top of page

Kapitel 13

Lidt om sjælspartnere

 

Torsdag d. 21.06 

Elskede Niels.

Måske er du klar over at jeg fra i mandags til i går, var sammen med Angela i hendes og Henriks sommerhus i Rørvig. Det var vildt hyggeligt.

Når Angela spørger til vores skriverier, bliver jeg lidt beklemt og noget kortfattet, selv om jeg også er glad for, at jeg kunne fortælle hende det væsentlige, ved vores skrivning sammen.

Det er jo i mit indre, som om du kontakter mig mere, end jeg kontakter dig, men måske er det på en anden måde mig der vil det. Det tror jeg måske Angela får opfattelsen af.

Jeg bliver ked af ikke at kunne gå lidt dybere ind, mest fordi det er, som om ordene du skriver, næsten forsvinder, når jeg skal fremlægge noget konkret.

Jeg har det virkelig godt sammen med hende, men kan mærke spænding indeni, for selv om Angela er et ret troende menneske, har hun mange fastlagte meninger, bl.a. siger hun at hun ikke tror på skæbnen. Hun siger det med en snert af angst. Og sikkert som et spørgsmål til mig.

 

Min elskede Karen

De fleste religioner har fat i væsentlige elementer hvoraf det vigtigste er at fremme kærlighedens væsen, mennesker imellem. Ja til alt levende. Så betyder det mindre om det er via Kristendom, Islam eller alle mulige andre trosretninger.

At snakke om emnet, er faktisk vældig godt og Angela tænker dybt over de ting du siger.

Så det er frugtbart også for dig, min elskede.

Beskedenhed i forbindelse med vores korrespondance er nødvendig. Dit ego skal ikke blande sig i, at vil have til hensigt at overbevise nogen, der ikke vil tro, det som er. Sådan er det. Lad være med at føle dig såret, hvis nogen afviser tanken. Den er sået og så har vi alle en fri vilje til at tænke og mene. Fri og fri er måske så meget sagt, for egoet har nogle meget negative ideer om den vilje. Et er sikkert, du ved dette og det er bare dit forfængelige ego, der vil diskussionen og de udfordrende emotioner.

Jeg er virkelig meget glad for den kontakt dig og Angela har. Det får i meget ud af begge to.

Jeg elsker dig og er altid ved dig og med dig. Vi er hver sin sjæl, men også spejle, dubletter, som er noget andet end sjælevenner, sjælsfamilier etc. vi udspringer så absolut ud af vores sjælefamilie. Gud sendte os ud i dualitetsprincippet og nogle sjæle er som sjælsflammer der opsuges på et tidspunkt. Tænk på Big Bang. Big Bang er kun en miniforklaring som de arme forskere har besluttet må være oprindelsen. Så det er blot et symbol på en minimal start, der spredte alt ud. Nogle planeter er sammen, andre fjerne. En dublet er en slags modsætningskopi af hinanden. Du bærer mig i dit indre sjælsbillede, som jeg bærer dig i mit indre. Det skaber en helt anden harmoni end almindelige forelskelser, selv om de på ingen måde skal undervurderes i vores proces, som åbnende elskende mennesker.

 

Tirsdag d. 26.06

 Elskede Niels.

Jeg er overvældet over den skrevne og udgivne aktivitet, jeg får kendskab til. ”Samtaler med Gud 1+2+3” og ikke mindst ”Et med Gud” af samme forfatter, var umådelig positiv læsning. Siden har jeg læst bl.a. ”Ur-evangeliet” og selvfølgelig Lars Muhls bøger. Jeg har også forsøgt at komme ind på Martinus, som jeg interesserede mig for, for adskillige år siden, samt undersøgelse af de holdninger af divergerende art, der er om hvad der er historisk sandt og hvad der udtrykker metaforer til en overordnet forståelse af Gud. At bruge begrebet Gud er i den almene ”gudløse” befolkning det samme som at tro på julemanden. Man tror da vel ikke på ham, når man er en begavet voksen.

Der hvor jeg famler væsentligt, er manglen i mange fremlæggelser af det feminine aspekt og af kærlighedstiltrækningen i mere håndgribelig forstand osv.

Jeg ved ikke hvad jeg som sådan skal forholde mig til, elskede Niels, for jeg forventer at du ser det hele uden hjernespind og ego binding. Det er dog ret specielt for mig, at jeg i den grad har lukket op for det oplevede og det følelsesmæssige aspekt af Gud og efterlivet, i stedet for at være for optaget af mit egos snusfornuft, der ville forhindre mig i at gøre hvad jeg gør nu.

Det har været følgevirkningerne af din død.

 

Elskede Karen

Det var mange spørgsmål og tanker.

Jeg vil prøve at forenkle svarerne og sige dig, at alt levende i materiel forstand, er Gudsmærket og forfattet åndelig kraft.

 

  1. Gud er alt, i alt og med alt. Dette faktum er yderst svært at fatte på det jordiske plan. Og som menneske er det tilsvarende umuligt at fatte universets uendelighed. Dertil er mennesket ikke udstyret endnu. Ganske få skuer vidden som et tåget mønster. Det er dem vi som sjælsstof betragter som de foreløbigt mest oplyste. De har forstået kærlighedens uendeligt skabende budskab

 

  1. Gud er samlet i en enhed, indeholdende en maskulin og feminin udtryksform. Dette for at lette en slags forståelse, for Gud er det hele og ikke opdelt i hverken en ½ del Maskulin og ½ del feminin kvalitet. Det bliver først aktuelt på et mere fysisk svarende plan. Deraf stammer hele skabelsesfortællingen i symbolsk form af mennesket, både den første beretning hvor Gud skaber mennesket i sit billede, som mand og som kvinde og beder dem befrugte jorden osv. og i anden skabelsesberetning, hvorunder menneskekimen, der er skabt i Guds billede, for at blive inkarneret gennem fysisk stof, ”falder ned” og dermed falder ned i større UBEVIDSTHED gennem Adams søvn, forstået som hele menneskehedens ”søvn”, for endelig at iklædes en fysisk opsplitning af to køn.

 

  1. Disse to udtryksformer vil den menneskelige psyke bedst forstå, som et handlende og et formende princip. Det handlende maskuline princip er kreativt formgivende og det feminine princip er kreativt formdannende. Der er ufattelig mange processer i denne dybt forenklede forklaringsmodel. Men jeg vil også kun give en mulig åbning til forståelsen af dualitetsprincippet.

 

  1. Dette er Guds tofoldige skabelse, og første udfoldelse, inden for vores materialistiske og dermed fortættede univers. Begge sider er totalt i et. Gud er ikke en opsplitning af disse to principper. Gud er energien som rummer disse to energier i et samlet hele, til al skabende ophav. Gud er ånd, og ånd er det kreativt skabende princip for alt.

 

  1. Gud skabte os mennesker i sit billede, står der i bibelen, et godt billede på den kreative proces der fandt sted. Det er totalt overordnet en metafor til skabelsen af universet og dens mangfoldighed. Adam er et billede på en (for os mulig opfattelse) slutproces i Guds skabende funktion. Adam er MENNESKET og altså ikke hankønnet, med Gud i sig, ligesom vores børn bliver skabt af vores fysiske arv, blev mennesket Adam uden udspecificeret køn, skabt.

På det tidspunkt var han synonym for begge køn i ubevidst uskyldighed, end ikke iklædt en fysisk tilstand. Først da Gud lader Adam falde i søvn eller mere præcist, falde ned i en slags dyb ubevidsthed, og derefter ind i materien og fortætningen, som er smukt fortalt i metaforen i biblen. Først da udspaltede dette åndsvæsen sig selv i synlig form og en konkret fysisk dannelse af to køn af mennesket, som mand og som kvinde. Som udgået af en sjæl, der nu optrådte opsplittede og dermed, som sjælspartnere, med hver sin opgave i den fysiske udformning, og til dels i den sjælelige, men ikke på det åndelige energifelt, som de er totalt forenet i og dermed ophævet som to køn.

 

  1. Mennesket er i en total drømmetilstand, (inden den fødte fortættede fysiske tilstand), der opleves som en virkelig adskillende mareridtsagtig udelukkelse af Gud, kærlighed og fred), vandret ud for at gennemleve dette. Det er i denne tilstand kun muligt, ved at fokusere på adskillelsesprincippet og dualitetens udtryk som en modsætning. En Guddommelig oplevelse, podet med Adams (menneskets) og dermed Guds ånd. Ved at komme ud af paradisets have, ud i en såkaldt ”virkelighed” hvor egoet som er den ”reelle Satan” hersker (jeg vil lige indskyde at dette begreb er menneskets projektion i en samlet arketype), som vi som mennesker også udformer Gud i. Den tanke at Gud har skabt ondskaben, har intet med Gud som sådan at gøre, det har dog en sammenhæng via skabelsen af de instinktive overlevelsesmekanismer det dyriske princip og den svære overgang for individet at gå fra dyrenes ubevidste verden over i menneskehedens erkendelse af en hård og uretfærdig opvågnende virkelighed. Og de prøvelser vi i det jordiske som i utallige andre kloders liv, gennemlever, er en slags illusion, en alvorlig men nødvendig illusion, der har givet os oplevelsen af adskilthed fra vor indre guddommelighed og derfor uundgåeligt fået placeret Gud langt fra os selv. Når hjerterne i mennesket for alvor åbner sig, vil illusionen briste. Alligevel er der stor mening i ”galskaben” kunne jeg tilføje.

 

  1. De første stadier af menneskelivet er fyldt med de dyriske erfaringer om overlevelse og tryghedssøgen, i de højere udviklede pattedyrs sociale kompetencer, hvor der forefindes en udbredt og voldsom konkurrencementalitet. Her på dette stade er vores sind en åbning for tanker og konklusioner. Det kommer der yderst durkdrevne ideer ud af.

 

  1. Vi handler som mennesker ret meget i denne periode, ud fra et instinktivt overlevelseskriterium, akkurat som de højt udviklede nulevende pattedyr. De første store magtkampe og konkurrencetilstande, får stor indflydelse. Men begynder også i dualitetsprincippets navn, under ret forenklede opfattelser, at opleve Gud. Da Gud er blevet ”forladt”, og vi nu lever i et fortættet ”mørke”, med pejling ved hjælp af et spirende ego, har vi kun en svag fornemmelse af Gud i os selv. Vi er ikke klar over, at vi bærer Gud indeni os, ja egentlig er et med skaberen af alt, så i stedet for at søge denne indre tilstand, får vi placeret Gud så langt væk fra os selv som muligt. Gud er den altoverskyggende hersker i vores følelse af at være børn, der må være forvist, og denne Gud, er i menneskets forestilling, dommer over alt, og opfører sig på lige fod med de egostyrede magthavere, som er udtrykt i høvdingene, kongerne og kejserne. En jaloux, dømmende og ego fikseret gudeskikkelse, som udtrykker:  ”Du må ikke have andre guder end mig”. Den umiddelbare fostring af at ”skelne mellem det gode og onde” gav fin grobund for begrebet, ”øje for øje, tand for tand” idet denne indstilling havde et yderst opdragende element i sig og gav mening i de hævntørstige og primitive retfærdighedsfølelser. Disse emotionelle tilstande tillagde man naturligvis også den personligt forestillende Gud at besidde.

 

  1. Alt dette er kogt ned til den symbolske bibelfortælling om skabelsen af alt og specielt toppen af det hele via skabelsen af mennesket. For mennesket har vandret igennem mange udviklingsperioder.

 

  1. Mange har gennemgået dyrets stadier osv. og videre er der umiddelbart i grader af udvikling, hvor vi inkarneres i erfaring med begreber som offerdyr og bøddeldyr (egoets projektion og adskillelse af helhedsbegrebet). Ergo bliver sjælsniveauet spaltet op i denne erfaring, som bringes ind i menneskets verden og giver egoet rige muligheder for at opdele hele menneskeheden i under og overmennesker. En fuldstændig illusorisk tilstand af de instinktive kræfter. Mennesket er som et hjemløst væsen, hverken et uskyldsrent naturvæsen, styret af instinkterne, som dyret er, men heller ikke et færdigudviklet menneske endnu. For et færdigudviklet menneske, har åbnet hjertets energi, og benytter det meste af hjernens kapacitet fuldt ud.

 

  1. Som toppen på kransekagen inkarnerede mennesket som et væsen med en stor udviklet hjerne kapacitet, som yderligere formede det magtfulde Ego. Heraf bliver der i nutiden brugt op mod 15 - 20 %. Og aldrig at forglemme, er egoet som det bliver opfattet, en komplet illusorisk virkelighed. Ikke desto mindre er det det fysiske menneskes største herre og forhindrer stadig de fleste mennesker i den uhindrede adgang til Guddommelig indføling og dermed kærlighed. Et ego kan ikke både være i Gud og i dette Ego, for Egoet eksisterer kun i kraft af projektion, og vil aldrig ønske i sig selv, at åbne op for hjertets kraft der er Gud i os, for da vil Egoet blive presset ud i erkendelsen af sig selv, som tjeneren for lyset, og som også Jesus Kristus siger: ”Mennesket søger mørket, og frygter lyset, for i lyset er Gud og Gud er sandheden.

 

  1. Så jeg gentager lige, De første stadier af menneskelivet er fyldt med de dyriske mere primitive erfaringer om overlevelse, udviklet til mulig selvudslettelse i et fuldstændigt djævelsk væsen med trang til massemorderens lyster. Her er vores hjerne foreløbig og samtidig udviklet til en nysgerrig åbning til tanker og konklusioner, der i den grad kan hjælpe os på det konkret fysiske plan. Altså, det giver stor power at erindre mere eller mindre ubevidst, vores instinkter sammenkoblet med vores udvikling af identitet via tankerne.

 

  1. Vi handler ret meget i den periode ud fra et instinktivt overlevelseskriterie. Samtidig begynder vi også i dualitetsprincippets navn og under ret primitive opfattelseskriterier, at opleve Gud. Altså helt uden for os selv. Først som den givende og nærende Gudinde og siden i den form hvor Gud bliver til en Fadergud, opdragende, retfærdig, hård, dømmesyg, selvcentreret og nådesløs, akkurat som magthaverne i de forskellige samfund, var ved at blive det og som en god far og ikke mindst en god mand, ligeledes ønskede at kunne være.

 

  1. Det tager mange inkarnationer at erfare sig videre i forløbet, frem mod hjertets udfoldelse på vores fælles lille klode.

Det tager mange liv at erfare alt dette, og komme til muligheder for åbning af hjertet.

Men der er virkelig sket en kraftig åbning især forårsaget af de to verdensomspændende krige og ikke mindst den store epidemi lige efter og hvad der i øvrigt venter os af mere dramatiske processer. For vi er slet ikke færdige med en meget ihærdig indsats for tidens sjæle.

 

Vi to er som mange andre, født i ophavs udgang, født i Guds dualitets princip. Det er hele det fortættede univers og dermed jordens måde at skabe på. Skabe celler, skabe unger, skabe børn og skabe projekter (også vores børn).

Det fanger de fleste levende væsener på en eller anden måde. Men det er i projektionen, vi mennesker bliver tiltrukket af hinanden, og i udgangspunktet, er startet som mand- og kvindekøn.

Det er dog sådan at guddommeligt set er vi alle udgået i en samlet helhed, dernæst i duel enhed. Den duelle enhed kan vi kun sporadisk møde endnu, for egoet fristes til at projektere sit indre billede i overvejende grad over på modsatkønnede, der blot har en smule af billeddannelsen, som er i samklang med vores indre print, eller lever op til tidens idealbillede, som vi mere eller mindre forbinder os med. Det er en af måderne at opleve tyngden og isolationen på, for egoet finder det svært ikke at få tilfredsstillet sine krav og behov, sådan som et indre billede forventer det. Det er absolut enormt udviklende for sjælen, ved at den utilfredshed denne sjæl oplever, den skuffelse den gennemlever, faktisk har den pointe at udvikle erfaring.

Dette er ikke et møde med ens sjælspartner eller sjælsflamme. Det kan være, afhængig af åbning, at det er en sjæleven, der optræder som læremester, hvilket normalt er gensidigt, for at udvikle sjæleevnen til åbning i hjertet og det er ikke nødvendigvis noget, der behøver at være af den behagelige slags.

Denne tilstand har vi også været igennem, men ubevidste om både samfundets illusoriske forventninger og krav som uudviklede til andet end fornemmelsen af dyb nærhedsfølelse, der let kunne forstyrres af egoets voksende magt, både en mulighed i det liv nu og i mange tidligere. Vi to genkendte først, som de ældre mennesker vi var, der havde gået igennem mange forhold og lærerige situationer, endelig hinanden. Vi kendte hinanden fra vores barndom og ungdom, specielt i ungdommen, men vi var slet ikke udviklede nok til at have denne åbning, denne erkendelse, selv om du huserede meget i mit univers i den periode, vi kom i KUK sammen. Egoets udvikling dominerede i den tid, vi søgte bekræftelse, og fornemmede afstanden i og med vores store generthed, opstået af egoets forsøg på at identificere sig selv udelukkende ud fra spejle. De andre. Spejle er ”de andre” dem som egoet altid formes af.

I sjælens indre er det ikke kønsfikseret. Sjælen er på en måde fri af kønsidentitet, selv om det kan bære erfaring for sine inkarnationer, som både mand såvel som kvinde i sig. Det skal forstås, at det kun er egoerne og den fysiske kropstilstand, der udformer kønstilstanden. Denne tilstand er også en af forklaringerne på, hvorfor homoseksualitet opstår. En sjæl kan være så fokuseret på at genfødes i et bestemt område, i en bestemt familie osv., at det overskygger selve det fysiske område. Ofte fødes en homoseksuel som det modsatte køn af tidligere inkarnationer, for i en livsfase, at få en fornemmelse af sig selv. Højst sandsynligt fordi det i tidligere liv manglede fysisk fornemmelse, eller var isoleret fra andre mennesker, eller specielt isoleret fra det modsatte køn. Der kan have været tilværelser som munke og nonner, der kan have været tilværelser iklædt handicap eller lign. Længslen f.eks. hvis man har været inkarneret som kvinde i en tidligere inkarnation, men levet som nonne, gav for nogle en så stor længsel mod det indre mandsidentiske billede, hvilket kan blive så stærkt, at sjælens ønske bliver til selv at inkarnere som denne mand fysisk set. Og vise versa. Sjæle genkender jo sin sjælsparter uanset hvilket køn det har iklædt sig.

 

Min elskede Karen, jeg har så meget at sige endnu.

Kloden er en kogende kedel af følelser, magtsyge, projektioner i milliarder af mennesker, samt en inderlig dyb angst. Jo mere mennesket forstår af den overordnede sammenhæng af, at døden kun er fødslen til den åndelige tilstand, jo større er mulighederne for at overvinde de store udfordringer, livet på jorden har.

 

Menneskeheden befinder sig i alvorlige fødselsveer, og ikke kun mennesket men hele kloden. Dette er vist ret tydeligt på baggrund af menneskets forvaltning, der bærer baggrund for de smertefulde veer, som hele kloden gennemlever for tiden og vil skulle opleve i mange, mange år fremover.

Tænk at jeg i min fysiske livstilstand gik op i om vi skulle købe økologisk eller ej. Jeg ser hvor vigtigt grønt er, hvor meget det specielt haster at overgå fra den enorme mængde kød spisning, der nu indtages, til at begynde at spise naturens rene afgrøder.

At mange mennesker er kødspisere har noget med stadiet af udvikling at gøre. Mennesket har mange steder på jorden overlevet via kødets indhold af fedt og proteiner. Der er også hele samfund der har formået at overleve på frugt og grønt, og korn af forskelligt indhold.

Åbner hjertet sig for flere og flere er der naturligvis håb om at opgive de mængder af kød som hidtil har været manges hovedføde. Smerten ved at se husdyrenes lidelser vil blande sig i overvældende grad, parret med det tryk af CO2 forurening.

Det er vigtigt at oplyse at menneskeheden står over for en helt ny tilstand, en slags fødsel af de meget store, der tager springet fra at stå mellem det dyrisk instinktive ubevidste og det hjerteåbnende menneskelige, til at overskue og forlade det instinktive dyrerige, i ubevidst form. Det er sammenligneligt med da fisken om man så må sige smuttede op på landjorden. Det går bestemt ikke smertefuldt hen, som jeg også har påpeget tidligere.

Torsdag d. 28.06

DRØM:

Drømmer jeg er sammen med Niels. Han havde ladet sig tatovere op og ned mange steder på kroppen.

Jeg pjattede over hans tatoveringer, (Niels havde ingen tatoveringer) og daskede med mine nøgne bryster foran ham. Han lå med mig siddende overskrævs på ham. Vi var nøgne.

 

Tirsdag d. 10.07

DRØM:

Drømmer jeg sad oppe på toppen af nogle høje bjerge og jodlede sammen med Niels.

Der var mere omkring ansvar og penge, men jeg kan ikke huske det klart.

Noget meget vigtigt var datoen d. 23/8?

 

Lørdag d. 14.07

DRØM:

Drømmer Noget med at Niels og jeg forsøgte at fjerne Nielses døde krop. Anne-Bente (som har fødselsdag i dag og ville være blevet 62 år) kom også. (Det er i øvrigt 10 år siden hun døde i slutningen af maj)

 

Søndag d. 22.07

Elskede Niels

Jeg har ofte oplevelsen af at du kalder på mig fra mit indre, for at jeg skal sætte mig og skrive til eller for dig. Det har været kraftigt de sidste par dage, så jeg overlader ordene til dig og forsøger at lytte og skrive for dig, med dig bevidstgjort i mit indre.

 

Elskede Karen

Jeg er jo i dig som du er i mig og du har fuldkommet ret i din fornemmelse.

Jeg vil gerne prøve at forklare alle og du er selvfølgelig inkluderet, at hele verdensaltet hænger uløseligt sammen og det både i en mere spirituel som fysisk tilstand. Vores videnskabelige tilgangsvinkel til forståelse er meget fysisk og konkret orienteret. Men der er kræfter der har åbning til større indfaldsvinkler. Vi er en slags kvante sammenfiltring. Når du kan skrive for mig er det fordi du åbner, uden spørgsmål og spekulationer, for de budskaber, der er forbundet med Gud eller Altet, eller hvad man nu er tillært til at forstå. Det begreb handler om den eneste bevidsthed, som vi alle er med i.

De år vi har på jorden er som et mikrosekund i tidsbegrebernes verden.

Vi er alle som mennesker, på vej mod erkendelsen af Gud på et individuelt fysisk plan, men i virkeligheden, ud fra et fælles kollektivt niveau. Som blomster der skyder op, men som har et fælles rodnet, har vi alle muligheden for denne erkendelse.

Begivenhederne der folder sig ud i verden, vil afsløre dette i et stadigt mere accelererende tempo.

Men mennesket har i denne indre Guddommelighed, også en stor magt i kollektivets navn, fordi det enkelte individ, ikke har sin opbyggende erkendelse af sin egen indre styrke endnu.

Et altafgørende punkt er, at kunne stå fuldt og helt ved sig selv og rumme hele pakken af sine egne tanker og handlinger, og ikke som de fleste er udviklet til i øjeblikket, at handle ud fra den ubevidste og dermed mere instinktive verden.

Jeg var tæt på, men tog fejl i at ville udvise hensyn, både over for Anette, men så sandelig også over for mig selv, ved at foregøgle en andens virkelighed, end den jeg reelt havde handlet ud fra.

Det er vigtigt, at vi som sjæle, du og andre som materielle indpakninger, tør sig selv først og fremmest, også selv om det ikke altid er spor rart, hvis vi står ved os selv, så at skulle rumme de problemer det kan resultere i, men at stå ved sig selv er ikke en emotionel ide, det er ikke projektionisme, hvor man mener at have sandheden for andre mennesker, og gør sig til i en forestilling om at være større, stærkere, klogere og visere end alle andre. Det har ikke noget med det begreb at gøre. At stå ved sig selv handler om at erkende dybet af sig selv. Og her tænkes så sandelig også på de sider vi meget nødig vil have ud i fuldt dagslys. Vi er næsten alle til hobe præget af en tendens til at overbevise os selv om vores nydelige sider og glemme, ja udviske de handlinger og tanker, der ikke passer ind i enten selvbilledet, eller normerne omkring os.

Vi er stagneret i vores udvikling, hvis vi bygger vores forestillinger op på religioners dogmer, uden åbenhed for vores eget sande ståsted, og samtidig dækker over negative handlinger i Guds navn, eller i form af en politisk ide, som man mener er det eneste saliggørende og hvor andres meninger bliver negligeret, akkurat som moralens vogtere har gjort. Samfundsmæssigt har vi ofte kun en stor grød af kollektive tankemønstre, som er gået i mere eller mindre ring i tusindvis af år, fordi de kører på projektionsmekanismen om bøddel/offer roller, eksempelvis.

Det udviklede dog en slags lys, en slags erkendelse for enkelte individer, som ikke endnu har nået sit fulde og afslørende lys. Det satte dog mange ind i medfølelsens tilstand. Vejen til åben accept og kærlig forståelse. Sådan en proces tager tid.

Set med menneskets øjne virker udviklingen af det ubevidste menneske hen mod bevidsthed, som en ørkenvandring, men set med kosmos øjne er der kun gået et sekund ud af en uendelig tidsfaktor. Tidsfaktoren er en slags lomme i det fysiske univers.

I denne tid er der problemer mellem EU, Kina, USA, Rusland og Tyrkiet samt hele Mellemøsten. Med andre ord er der en meget tilspidset situation der bunder i egoets større og større krav, projektioner osv. som uvægerligt vil kollapse, da egoet ikke er den sande virkelighed, men som evigt omtalt, en slags illusion. Egoet er IKKE herren, men tjeneren, det er fakta. Det kræver store omvæltninger og risiko for cyber krige, magtanvendelser af alle arter, for fristelsen er enorm for styrende egoer. Der vil komme magtkamp på magtkamp, som man kunne kalde de sidste dage, inden jorden begynder at stråle og slippe sjælens fængsel. Det er jo en slags fødselsveer. Det er menneskets udviklingsproces der er i sving på et større og større plan.

EU med al sit mudder og sin store ambitiøse egosamling af individer, der er mest centreret om magt indenfor rækkerne, kommer muligvis til at ligge som en slags uheldig buffer mellem USA og de russiske eller kinesiske kræfter og parterne kan langsomt blive undertrykt en del økonomisk. Kina eller USA vil desuden højst sandsynligt sigte og besætte Grønland og EU. Besættelsen af EU vil evt. kunne foregå umærkeligt over en årrække. Selv om USA slår sig i tøjret har Kina stor magt over USA. Frankrig har svaghed overfor russisk indflydelse, samtidig med at Frankrig med Macon i spidsen søger fællesskab med især Tyskland og hele heksekedlen kan derved have risiko for at eksplodere.

EU vil kunne blive noget klemt. Men disse tilstande får også EU til at søge tættere samarbejde. Fordelen er at især Skandinavien, vil stå på et tidspunkt som et nyt elitesamfund, mere socialt og økonomisk opfindsomt, end resten af EU-landene kan opnå på den korte bane.

Flygtningestrømmen og borgere der er indvandrere i Skandinavien, presser de sociale midler og tænder for egoernes kollektive frygt, had og skyld. Det tvinger lederne af disse lande som består af Finland, Norge, Sverige og Danmark samt Island og Færøerne og på sin vis også Grønland, til en større udrensning af de egoinfiltrerede tilbøjeligheder der ligger som et hæmmende lag over befolkningerne. Det vil tage mange år at få et afslappet forhold til denne i vestlige menneskers øjne, fremmede kultur. Det vil skabe konfrontationer, men disse konfrontationer har det formål at tvinge begge samfundsgrupper til at se deres projektioner som bøddel contra offer projektion i øjnene. Nogle kæmper for at gøre sig fortjent til titlen, som en slags ego frelser. Sådanne holdninger vil have brug for denne konfrontation, denne kamp, såvel som alle involverede har det. Skriget over at se splinten i sit medmenneskes sind, ramler ind i bjælken i eget sind. Og det gælder begge lejre. Alt dette er muligheder. Men som trøst kunne jeg tilføje at menneskets sind er opfindsomt og kreativt. Meget kan ske.

Det er blot en måde til at få menneskeheden til at indse at livet har langt mere at byde på end evige magtkampe og konkurrence mentalitet over en kam. Klodens menneskehed vil have mulighed for indsigt af en karat som det ikke har været muligt at skue i tidligere tilværelser. Smerte har en hensigt, idet smerte vækker de slumrende hjerteenergier. Det er med til dyb erkendelse af altings sammenhæng. At verden vil opleve en anderledes krigsførelse i de kommende år er allerede kreeret i mange film om invasion osv. og måske vil invasionen se anderledes ud, end menneskeheden forestiller sig.

 

Jeg talte tidligere om kønnenes kamp eller evne til at møde hinanden på et plan af reel kærlighed og at mange vil møde deres sjælspartner, også kaldet sjælsflammer eller tvillingesjæle, inden for vandbærertidens forløb hvilket er glidende på vej med et jordisk tidsinterval på ca. 2600 år. Sjælspartnere der mødes og denne gang har udviklet indsigt i sig selv, vil udvise en langt større evne til menneskelig kærlighed og ærlig humanitet. Magtkampe har ringe plads og store sjælegrupper vil mødes og slå sig sammen om at opbygge avancerede økosystemer, healings evner og fællesskaber der har fokus i hjerterne og det kreative skabende sinds muligheder, som dermed er i stand til at udvikle stor evne til sand udveksling af sjælelig hengivenhed og kærlighed. Dette vil være det optimale resultat som kan forhales nærmest unødigt, men ikke forstumme.

Igen kære Karen glæd dig over så meget du er i gang med, både med din læsning, skrivning og formning af vores bøger, billedinspiration osv. der er dyb mening med at du fortsætter livet.

Jeg elsker dig og er hos dig, i dig og med dig altid.

 

Onsdag d. 25.07

DRØM:

Drømte der var noget med en død mand som Krista og jeg hjalp. Jesper eller Niels, var døende. Det tog frygtelig lang tid. Til sidst lagde jeg mig ind til ham og nu var der ingen tvivl om at det var Niels. For jeg udtalte et eller andet der sluttede med at jeg sagde: ”han er jo død, så det kan være lige meget, hvad jeg siger”. Da sagde han kommenterende: ”Jeg er ikke død”!

 

Lørdag d. 28.07

M.d.n.

Sidder og læser 1.del af Nielses og min korrespondance, og mærker denne stærke sorg og storslåethed, vi begge åbnede for. Mærker den usædvanlige kærlighed vi fik til hinanden og græder samtidig med en dyb følelse af forbundethed, der vokser sig endnu stærkere.

 

Søndag d.29.07.

M.d.n.

Livet farer afsted.

Jeg fortsatte med at læse vores breve, men græd ikke så meget som i går.

Jeg er ikke ked af at græde, det er bare sådan en stor sorg og en stor kærlighed, som jeg ikke ved hvordan jeg skal behandle, ja forholde mig til. Hjemløs er den bestemt ikke.

Men dagen har været helt ok.

 

Mandag d. 30.07

M.d.n.

Jeg græder, når jeg arbejder med vores korrespondance. Det er nok et valg indeni mig, der handler om at jeg føler mig så utrolig tæt på ham, når jeg læser vores breve. Så oplever jeg savnet og en stor sorg, blandet med jubel.

Måske kan der også godt i dette følelsesmorads, skjule sig en slags irritation, eller sågar vrede over at skulle leve videre uden denne fantastisk forventningsfulde oplevelse med Niels. Jeg vil bevare den intense relation. Jeg forstår ikke en dyt, men sådan er det bare. Det er som om sorgen og erindringen, får mig til at føle en utrolig nærværs følelse fra ham, sådan en accept af at jeg er en del af ham og han en del af mig. Det er som om vi ikke kan skilles ad, men alligevel ikke kan være sammen på fysisk almindeligt niveau.

Jeg kan ikke overskue uendelig mange år, hvor jeg fortsætter livet og bliver mere og mere ældet, men jeg ved at det jeg gør er der en større mening med. Måske er det blot indbildning. Men sådan er det bare.

At elske Niels er som at elske hele verdens liv.

 

Elskede Niels

Jeg vil gerne have du mere omfattende eller dybtgående, forklarer mig hvad du prøver at beskrive med forståelsen af sjælspartnere eller tvillingesjæle. Jeg oplevede under meditationen i dag at et højere lag, Gud, et sendebud, engel eller lignende, bad mig om dette?

 

Elskede Karen

Ja det ved jeg er påkrævet.

Hvis udgangspunktet er at Gud – det Guddommelige, eller altet, er forenet kraft, udgør Gud i processen en enhed i os alle på to områder, kaldet dualitetsprincippet. Ergo er Gud uden opdeling, men set energimæssigt fra menneskets beskedne forståelsesramme, indeholdende både den maskuline handlende skaber, samt den feminine udtryksforms skaber.

Det skal ikke spaltes op, men forstås som indeholdende disse, i menneskets øjne, to principper. Uden disse to principper, kunne skabelsen af fast materie ikke opstå.

Sætningen ”I begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud og ordet er Gud” fra Johannes evangeliets indledning, skal forstås som kreativ skaberkraft. For ord er kreative. Tænk ordet og du skaber med disse tanker, materiel virkelighed. Det udtalte ord vibrerer og former virkelighedens proces, forstået som menneskets fysiske opfattelse af virkeligheden, som kan ses, høres, mærkes, lugtes og smages, men som er et samspil i hinanden, af ånd og materie.

Gud er derfor nødsaget til at spalte sin guddommelige proces op i en maskulin som feminin fysisk virkelighed. Ikke i ånd og sjæl, men i kroppen. I udtrykket fysisk.

Derfor er der noget dybt meningsfuldt i de vise ord, Krop, sjæl og ånd, for de tre skal på en måde integreres, før vi reelt set kan kaldes mennesker og menneskelige.

Det vil sige at alt skabende er afstedkommet af dette princip. Men ikke alt skabt er bevidste om denne natur overhovedet. Og dette princip opdeles konkret, jo mere skabelsen får kontakter af faste bestanddele. Gud som en slags udånder af princippet skabende, er i alt, både i ånd, i sjæl og i materie. Det kan forstås som et hierarkisk opbygget system, men er dog absolut ikke et hierarki, men en slags udskillelse af åndelig formdannelse i den samlede tilstand vi alle indeholder, og som skaber de materielle vilkår, hvorunder Gud kan realisere store, helt uforklarlige tilstande af livet selv, overalt i universet.

Hvis vi forestiller os at vi startede, som en lille amøbe der herefter udskiller sig i to osv. således udvikles alle levende eksistenser. Vi har alle udgangspunkt i en enhed, hvorefter vi spaltes op i en proces vi kalder opdeling af feminin og maskulin natur. Disse opdelinger er normalt forudsætningen for formering, hvor det maskuline princip, som begge køn besidder er, at befrugte det kvindelige princip fysisk, i en kreativ skabelse, såvel som det kvindelige princip, som begge køn ligeledes rummer, er kreativ virkeliggørelse også kaldet det formskabende princip i fysisk tilstand. Denne opsplitning skete, og sker både åndeligt, sjæleligt og fysisk.

Den iboende længsel mod det andet køn var og er en stærk faktor, jo mere det fysiske liv udfoldede sig.

Der er principper i denne dualitet, som i sig selv har helheden i sig og er helheden af den maskuline og feminine væren. Så der er absolut en sandhed i at vi bærer det modsatte køn i os selv, som mennesker, men det er ikke hele sandheden. Vi kan sagtens skulle liv i selvfordybelse, som mennesker, selv om det overdrevne ideal om afsondrethed, faktisk er en afsondrethed, udsprunget af gamle tiders maskuline ego forestillinger om at være ubesmittet, idet kun få finder deres indre modsatkønnethed i sit fulde omfang, ved isolation. Dette har, som jeg tidligere har udtrykt været med til at skabe det homoseksuelle menneske. Som set fra det ubevidste menneskes synspunkt er ”unaturlig” hvilket de jo ikke er. Blot fanget som mange andre er, i en stor længsel af sjælelig erindring. Så vi kan sige, der kan være inkarnationer, der har krævet afsondrethed og lukkethed, fra de seksuelle mellemmenneskelige tilstande, ligesom vi ikke nødvendigvis kommer meget videre i et produktivt liv i materielt skabende forstand, i bl.a. skabelsen af børn, dyr etc.

Men som menneske er vi ikke hele endnu, idet udspaltningen af du - relaterede projektioner er et fakta, som i tusindvis af år, har skabt mulighed for at forstå vores medmennesker og os selv, i snævre samfundsskabte normer. Ikke nødvendigvis forgæves. Sjælspartnere eksisterer som en tilstand, hvor den vi engang løsrev os fra, helt ind i sjælens niveau, søges, især i den kommende tid. Det skal indskydes at for nogle, vil sjælsrelationen måske først kunne udvikles i nuværende forhold.

Denne søgning gør, at vi kan møde mange partnere, som ikke nødvendigvis er eller bliver sjælspartnere eller sjælsflammer, altså projektioner vi kan genkende os selv i, via vores indre modsatkønnede tilstand, men snarere læremestre og indlemmet i en større sjælsfamiliegruppe, der er med til at udvikle reel indsigt i sandhedens væsen i hver af os, til at vi tør at give os i kast med forhold. Forhold og her specielt ægteskab, var meget praktisk orienteret i rigtig mange tusinde år. Det kan nær sagt sammenlignes med f.eks. hundetræning. En hund lærer visse færdigheder, og en lille smule tænkende konklusion, som den en eller anden gang, vil kunne inkarnere som menneskelignende egenskab med, og med disse erindringer indkodet i cellehukommelsen. Ikke fordi dyr ikke laver en slags instinktiv overlevelsestaktik og ikke fordi dyr ikke føler, men fordi de ikke kan komme til anden konklusion, at hvis en hund får fortjeneste ud af ordet ”sit”, så vil den absolut gladelig gøre det. Akkurat sådan var også ordningen med ægteskab en yderst praktisk foranstaltning til opbyggelse af store samfundsstrukturer, hvor kønnene var særdeles adskilte individer, påhæftet hver sit ego fængsel, manden som den selvstændige magtformidler og skaffedyr, kvinden som den ydmyge modtager med fødslen af afkom som det absolut skabende. Roller som er stagneret nogle steder på kloden.

Derudover fungerede disse ægteskaber, som en styrende seksuel kraft, da seksualiteten er en af de største drivkræfter vi besidder, sammen med spirituel søgen og længsel. Begge dele, som hører sammen, men ses som adskilte energier i tusinder af år, kan blive projiceret ud i tilstande, som den kun fysisk seksuelle lystfølelse, eller den materielle tilbedelse. Styringen blev et reelt krav i de voksende kulturer, som vi ser udlevet i omskæring af både piger og drenge, som en direkte korporlig metode til at styre menneskets mere eller mindre ustyrlige seksualdrift. Pigerne mistede væsentlige organer der kunne medføre unødig, både selvtilfredsstillelse, som ukontrollable seksuelle drifter. Og for drengen, forhindrede det ham som regel i udbredt onani og for en for stor seksuel fokusering. Dermed blev det lettere for samfundsordenen at styre de enkelte familietilstande, båret oppe af religiøse dogmer. En kendt metode i østen. I vesten trådte den mere psykologiske skyldfølelsesprægning via de kristne kirkesamfund ind og resulterede i de nødvendige kontrolforanstaltninger. Begge metoder med de sociale underliggende familieklaner, som opdragende statiske elementer.

En væsentlig baggrund herfor lå og ligger i det faktum, at mandens drift baserer sig på syn og dermed bliver kvinden en frister, der forhindrer mandens almene frihedsmål og åndelige identitet. På den baggrund er kvinden degraderet til en risikofyldt faktor, som hele seksualdriften faktisk drejer sig om. Hendes ”fristende udstråling” bliver til djævelens lokkemad, og hvor det for manden derfor bliver omdrejningspunkt til undertrykkelse og forbandelse af kvinden, og hvor kvinden i sin overlevelse for sig selv og børnene hun kreerer, også er risikabelt, med de unge kvinders fristende eksistenser. At kvinden tændes ved anerkendelse og berøring, gør hende både vældig modtagelig og let antændelig. Kombinationen mellem seksuel ophidselse ved synet og seksuel ophidselse via anerkendende ros og fysik berøring omkring de erogene zoner. Disse faktorer er dog flydende. Man kan ikke sige at der nødvendigvis er så stor forskel på kønnenes måde at blive tændt på seksuelt.

Disse vilkår er under kraftig påvirkning og har været det i de sidste 100 år, hvor kvinden skal ud af de snærende undertrykkende bånd og gøre sig mere medansvarlig for klodens udvikling, fra en lavere planet til en udvikling mod lyset og højnelse af planeten.

 

I fremtiden vil mange flere åbne hjerterne og møde deres sjælspartner, deres sjælsflamme. Ikke bare for at skabe fysiske børn, for dette skaberværk vil udvikle en psykisk evne til at styre skabelsen af netop børn. Samleje bliver en mere ren kærlighedsoplevelse. Når to har forenet sig i dyb kærlighed, vil overskuddet og friheden til at være sig selv sammen med partneren, resultere i mere dyb evne til kærlighed og dermed større ansvarlighed for alt levende. Hjertet vil forstå den store enhed og arbejde ud fra sådanne tilstande, eller principper, der kommer indefra.

Det vil fra menneskelige synspunkter være over et spand på adskillige århundreder, ja måske adskillige årtusinder, men der er allerede nu, stor åbning i gang. Mennesket er på vej til større åndelig indsigt og større evne til åbne hjerter. Derfra vil foreningen afstedkomme nye former og en reel enheds tilstand. Ok det er virkelig et stort spænd jeg er inde på. Vandmandens tidsalder er jo virkelig begyndt at røre på sig. Gud er i skabende udånding.

Hele det univers vi, uanset fysisk eller åndeligt liv eksisterer i, er i første og sidste instans et kærlighedens kolossale univers.

Elskede Karen, jeg håber det gav lidt forståelse for dem, udover dig, der får mulighed for at læse dette.

Der er udgivet mange bøger om emner indenfor disse udviklinger, men jo mere der skrives og udgives, jo flere vågner op til interessen. Især hvis du danner dig billeder og tanker om disse menneskers interesse. Ordet kan serveres på mange måder.

I kærlighed fra Niels der altid er ved dig, i dig og med dig.

Onsdag d. 01.08

DRØM:

Drømte om Niels som barn. han var omkring 7-9 år gammel. Desværre er detaljerne væk.

​

M:d.n.

Jeg tænker på om det er et link til en særlig problematik i denne alder. Det var jo her han blev rykket op med rod fra det givende Samsø, og placeret på Amager, og Sankt Annæ Skole.

Han flyttede sammen med Angela på 5 år, tilbage til Korsikavej, og ikke mindst sammen med sin mors nye mand, en yderst ubehagelig type kaldet Anders og hans søde datter Henny, som det hed sig han havde taget til sig som sin egen, men i virkeligheden var fremkommet ved at han havde været i cambolage med hendes mor som var Anders adoptivdatter, da hun var 15-16 år.

Stemningen omkring Niels og denne mand, ødelagde simpelthen Niels tillid til mangt og meget.

 

Min elskede Karen

Jeg skriver virkelig ømt og inderligt, ”min elskede Karen” for også at fortælle dig hvilken fejltagelse jeg gjorde i den korte livstilstand jeg var i med dig.

Jeg havde valgt at følge kærligheden i form af min følelse af os to. Men jeg forstod ikke at varetage adskillelsen og normalitsbegrebet, i form af en slags tillært moral i forbindelse med dette at blive adskilt fra Anette. Allerede da jeg stod i valget med Anette i opløbet til at flytte sammen med hende eller den anden kvinde, der var inde i billedet, vidste jeg noget ikke var fuldstændigt opfyldt.

Jeg valgte Anette ud fra mit livs ensomhed og at jeg ikke orkede at ville denne livstilstand mere og ikke tænkte så meget længere end dette. Selvfølgelig var det ikke så tilfældigt som det føltes. Afstanden drejede sig jo om en slags ubevidst genkendelse fra andre tilværelser, som jeg ikke var så glad for, at skulle opleve igen. Her kan vi jo i sandhed takke for, at vi fødes ind i det fysiske univers via ”glemslens port”. Gjorde vi ikke dette, ville det være ret umuligt at genoptage forhold, hvor f.eks. en af parterne havde slået den anden ihjel og i dette liv skulle forsøge at rette op og udligne disharmonien.

Tænk bare på den drøm du havde da du endnu var gift med Poul. Her drømte du jo, at han i vrede og jalousi dræbte dig og det var oplagt at tilhøre et liv i havde sammen i Frankrig. Poul er jo en af de største læremestre for dig og bestemt også omvendt, igennem flere liv. At du nogle år efter kontaktede via den clairvoyante Marion Dampier-Jeans, der oplyste dig om netop et tidligere liv med dette drama, som en del af forklaringen på Pouls specielle problem, der spøgte fra en ikke erkendt tidligere inkarnation i Frankrig.

 

Problemet for mig som inkarneret i den just forladte inkarnation var, at jeg ikke turde mig selv fuldstændigt.

Adskillelsen blev en sand pærevælling i at forsøge. Det vil sige jeg handlede godt nok ud fra jeg vidste, at jeg 100 % elskede dig, men jeg turde ligesom ikke tro, du skulle elske mig og frygtede faktisk at blive skuffet. Jeg havde jo levet et nær sagt helt liv og kendte til stormene forelskelser der svandt ud i nær sagt ingenting efter nogle måneder.

Det er sådanne forunderlige og sære reaktionstilstande tilkoblet tanker, der kan køre os i ring i flere liv, men dog ikke hele tiden. På et tidspunkt vil vi normalt kunne hoppe ud af gentagelsesmønstret, eller rillen og komme videre i processen som det hele drejer sig om. At blive skabende åndelige individer.

Når jeg siger vi er sjælepartnere eller tvillingesjæle, så se på vores parallel forløb i livet. Vi har, som du måske begynder at ane, en overordnet fælles sjælstilstand. Den er i mange ”tidligere” som ”fremtidige” liv forenet med dig. Ja vi spalter os ud i adskillige liv i læreprocesser og jeg vidste et sted, at min fuldstændig overvældende kærlighed, får udtryk i det liv, du fra dit synspunkt mener, vil komme og som jeg ser, som værende i eksistens, som videnskabsmandens vished om hvad det lille frø han står med, indeholder.

Den tidsfaktor vi er inde i, ud fra den materielt skabte verden, er på en måde en nødvendig illusion. Derfor kan det for nogle, måske ved hjælp af dig, være en slags indsigt ind i den såkaldte fremtid.

Mennesket søger kontinuerlighed, struktur og orden. Det deler alt op, som Gud, om man så må sige, skabte i det fysiske sammensatte univers. Alle der får liv i kærlighedsrelationer, kan vælge at uddybe og hjælpe, som vi to vil kunne gøre, eller blive (afhængig af udviklingen i de inkarnationer der er gennemlevet) i den åndelige funktion som hjælpere, vejledere etc. Mulighederne virker fortløbende, men sker i grunden uden en tidslinje, sådan som vi forstår det. Vores oversjæl eller forbindelsesled til de åndelige familiesjæle, er forbundet i mange led og udmøntet i flere liv samtidig. Vi to er af samme sjælsoprindelse og vores fælles sjælsniveau er koblet til større udvidede sjælsniveauer, således opfattet, at alle de små enkelte dråber eller elementer, får mulighed for individuelle tilværelser, men som områder i havet, deler de sig ind i områderne, som svarer til at havene er opdelt i tilsvarende placeringer.

Vores kærlighed vil udleve sig og herfra gør vi det på en smuk måde allerede. Det er disse billeder jeg håber du kunne inspireres af til kommende malerier. Og vid at jeg er i dig i ordets sande betydning, akkurat som du er i mig søde Karen, for vi deler sjælsenergi altid og er som sagt en evighedstilstand.

Kærligheden er det vi vil have mulighed for at være i og kærligheden er det der er hensigten for alt.

 

Tak Niels

Jeg får ikke takket dig nok på skrift, men du ved hvor tit jeg takker i mine meditationer. Jeg begynder ligesom at fatte en langt større sammenhæng.

Nu ser jeg, uden kritik, religionernes statiske tilstand, som må skyldes et stort behov for at forblive i de guddommelige barnesko. Men jeg ser også en meget dybere sammenhængende indflydelse.

Jeg blev i går ked af at læse Martins bekymring om indvandrerne og høre hans i øvrigt fine sang, med den undertrykte vrede over tilstanden. Det gør mig faktisk ondt.

 

Min dejlige søn Martin, har meget mere at slås med indeni, end jeg anede bevidst, da jeg levede, og det er som en slags ventil, at have dette fokus omkring indvandrere og flygtninge. Det er en slags følelse af forening, som han identificerer sit eget indre forsvarende ego med.

Det er en proces som han muligvis formår at komme videre på, for i Martin, banker et alt for stort såret hjerte, som uvidende, bliver kanaliseret ind i helten der beskytter sit land mod en fjende. Det prikker også til hans egen fremmedgørelse i familiens skød, både hos mig, som hos Susanne.

Han er ikke alene om denne tilstand, men tro mig, det hele forbedres på et tidspunkt, set fra jordisk perspektiv. Det er alt sammen et led i udvikling af kærlighed i sidste instans. Jeg kommer dybere ind i dette på et tidspunkt.

Jeg elsker dig, du behøver ikke at skrive at du elsker mig, det mærker jeg klart.

14. Kapitel: Noget om dualitetsprincippet
bottom of page