søde Karen, nej lad ikke sorgen overmande dig, mærk det kære Karen, min elskede Karen, jeg kysser dig dag og nat.
Vi blev viet da præsten Allen kom. Det var Guds velsignelse af os to. Vi blev fuldt og helt accepteret som vi er. En feminin og maskulin dualitet, der vil smelte sammen. Jeg har aldrig oplevet min maskuline kraft så integreret, som det skete med dig til at spejle mig.
Når Anette besøgte mig var hun virkelig meget sød og så skete det at hun begyndte at snakke om sin undren over dig og ville gerne have at vide om jeg havde udtrykt mig i overensstemmelse med sandheden om hvornår vi to havde mødt hinanden, om vi havde mødtes før og hvad hun havde gjort forkert. Det var svært at svare på dette med hvad hun havde gjort forkert, for hun havde intet reelt gjort forkert.
Jeg skulle tit forholde mig til alverden og når jeg ikke orkede, og når jeg heller ikke orkede forhørsmetoden og nogen gange bare ikke ville mere, så skulle vi diskutere fordeling af ting. Det påvirkede mig virkelig meget rent fysisk, men det bundede i mig selv, ikke i Anettes naturlige reaktion og Anette reagerede, hvilket alle ville gøre i sådan en situation. Jeg havde ikke været ærlig og derfor er det fint at den rette sammenhæng kommer frem på et tidspunkt, så Anette kan få ro. Løgn skaber slim i alle systemer. Husk dette sandhedskriterium.
Elskede på jorden. Jeg er hos dig.
Er det dig der skriver igennem mig Niels?
”Ja det er mig”
”Ja søde Karen, det er mig. Jeg kan se og mærke du lider, det behøver du ikke, min søde pige. Vi forenes, vi er sammen for altid. Du har så åbent et hjerte at du igennem mig og sammen med mig, vil udføre hjertets arbejde. Jeg er hos dig altid, kære elskede søde Karen.
Skriv om vores kærlighed og skriv om kønnenes kærlighed, for der skal mange flere frem og turde opgive alt trygt, materielt og vanemæssigt samt normmæssigt i Guds navn. Vi hviler i Guds hjerte min elskede og jeg var alt for optaget af materielle bekymringer, og jeg håbede det ville være det kærligste, at lade vores møde opstå senere end sandheden var.
Jeg syntes det var mere humant. Det ødelagde mig en del, denne snu kravlen udenom Gud og den kærlighed det åbnede op for.
Tilgiv mig Karen, tilgiv mig, og tro på, at jeg og himlens skabninger har brug for dig nu. Vi to bliver forenet, vi er allerede forenet i det i kalder himmeriget. Men som jeg måske kunne kommentere som vore sjæles kreative formåen.
Hvad skete der egentlig?
Er du der?
Vi to er forenet
Håbet vil jeg gerne fortælle dig om, Karen. Håbet er fast og troen med, men stærkest af alt er kærligheden. Den er bindemidlet mellem det fysiske univers og den åndelige kreative kraft og herlighed. Lige der er kærlighedsevnen, og det er ikke kun til en person, for kærligheden folder sig ud som en helhed til alt levende. Når den først er erkendt er vejen åben.
Jeg vil være ved dig i al evighed og i dette nu, dig hører jeg sammen med og jeg står her og vil vente på dig, ikke på jorden men i det mange kalder himmeriget, selv om det virkelig skal siges at det ikke stemmer overens med opfattelsernes naive forestillinger i de religiøse kredse. Himmerig er lige såvel indeni os som udenfor. Det er sjæle leg at kalde det himmerig. Men sammenlignet med jordens muligheder er dette et himmerig. Og åndens tilstand er af uendelig tilstand, som selv ikke jeg i dette nu, kan fatte bare en brøkdel af.
Jeg vil gerne hjælpe dig kan du tro, jeg mærkede døden trække i mig og jeg ville gerne snakke med en psykolog uden dig, for at fortælle om min skyldfølelse over for dig, og overfor Anette, for jeg vidste jo godt, det var døden der forsøgte at overmande mig, og også den havde jeg stor trang til at snakke om.
Du skal forstå, at havde jeg ikke oplevet vores bånd, kunne jeg ikke have klaret det vi klarede. Du min elskede.
Der er problemer der har trykket mig meget, og vi er i sandhed vores egne dommere. Gud dømmer ingen for den eller de der hjælper dig er fremkommet gennem dit sjæls niveau. Det handler ikke om fordømmelse, det handler om erkendelse, helt uden fordømmelsens illusoriske tilstande.
Søndag d. 12.11
I dag tog jeg ind til min ældste datter Miriam og fejrede hendes fødselsdag og ligeså også Krista min mellemste datters fødselsdag. Det blev vældig hyggeligt. Jeg er lykkelig for at have dem.
Opnåede vi det vi skulle, Niels?
Der er problemer
Ja, vi opnåede til fulde det vi skulle, min elskede. Jeg er i dig, du er i mig, vore sjæle bliver og er udenfor den fysiske tilstand i foreningstilstand. Det kræver stor indsigt at forklare med jeres ordforråd. Men jeg skal nok forsøge senere.
Du kan sammen med mig og al den aktive kærlighed der strømmer til jorden, være med til at forandre en bid mere på vor lille klode som er trængt.
Jesus Kristus siger at to mennesker skal blive til et kød og derfor ikke fortsætte ud i fremtiden som to individer. Det er her verdens religionssystemer går skævt. Men det vil rette sig på et tidspunkt, for vi er alle på vej mod kærlighedens lys. Og som vi alle spredes ud sjæleligt, vil vi også igen samles sjæleligt. Forenet i ånd. Det rager lidt højt op lige nu, jeg mener det rent tidsmæssigt, er meget langt ude i den fysiske og astrale virkelighed.
Jeg er på vej fordi jeg er integreret i dig min elskede, det var helt korrekt at vi kaldte hinanden ”min elskede”. For selvfølgelig er vi det. Begrebet ”min” handler ikke om ejerskab, men om foreningskraft.
Sig til Martin at han ikke skal være bange for at miste noget, at han blot skal følge sit hjerte mere end sin forstand, for forstanden er ikke så væsentlig, den forgår, men sjælen forgår aldrig. Og sjælen har en stor opgave og det er at tjene kærlighedens budskab. Ikke kun i tosomhed, og ikke bare i en eller anden isoleret opfattelse af familiesammenhold eller for den sags skyld nationalt sammenhold, men en kærlighedsåbning på hele menneskehedens vegne. Det ser jeg dog først nu, selv om det har anet mig.
Sig til verden at alt er besjælet. Alt levende er i sammenhæng.
Verden kan forgå, men al levende energi, forgår aldrig.
Vi er del i Gud og vi bliver et i Guddommelighedens hjerte.
Jeg var i inkarnationen, alt for fokuseret på min fejhed og bæven. Alt for mistroisk og overflade moralsk.
Sig til Angela at kærligheden vil komme. Hun behøver ikke at frygte. Hun får den, men hendes sjæl er bundet op i tryghed. Den dag sker måske, hvor hun ignorerer sin egen tryghed og kære Angela, vær ikke bange, jeg vil hjælpe dig min kære søster. Virkelig! Din angst for at miste fodfæste skader hele dit system unødigt. At leve er at følge sit inderste.
Karen sig det til hende, også selv om hun vil tro det lyder usandsynligt.
Hvis du vidste hvilken herlighed vi er forbundet med, ville du juble, kun din fysiske identifikation a la en slags hjelm hindrer dig, men du kender nu kanalen til mig.
Adskillelsen er en illusion.
Det er sjælene der er reelle og hylstret, i form af vores kroppe er jo for at sjælen kan benytte den som et redskab til kreativ udfoldelse søde Karen. Kroppen er sjælens tempel. Ikke jegets legeplads.
Det fysiske som vi bevæger os igennem er den langsomste vibration, der har til opgave, at formidle den største kærlighedsudvikling. Og husk ikke blot i tosomhed men langt videre.
Karen og Niels, de navne skal du forstå. Det skal jeg hjælpe dig med indsigt i, for de indgår i Guddommelig kærlighed.
Jeg er hvor du er. Fornem det, for det ved jeg du kan.
At jeg er i dig forhindrer ikke, at jeg også er hos Martin og Angela. Kort sagt er jeg hos jer så længe i har tanker og åbenhed til mig.
Kæreste Niels
Hvor er jeg glad for denne form for kontakt.
Også jeg oplever vores forening, især når du siger det er sådan, bliver jeg fastere i troen på denne virkelighed.
Jeg vil prøve at formidle det du beder mig om, så godt jeg kan.
Jeg oplever i stunder, at vi er et. Og jeg tænker på alt det jeg skal nå med mit fremtidige liv, med dig i mig og ved mig.
Jeg elsker dig ud over dødens grænser, som jeg engang skrev til dig.
I dag må jeg sande, at det er umådeligt rigtigt.
Fordi jeg er i min fysiske krop, har jeg en anden længsel efter dig, end du nok har.
Fordi jeg er i min fysiske krop, forstår jeg endnu ikke det hele. Der er en slags grænse mellem det fysiske og noget der foregår ud over dette konkrete.
Men som altid, har jeg total tillid til dig.
Din kærlighed gennemsyrer mig i alt.
Jeg elsker dig.
Karen min elskede, det er en meget stor proces jeg kom igennem. Det var karma. Karma fra liv, ikke bare et liv men mange livs indtryk og processer, jeg, med infiltrering med forskellige mennesker, især kvinder, skulle gennemleve.
Jeg nåede også kærligheden på flere planer, men i en ret jordisk form.
Jeg havde meget jeg skulle igennem via min sygdom, for jeg var så sindssygt bundet af kontrol og sikkerhed. Det kunne jeg være i, og al Anettes snak var på en måde udtryk for et måske efterhånden udlevet og dermed mere sjælløst forholds snak, der som en afledende rutine skabte en slags blød tryghed. Jeg takker hende af hjertet for denne pause i den utrygge følelsestilstand jeg generelt besad, for med hende var jeg ikke utryg. Med hende var jeg tryg.
Vi kastede os dog over ting, som ofte var bedøvende ligegyldige. Intetsigende. Det gør alt for mange forhold. To mennesker forbliver sammen og bruger ikke tiden på at udvide hjertets åbning. Anette og jeg havde kredsen af Anettes børn og børnebørn og de var alle en stor gave til roligt at få nogle urolige og mindre værdige sider i mig på plads. Jeg skylder dem alle en utrolig stor tak. Ja jeg skylder alle der har været til stede i mit liv, en sådan tak. Ikke mindst min elskede søn.
Vi to hviler i taknemmelighedens vugge i Guds hjerte, et hjerte vi alle har del i, men jeg tænkte så anderledes på det hele da jeg var i min kropsform. Tænkte på at når jeg først fik en stomi operation, ville du nok blive vanskelig. Jeg tænkte at du, der er så smuk, ville få svært ved at udholde mig. Det var også noget af det jeg ville snakke med en psykolog om. For det var så svært for mig at forestille mig os to i en mere seksuel forenende tilstand, med en pose hængende.
Du sad dag ud og dag ind og jeg ville have fortalt dig at jeg var døende. Jeg forsøgte så sandelig også, men du ville slet ikke høre om muligheden, du holdt stædigt optimismens fane højt, blot en gang sagde du til mig, at jeg ville være forløst fra sygdommen efter endnu 4 – 5 dage.
Nu er jeg her, jeg står altid parat til at være ved dig, du er omfavnet af mig, jeg er omfavnet af dig.
Husk det elskede Karen, du kan være kanal til fremskridt, hvis du tør og har lyst til at overgive dig, fortsætte med at fokusere i hjertet.
Du spørger om, hvorfor mine smerter tiltog, for et sted vidste jeg godt at jeg skulle dø. Jeg anede det, jeg troede bare det ville vente med at ske. Jeg troede bare, jeg lige skulle have ordnet det, men min sjæl ville noget andet.
Søde Karen undskyld jeg skriver og skriver og bruger dig.
Kære elskede Niels
Jeg føler jeg skal skrive for og igennem dig, er det rigtigt?
Ja søde Karen, det er korrekt. Jeg vil så gerne fortælle dig om det der er Gud. Gud er ikke en eller anden omvandrende person, gud er og er ikke adskilt fra dig, du er en del af alt. Gud er allesteds nærværende og vi hviler i Guds hjerte. Vi kunne også kalde det så meget andet, for gudsbegrebet er blevet gjort latterlig af materialismens tidsånd. Så kald det universel visdom, kreativ intelligens, what ever.
Havde vores kærlighed ikke fået de vilkår vi åbnede for begge to, ville jeg have været på et andet plan her og min sygdom skal du vide, var nødvendig for at brænde gamle fortrædeligheder og kringlede tåbeligheder ud af kroppen, men også for at opsamle årtiers flugt fra min krop. Jeg var kun i den via min seksualitet. Ellers boede mit ego overvejende i min hjerne.
Jeg er fri, men du er også fri min elskede fra jorden, for at vi sammen kan tjene verden.
Jeg takker dig Karen. Er dybt taknemmelig over vores kærlighed. Kun gennem ren kærlighed møder vi Gud. Giv alt hvad du har i dig, giv dine talenter styrke, de skal bruges nu. At elske et menneske er vejen til at elske alle. At elske et menneske er at få chance for at mærke kærligheden til sig selv. Ikke krav og forventninger, men sand omsorg og ømhed, sand ansvarlighed for alt det, som er den enkeltes tilstand. Det kræver stor modenhed, det kræver udvikling gennem mange liv og tidsintervaller.
Jeg får al din kærlighed og du får min, jeg er for dig og fortæller dig at lyset, glæden, sandheden og ærligheden, men vigtigst af alt er kærligheden og mennesket lider under manglen på dette, selv om du skal vide, der allerede nu er meget kærlighed i verdenen. Vi skal blot have den ud i en større dimension. Det kræver først og fremmest bevidsthed. Og bevidsthed er at rumme sig selv. ikke sprede den ud i projektioner, så længe vi gør det, vil vi lyve overfor os selv, og dermed søge mørket, fremfor lyset.
Jeg elsker dig, fordi du er en del af mig og vi to, som alle, reelt hviler i Guds hjerte.
Du skal ikke være ulykkelig, jeg er her altid, min elskede.
Prøv at undersøge vores fornavne.
Jeg spekulerede en del over hvor Niels ville hen med denne bemærkning om vores navne. Som om han havde givet mig en slags gætteleg.
Jeg gik ind på Netspirit.dk hjemmesiden og slog op på begrebet numerologi. Vores navne gav tilsammen tallet 9 = Menneskevennen.
Jeg mediterer på vore navne, og bliver vågen på mit lukkede øjenlåg, der indefra ser meget rødt ud. Pludselig dukker navnet KUMARA op, jeg kunne næsten sige, på lysskærmen. Lige efter dukkede en kvinde med en slags hjelm på hovedet, op. Hjelmen var overdænget med ædelstene. Hun kunne gå for en slags krigerinde. Bagefter måtte jeg ind på internettet og søge efter dette, for mig ukendte navn.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle mene. Anede en forbindelse til de bøger jeg 30 år tidligere havde investeret mange timer, uger og dage i, og også rent økonomisk købt. Det var bøgerne skrevet af Tibetaneren, gennem Alice. A. Bailey. Dengang som nu provokerede dette hierarkiske system mig. Jeg syntes det afveg for meget min egen måde at tænke på, og så mindede det mig om religiøse fastlåste ideer. Men jeg var optaget i en ret lang periode, hvor Martinus bøgerne ”Det tredje testamente” satte mange flere ting på plads end de mystiske udtalelser af denne Tibetaner.
​
Kære elskede Niels
Skriv til mig igen!
Elskede Karen
Jeg elsker dig ved du og jeg vil hjertens gerne fortælle dig noget mere.
Jeg har været mine kvinder utro nogle gange. Også selv om jeg har elsket dem højt, ud fra den periodes forståelse af begrebet kærlighed og mulighed.
Jeg fulgte også en indre lede ved mig selv, som blomstrede da jeg ville skilles så hurtigt som muligt fra Anette. Som om jeg i dybet af mig selv vidste jeg snart skulle dø.
jeg var hende på en måde utro nogle gange, og jeg klandrede mig selv i særlig grad for at vi to forelskede os så dybt i hinanden. Jeg holdt jo af hende og ønskede ikke at såre hende, selv om jeg dybest set godt vidste det ville være uundgåeligt.
Vi to Karen, fandt kærligheden, eller den dalede som en Guddommelig kraft ned til os, og selv om jeg vidste det og fulgte min sjæls og mit hjertes kalden og vidste den var at følge som Jesus Kristus kalden, og Guds omfavnelse af dette, selv om jeg klart fulgte råbet fra lyset og oplevede at måtte og skulle følge den med en hæsblæsende følelse af tiden, så fulgte jeg den og Anettes problem var at hun levede i behagelighed, som jeg selv indtil da gjorde og ville ikke opgive denne noget behagelige, men også overfladiske tilstand, som havde været en facade de sidste år af vores samliv, og gav fremmedgjorthed, men også jordisk tryghed. Det ville jeg egentlig også helst selv, jegville ikke rystes ud af min lille bekvemme verdensorden.
Vi manglede varmen og ømheden til hinanden, seksualiteten havde i flere år været svær at takle, ikke mindst fordi jeg havde svært ved at agere i den med min aldrende sygdomsproblematik, der fik mig til at opleve en slags ligegyldighed og Anettes forventning om et begær til hende, jeg ikke havde mere, specielt grundet det jeg allerede har fortalt dig.
Du blev sendt mig og da forstod jeg det dybeste i mig selv, som jeg ikke vidste jeg besad. Jeg var lykkelig da jeg oplevede at have så stor en dybde og da du kom ind så pludseligt og viste mig denne enormt glædelige side af mig selv, så jeg også kærlighedens åbenbarede eksistens.
Vores forening var i både kropsligt udtryk, i sjæleligt udtryk og i åndeligt udtryk. Skulle vi fortsætte rent, måtte jeg blive syg. Gudsindsigten i mig ønskede ikke, jeg skulle fortsætte ud over denne åbenbaring og mod dødstidspunktet indviedes, jeg i hensigten om, at det ville blive den eneste måde vi kunne hjælpe en smule med at få mennesker udvidet på. Og vi er her jo for at give til mange, ikke for at gemme os i tosomhed og lukkede døre.
Havde vi to ikke elsket som vi gjorde, kunne jeg kun komme til porten af lystilstanden, på det vi kalder tredje niveau eller dimension og ikke den fjerde, som jeg åbnede til, og som din eksistens og kærlighed åbnede op til. De sidste ord du sagde ved mit dødsleje: ”Gud velsigne dig” gav den endelige forbindelse, en forbindelse der har med det skabende princip at gøre. For efterlivet er vores egen skabende tilstand. Vores egen kreative udtryksform. Vi er sjæleligt Guddommelige og dermed vil vi møde vores egne kreative forestillinger efter døden. Går vi ind i denne fødsel ser vi det vi oplever i os derefter. Fødes vi derimod ind i den fortættede materie, kan vi kun tage erfaringerne med os fra tidligere tilstande, men ikke en klar erindring om vore åndelige liv. Det skyldes loven om det frie valg. Man kan sige at tidligere liv er indkapslet og udtrykt fysisk i hver en celle. Men egoet som vore hjerner identificerer sig med, bærer i denne tilstand lyset i os. Sjælens udviklende styrke. Kærlighedens gnist af guddommelig natur.
I livet efter døden, i fødslen ind i sjælelivets klarhed, betyder tid intet og jeg venter på dig. Selv om det ikke er som at sidde i en fjerde klasse og vente på det ringer ud. Slet ikke. For her er ingen tids tilstand. Fortid, nutid og fremtid er på en måde i et.
Hvis det en gang bliver dig muligt, beder jeg dig om at undskylde over for de mennesker jeg uforvarende eller med hensigt har forvoldt ondt.
Jeg mener Susanne skulle have haft sådan en undskyldning og du min elskede Karen, at du skulle igennem alt dette, det tynger min sjæl at opleve.
Det tynger også, at jeg var uærlig overfor Anette.
Det er jo at stjæle virkeligheden fra et andet menneske.
Jeg er fri af den dømmende egenskab, men ikke af virkelighedens klarsyn.​
Tirsdag d. 14.11
Elskede Niels.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor du døde fra mig? jeg forstår ikke det ikke blev til noget, at vi to skulle en fremtid sammen.
Jeg elsker dig jo så inderligt og er stadig i tvivl om du er hos mig, venter på mig og spekulerer ofte på hvordan jeg skal udføre de muligheder du er inde på.
Hjælp mig kære Niels!
Elskede Karen
Du spørger i dine udtalelser som i dine mange forvirrede tanker hvorfor jeg døde.
Jeg vil prøve at besvare dem nu og på en måde igen da jeg har forsøgt tidligere.
Jeg døde fordi vores kærlighed ikke skulle udleves nu og her. Det har været afklaret fra vores sjæls niveau inden vores fødsel. Der venter en større, meget større mulighed og du har jo fattet det, du ved det jo godt, du tænker det hver dag.
Vær tålmodig, skriv vores bog, udgiv vores barn eller måske børn, mal de inspirerende billeder, der tumler i dit hoved. Koncentrer dig om dette, følg din lyst. For ikke jeg kan gøre noget, kun du der er i fysisk inkarnation. Og husk det står dig helt frit for. Det er dine indskydelser og din lyst, der afgør dit kommende liv på jorden. Jeg kan opmuntre dig, men det er din egen kreativitet der former fremtiden for dig. Så DU skal lytte til dit indre, DU skal lytte til dine ideer og lade det jeg skriver fare, dersom noget ikke svarer til disse muligheder.
Gud er i mig og Gud er i dig og dit liv på jorden er i allerhøjeste grad meningsfuldt. Fra mit hjerte vil jeg være med dig i alt hvad jeg formår. Fra Guds hjerte vil vejledningen fremover strømme til dig, dersom du overgiver dig til hjertets åbning. En sandhed alle mennesker deltager i.
Vi skulle ikke leve sammen endnu, fordi vi har mulighed for at bruge din fysiske mulighed og min død til at fremprovokere Guds virke gennem dig søde skat. Det kan være udgivelsen af vores skriverier, det kan være kontakten til mennesker, det kan være dine egne historier eller malerier. Du er elsket, er accepteret og jeg er altid som din indre elskede til rådighed med inspiration, der egentlig er universets inspiration.
Det er Helligåndens indvirkning kunne jeg sige. Ikke bare min sjælstilstand. Jeg benytter de religiøse symboler, da mennesket og dermed også dig er bedst kendt med begreber som Gud og Helligånd. Skal det oversættes så er Gudsbegrebet ufatteligt og Helligånden et symbol på Nuet, eller Nuets evighed, som allerede bliver noget ret svært at begribe.
Jeg måtte gennem lidelsen og oplevelsen derigennem af din umådelig store kærlighed til mig. Du kan åbne det du magter. Intet menneske er endnu i stand til fuld forståelse, fuld åbning.
Jeg fik lyset ind i det forløb og jeg måtte lide igennem min absolut selvvalgte og tillærte viden om min såkaldt mørke sammentrykkende følelse og en skæv samvittighed til dels påført mig af moralske indoktrinerede meninger og opfattelser, som vi mennesker tror, er forbundet med djævelen selv, men også af min egen trang til bagtalelser og spændinger, der blev udtalt og sårede mine nærmeste, via små ondskabsfulde bemærkninger.
Den håndtering er kun vores egne fordrejede selvgode forestillingers skabelse. Det er en illusion hæftet til vores stadig dominerende instinktive opfattelser som f.eks. øje for øje og tand for tand. Indstillingen bruges jo konkret i menneskehedens dagligdag. Vi er overbeviste om, at retfærdighed har dette påbud der hedder øje for øje, tand for tand. For jordens mennesker udøves det i særlig grad gennem lov og straf og utallige krige. Der er anelser af indsigt hvor hjertet blander sig, men kun i få områder på jorden. Jeg selv havde derfor også ubevidst påbudt mig selv at udleve al denne misforståede ondskab. Jeg var bestemt ikke bare god, hvilket ikke forhindrer os mennesker i at være et med Gud.
Det er alt levende, uanset hvor onde vi har gebærdet os gennem livet.
Mit hjerte blev så åbent, da jeg mødte dig, jeg fulgte bare Guds befaling i mit indre, eller min sjæls åbenhed til lyset, men gjorde det, da det virkelig gjaldt om at stå ved mig selv, på en lidt lusket og selvbeskyttende måde. Det blev som så meget andet, ophobet i samme skuffe, inde i min kropslige form, som en inderlig kamp mellem sandhedens realitet og en angst, en skyld og dermed min egen fordømmelse. En meget gammel tilstand som ikke kun skyldtes det rod jeg fik lavet mellem dig, Anette og jeg selv. Det var virkelig mange livs skævheder der blomstrede og mange begivenheders skævheder, i mit just forladte liv på jorden. Vidste du at medfødte lidelser er en måde at fremvise tidligere livs dybde, der simpelthen manifesterer sig, via cellernes opbygning og genernes erindringer. Et helt frit valg inden en inkarnation. Ja faktisk er der en længsel med at få udlignet skader fra tidligere vanskelige tilstande af negativitet og uvidenhed omkring sig selv og sine handlinger.
Så, min elskede Karen, det skulle være sådan. Jeg lover dig, du kommer til mig og du kommer til enhed med Gud.
Jeg vil gerne inspirere dig til at skrive om de tanker du gør dig omkring hospitalsvæsenet, for det kunne være med til at forandre noget i det regi.
Ja jeg er hos dig, i dig og med dig, og skal jeg dukke op hos dig i drømme eller lyslevende, skal du bede, bed bønnen ”Gud er i mig, Gud er mig nær, Niels er min indgang. Det kan du bruge indtil du ikke har behov for det mere” Du skal på et tidspunkt ud af al din misbrug. Cigaretterne, sovepillerne. De blokerer for den frie adgang. Du kan sagtens undvære begge stimulanser, for der er ingen stress og det du har af spændinger, er godt at få bearbejdet hos en psykolog, selv om du faktisk godt selv magter det, hvis du lige er lidt tålmodig og ikke kræver det hele skal ske på en gang. Derimod er det godt med andre virkemidler gennem kost og kosttilskud. Jeg håber jeg vil være mere åben for den slags i min næste inkarnation. Men til den tid er store dele af klodens befolkning i fuld gang med at omlægge kosttilstandene på.
Min død skyldes jo også i allerhøjeste grad min tarmsygdom gennem mange, mange år og udviklingen af virussen som rosinen i pølseenden, som du ikke har nogen som helst skyld i, dukkede op. Havde jeg gået mere ind i hvad kost og andet i livet betyder, havde jeg måske, måske ikke, kunnet undgå at blive så syg for mange år siden. Jeg var jo meget optaget af god mad, ikke sært med baggrund i min kokkeuddannelse, men jeg var også kræsen og valgte at overhøre alle gode råd. Det er nok også fordi min kærlighed til mig selv ofte var meget fraværende. Desuden var jeg alt for fokuseret på de behagelige og ikke mindst materielle ting, hvor jeg vitterlig har været vanskelig til tider. Fra barnsben blev jeg født ind i mit helt særlige karmiske familiemønster, så min tilstand, var nærmest uundgåelig. Vi bliver alle født ind i et eller andet selvvalgt familiemønster, og også fraværet af familie er et helt frivilligt valg, inden inkarnationen vel at mærke, ligesom kroniske sygdomme som regel er baggrund for begivenheder i nogle af vore tidligere inkarnationer, som jeg har prøvet at forklare.
Elskede Niels
Kan du ikke vise dig for mig i en drøm så længe jeg tager sovepiller?
Måske kan jeg godt, men det er noget sværere, end hvis du er i dig selv, eller jeg kunne også sige at jeg kommer til dig, men du kan ikke huske spor af disse syn i dine drømme, som apropos er den letteste adgang for samvær for de fleste mennesker på de to niveauer og hvor der er langt større chance for at huske dem, dersom du ikke tager denne medicin. Men det vigtigste er at ville oplysning enten gennem drømme eller som nu, så du skal ikke pace dig selv. lige nu er alt såre godt.
Jeg vil gerne fortælle dig at den kærlighed vi har og udfoldede på jorden er en kærlighed som andre også kan åbne for og jo, på en måde er der en eneste ene, set i et kortere perspektiv, som du befinder dig i, men der er også sjælevenner, som kan være meget forbundne både som partnere, forældre, mostre og fætre samt børn etc. De er ofte mere vores vejledere i alt der har med vores indre liv at gøre. Gennem dem ser vi også billedet af os selv, da der ikke er nogen adskillelse mellem alt eksisterende, men vores sjælevenner giver os et meget nærværende billede af det indre og uden dette billede kniber det ofte med kærlighedens udfoldelse, for det er gennem de lidelser inkarnationerne giver til menneskeheden at den åndelige fødselsmulighed udvikles, der er faktisk mindre personlig udvikling i et behageligt og mindre lidelsesfuldt liv, selvfølgelig afhængig af hvad vi har sat os for, at udfordre i den fysiske eksistens vi nu er inkarneret i. .
Du har lige siddet og læst om sjælen og ægteskabet, det er ikke muligt endnu eller for meget få, at mødes og leve et helt liv sammen i dyb guddommelig kærlighed. Det sker dog af og til og jeg troede vi to skulle opleve dette med det samme og uanset stress, dårlig trivsel på hjemmefronten, så var det som det skulle være, det vil jeg overbevise dig om så meget jeg kan.
Denne dybe kærlighed vil efterhånden om adskillige liv, måske resultere i en slags androgyn fysisk eksistens, hvor den seksuelle udtryksform får helt andre tilstande, idet seksualiteten er det fysiske livs mulighed for instinktiv kreativitet, som sidenhen resulterer i en kreativitet vi ikke er parat til at fatte endnu. Det jeg prøver at sige er, at som hele individer vil vi en dag være forenet, som skabere i fælles sjæls- og åndstilstand, og dermed ikke have behov for begæret til en partner.
Min elskede åbne Karen, vi er Guds elskende igennem vores kærlighed, den kærlighed som er levendegjort i Jesus Kristus her på jorden. Hans indre feminine aspekt er forenet med gudindeskikkelsen, som vi kalder Maria Magdalene. De to er en enhedsudvikling.
Det er også en af de opgaver der står foran dig. Du har måske virkelig travlt, uden stress selvfølgelig, med at nå alt dette, og du kommer ikke til at gå igennem døden før du har valgt dette eller fravalgt for at vente til endnu et inkarneret liv uden at have valgt åbningen, for uanset hvad du gør er åbningen det der tæller.
Mine omfavnelser, min kærlighed til dig elskede, du som er alle dage til evig tid.
Disse ord er ord alle elskende kunne udtale. Disse ord er ord alle forældre kan give deres børn.
Disse ord er for alt levende. Thi ord er skabende.
Elskede Niels
Jeg kysser dig godnat. Jeg vil gerne spørge om mange ting, f.eks. findes der et helvede der hvor du er?
Kæreste Karen. Du elskede på jorden,
Nej jeg er i en totalt ikke fordømmende tilværelse, hvorfra jeg kan se mit eget selvskabte helvede på jorden og andres med for den sags skyld, fordi jeg havde så mange normer, så mange forestillinger om det gode og onde, jeg trak, som milliarder andre sjæle, inkarneret gennem tiderne på jorden, en klæbrig kollektiv emotionel energimasse med mig. Jeg frygtede jo at kærligheden til dig ville ødelægge Anette, men jeg indser nu at jeg ikke har den slags ansvar for Anette, eller magt. Jeg havde kun ansvaret for det vigtigste, nemlig at stå ved min egen virkelighed, eller sandhed. Jeg havde mit eget ansvar for at vende blikket og følge sjælens sandhed, glæde og kærlighed. Her bliver den materielle og tryghedsmæssige tilstand, som det nåleøje, man som en anden kamel, ikke har mulighed for at komme igennem.
Følg ikke dette, følg altid hjertet.
At stå ved sig selv er at rumme hele sig selv. Se det der er mindre behageligt, men også usentimentalt og ufordømmende. Rumme den virkelighed vi hver især skaber.
Jeg var ikke engageret nok i Anette, det havde jeg generelt aldrig rigtig været, men jeg var beæret over at hun så gerne ville mig i sin tid, hun var klog og ligesom noget ved musikken. Altså havde en position, hvilket gjorde mig stolt. Hun ønskede at vi slog os ned ved Ringsted egnen, og dette ønske fulgte jeg langt mere, end en indre usikkerhed. At Peter boede så nær Kværkeby, og at Anette ønskede at vi slog os ned i hendes barndoms område, blev selvfølgelig udgangspunktet og så det faktum at Anette repræsenterede en vis styrke og tryghed, og at jeg ikke troede jeg, på grund af min alder, egentlig kunne blive tændt igen overhovedet, sådan i dybere forstand. Jeg spurgte overhovedet ikke ind til sådanne følelser. Men der har jo, når bevidstheden vågner i frihed fra tanker og emotionelle følelser, selv om der stadig er en frigørelse af dem i gang herfra, også den binding der har infiltreret sig ind i mit forladte nutidige liv, også fra tidligere inkarnationer, tidligere eksistenser. Anette og jeg og du med, havde karmiske bånd til fortiden. Den blev ikke helt forløst, men dog delvist.
Vi deltager jo alle i disse karmiske forviklinger, der er så dybt præget i hele vores kollektive struktur, at kun de vanskelige problematikker og de følelser, der ubehændigt går imod 1000 af års fasttømrede normer, kan provokere til forandring til, at forstå at sandhed om os selv og hinanden er de ingredienser der skaber grobund, for oprigtig kærlighed mennesker imellem, både til en person, som til hele menneskeheden.
Jeg var tit i et kærligt udadvendt rum, når vi spillede f.eks. i Vesthhuset. Der følte jeg at jeg kunne udfolde mig og more mine medmennesker. Det var min opgave i det just forladte liv, at give videre, til unge og ældre.
Jeg var klar over muligheden, men jeg skabte mit eget indre, som ydre helvede, via min årelange sygdom, min ret brutale måde at formidle afgørelser på, mest for at beskytte min egen uhyre sårbarhed.
