Kapitel 11
På dybt vand
Lørdag d. 14.04
Min elskede Niels.
Jeg har en fornemmelse af at du gerne vil skrive noget til mig, hvad er det?
Elskede Karen.
Jeg er ked af at jeg har forvoldt dig så megen sorg og beklemthed. Jeg har i det hele taget været noget fej og tillige ret sær, kontrær og overfor dig, tilladt mig at spinde dig ind i alt det, uden at spørge dig inden.
Men egentlig er der fra min og vores side her, mange presserende oplysninger, som lige nu i denne tid, bliver sendt til mange åbne på jorden.
Først og fremmest vil jeg fortælle, at selv om verden ser meget kaotisk ud, er der vældig mange gode kræfter i gang samtidig.
Problemet på jorden er fordeling og åbning til hjertet. De to ting følges absolut ad.
Når jeg skriver til dig om sjælspartnernes tid, skyldes det dette faktum, at kommer der flere af den slags forhold med oprigtig kærlighed ind, vil det afstedkomme mindre egocentrisk adfærd, større tryghed og en lettere og kærligere samfundsstruktur. Der vil ikke være så megen misundelse og grådighed og en langt større trang til samarbejde. Det vil på sin vis give struktur, at man som menneske ikke skal føle så stor utryghed og dermed få trang til de ting der har med jalousi og grådig magtstruktur at gøre.
De mennesker der på fanatisk måde, ud fra religiøse eller politiske overbevisninger, bekæmper hinanden, vil i nogle år blive optrappet og skabe forsatte krige. Krige opstår dog specielt også af muligheden for økonomiske gevinster. Det er sådan indrettet, at de specielt grådige og utrygge, søger dominans og kan ofte få en særlig, nærmest hypnotisk bagvedliggende magt, over ubevidste og trængte mennesker og befolkningsgrupper, og i den forbindelse opildne disse, endnu ikke indsigtsfulde og bevidste mennesker, til hadudførelse, med vold og drab i kølvandet.
At der er stor optrapning mellem øst og vest, kan dog godt ende med fred på længere sigt.
Det er uhyre vigtigt at få greb om de økonomiske misforhold og våbenhandel, narkohandel og andre lyssky udførelser, samt økonomiske magttilstande, især mellem de største og mest magtfulde lande, det er det der skaber frygtelige forhold og uforholdsmæssig meget nød, død og elendighed.
Den amerikanske præsident Donald Trump der hersker for tiden, får afsløret al sin magtmisbrug og der er mener vi, næppe risiko for han når endnu et regeringskapitel. Gør han det vil dønningerne fra hans regeringstid været forrykket så meget på verdensplan at hele verdenssamfundet vil være stærkt udfordret inden han bliver taget eller man kunne sige spist af sine egne forkvaklede indstillinger. Han er kommet frem, hvilket de fleste regenter er, på baggrund af den kollektive kraft. Selv diktatorer kommer frem i ly af folkets skygger. Og jeg kan vel godt sige, at denne Trump begejstrede mig i min sidste inkarnation, fordi han var dette frække og friske pust af ”lige ud af posen” tale, hvilket mange så, som en mere ærlig regeringsmulighed.
Når vi to vælger at inkarnerer og i det spørgsmål, er vi forbundet med adskillige sjæle, der også meget gerne skulle forbinde sig fysisk i nye kroppe sammen med os, er der mange positive tiltag og stor forståelse for, i hjerterne, at give plads og have vilje til forbedring på mange planer.
Jeg er altid hos dig, med dig og i dig.
Elskede Niels.
Hvad kunne jeg gøre for at få dig at se? F.eks. i en drøm? Du er mig nær, fornemmer jeg, både om dagen og når lyset om aftenen er slukket.
Elskede Karen.
Den største forhindring er en barriere der handler om øvelse.
Jeg prøver ofte at komme igennem i dine drømme, her er du lettere at få forbindelse med, idet der ikke kræves en langsommere energiudladning for at manifestere sig i den fysiske verden. I drømme kan vi kommunikere via det kreative astrale lag. Du skal også vide at du på anden vis, har ret stor åbenhed, hvorfor vi derfor kan kommunikere så uhæmmet på skrift, fordi det også for mig er en slags fortsættelse, jeg er fortrolig med. Vi skrev jo, da jeg var i min krop, så intenst sammen. For mig var det en helt vidunderlig form for åbenhed og frihed.
Du får mig jo også altid ind via meditation, selvom jeg i mit jordiske liv, nok ikke selv var interesseret i det og opfattede det lidt overdrevent, eller snarere forbandt det med sære religiøse forestillinger og havde en tendens til at dømme disse handlinger med lettere forskruethed, som på en måde skræmte mig.
Meditation giver mulighed for at åbne os til kontakt på andre og dybere måder. En dyb meditativ tilstand åbner for muligheden af, at sjælen kan forlade sin tidslomme for at opleve en slags evighedsfornemmelse.
Når jeg skriver om sjælspartnere, skyldes det en stor vigtig formidling til flere end bare dig.
Igennem denne forening har jeg forklaret via dig, at mennesket kan åbne for kærligheden, for hjertet.
At få ro på de lavere eller nedre energier giver kreativiteten utrolige muligheder. For seksualiteten og kreativiteten har altid været en og samme energi på både den materielt skabende tilstand via børn, men i overordnet forstand også menneskers vej, via iderigdom og udførsel af dette, til nye muligheder for harmoni og fred.
Jeg elsker dig og slip sorgen kære Karen, det vil bestemt også skabe mere afslappet åbning til mig, selv om det ikke har nogen nødvendighed i sig til det mere åndelige energiniveau. Jeg er klar over at du benytter den stærke kraft, som din sorg giver dig, til at åbne kraftigt op for det spirituelle univers og kontakten til mig.
Søndag d. 15.04
UNDER EN MEDITATION:
Jeg spurgte Niels om han kunne ae mig over håret oppe ved issen.
Det skyldtes at jeg for flere måneder siden oplevede at håret blev berørt med lette modsat gående strøg.
I dag spurgte jeg så, om han kunne gøre det og et ½ min. efter, oplevede jeg det spontant, havde det faktisk ikke mere i tankerne. Det gjorde mig utrolig glad.
Torsdag d. 19.04
Elskede Niels.
Der er sket meget, syntes jeg, de sidste dage.
Jeg føler jeg er kommet tættere på dig, føler mig mere sikker på du lever videre. Jo jeg har hele tiden oplevet dig, skrevet med dig, men også tænkt om det var mig, der var ved at blive skør. Det har forvirret mig at jeg ikke kunne drømme særligt intense drømme om dig, selv om jeg har håbet det hver aften, inden jeg gik i seng.
De sidste dage har jeg bedt om endnu et tegn og spurgt om du kunne ae mig på håret, som jeg oplevede, kort efter din død, ude på altanen, da jeg endnu røg cigaretter, som trøst og for at dæmpe mit oprørte ulykkelige indre.
I min meditation i dag, sagde du mange ting til mig, som jeg håber du vil skrive også.
Og tak fordi du viser mig du er til stede. Jeg oplever dig jo rigtig meget om aftenen i mørket, efter jeg har slukket lyset, men også disse lidt tågede antydninger jeg har i dagtimerne, men samtidig også tænkt at det måske var f.eks. på grund af mine dårlige øjne, der jo giver lidt slør. Egentlig er det for mig ret ligegyldigt, for fakta er, at du er mig nær. Om det er en kolossal indbildningskraft eller ej, så virker det overbevisende.
Elskede Karen.
Åh ja, jeg har faktisk meget at fortælle. Det er jo oplysninger og forklaringer, som jeg håber du udgiver på et tidspunkt. Vi er efterhånden en del der udgiver eller mere præcist har tilknytning til et omvandrende modtagende menneske og det kan godt siges at haste en smule.
Verden er som altid, en anspændt mulighed for at kreere, opleve og erkende. Lige efter min død i den fysiske tilstand, så jeg det rod jeg selv efterlod og løsningen, som jeg slet ikke fangede, da jeg havde muligheden for at gøre det.
Min problematik med manipulation og fordækthed, hensyn og fejhed, er egentlig på linje med hele klodens. Alle kæmper en gentagelseskamp om at klare sig, overleve og især, bekæmpe anderledes troende. Vi ser ikke historisk og gennemskuer ikke ret meget.
Fremtiden bliver uhyre interessant. Mennesket kunne betegnes som Gud i svøb og i forventning. Men som din drøm udtrykte om afstanden mellem menneskesønnen og Guds formåenhed via afstanden fra fårets indsigt i forhold til Jesus Kristus ”menneskesønnen”, således er det også i virkeligheden. Fårets forhold til mennesket er som menneskets forhold bevidsthedsmæssigt til Gudsbegrebet som nogle er begyndt at kalde O, for ikke at ramle ind nogen der betragter mennesker, der opfatter begrebet Gud, som en lige så latterlig tro, som Julemandens virkelige eksistens.
Udviklingslæren fortæller os hvordan livet på jorden er fremkommet, men kun et fåtal forstår noget om sjælens processer.
Østens vise optegnede de syv centre for os. De forstod processen som først langt senere blev opfattet i fysisk form af bl.a. Darwins lære. Problemet er, at den flagrer ud i en slags religiøs opfattelse af, at når processen af udviklet liv er afsløret, så er der ikke mere at hente i den forbindelse.
-
Rodchakraet sidder mellem anus og kønsorganet og repræsenterer vores fællesskab med alt materielt levende via en blodrød farve. Dette center går helt tilbage til amøbeplan, og er symbolsk stærkt udtrykt gennem padder og krybdyr. Det er en slags erfaringsproces som handler om at udvikle overlevelseskræfterne. Vi har disse erfaringer med os. Det er den rå kampplads område. At skabe sig en tryg platform, hvilket jo er noget vanskeligt at kræve i den fysiske verden, hvor alt er i forandring.
-
Harachakraet sidder i området en håndbredte under navlen og er omdrejning for en kolossal kreativ drivkraft, her opstår en slags følelses tilstand. En drift der instinktivt, adskiller jeg og du. Han og hun osv. med andre ord tiltrækning og skabertrang. Selv om jeg ikke forstod hvorfor der kan være tiltrækning inden for samme køn, så ved jeg nu, at seksualiteten er flydende og rettet mod alle individer. Mange homoseksuelle bruger desuden kraften yderst skabende, da de jo ikke er med til at skabe nye individer. Det overskud går derfor i stor stil til skabende ideer og udfoldelser, til gavn for alle.
-
Solar plexus chakraet sidder i maveregionen og er det center vi mennesker mest befinder os på. Solar plexus er følelse kombineret med de første lag af tanketilstand. Her opdeler vi alt i gode fornemmelser og ditto onde fornemmelser. Her skaber vi og spalter vi en skabende Gud op i de samme tilstande, hvilket er krigenes mørke. Ingen krig, hvis mennesket hvilede i hjertet ovenover og ikke boltrede sig så heftigt i solar plexus. Men det gør vi kun sporadisk. Vores emotionelle kraft er også kraften til styrke for overlevelse. Vi deler meget af den emotionelle energi med især pattedyrene. De tænker naturligvis ikke over negativ og positiv energi. De føler det mere som overlevelsesinstinkter, som behag versus ubehag. Det kan du nemt se, ud fra dine kattes væremåde. Det forunderlige ved os mennesker er, at vi sagtens kan koble den mentale evne til den emotionelle. Det mentale hører til vores adskillelse fra specielt pattedyrene. Vi kreerer og forestiller os muligheder og skaber dem derefter. Det har, set med det fysiske menneskes øjne, kostet dyrt, men reelt været nødvendigt.
-
Fremtiden står og falder nu med hjertets klarhed, i chakrabeskrivelserne er hjertechakraet præsenteret som grøn. Ærlighed og respekt er vejene der vil blive betrådt i en fremtid der ikke ligger så langt ude. Mennesket vil overleve på trods af store kommende udfordringer, der som baggrund næres af følelsestilstande som tanker om for mange mennesker, for få resurser, vrede over anderledeshed osv. Angst giver sig nærmest udslag i sygdom og elendighed, for mennesket skaber selv, som små guder, uden bevidsthed. Men selv med disse negative tanker i alt for mange frygtsomme mennesker, bliver processen udfoldet, på trods af religiøs fanatisme og fantasiløshed, magt og begær efter magt, på en sammenkobling af de feminine og maskuline kræfter. Når de mødes i et ægte væren er vejen åben.
Håber du forstår mig. Og ja der mangler halschakraet som vores kreative udtryk, pinralchakraet som udtrykker intuition og kontaktmulighed, og vores kronechakra som er den direkte forbindelse til indsigt og visdom.
Der er stort håb forude.
Jeg nævner disse chakraer i forhold til bogen om vores skriverier. Det er ikke alle der er bevandret i chakrasystemet.
Menneskets udvikling vil dog også foregå andre steder end på jorden. Så uantastet hvad der sker, fortsætter processen fra amøbe til menneske.
Jeg elsker dig og nyder din åbenhed og jeg fornemmer helt klart, at du skal have disse ord med altid, derfor fortæller jeg det igen og igen, og jeg ved om din kærlighed til mig, altid.
Torsdag d. 19.04
Min elskede Niels.
I øjeblikket er jeg i gang med at læse ”Sammen, på tværs af døden”, skrevet af Elisa Medhus, som naturligvis bekræfter mig i min kontakt til dig. Det giver mig også stor trang til at spørge dig om dit foretagende i den tilværelse du nu er til stede i. For hvordan er det for dig?
Jeg aner nogle ting omkring dig, især oplevelserne lige efter din død. Du beskrev også en slags niveau-inddeling i flere planer. Kan du beskrive flere områder for mig og dermed for alle, der kommer til at læse dette?
Elskede Karen
Uha, det er mange spørgsmål du der kommer ind på. Først og fremmest kan jeg som denne Erik i bogen ”Sammen på tværs af døden”, erklære at det vi fokuserer på, bliver det vi ønsker, der straks bliver oplevet. Denne Erik nød det afslappede felt han har ønsket at være i, især efter at være så langt fra glæden i sit materialiserede liv, at han tager sit eget liv.
I tiden efter min indtræden i denne nærmest paradisiske verden, var jeg blot i ren lykkerus, men også bevidst om at opleve smerte over at se især din, Martins og Angelas sorg. For den var meget forbundet. Jeg oplevede min søns smerte, forvirring og til dels vrede, og jeg oplevede Angelas sorg og længsel, og Anettes virkelige følelse af at være blevet forladt uden forklaring eller ordentlig kontakt. Billedligt som en fisk der uforvarende er havnet på land.
Men din sorg var nærmest mere omfattende, så jeg, og det vidste jeg godt inden jeg døde.
Jeg så også hensigten, processen med alt det, der kunne komme igennem på denne måde.
At gennemgå mit eget liv, var en del af min egen proces, hvor jeg så hvor stor og hvor skæv vægt jeg tillagde små detaljer og ting. Hvor meget jeg rodede mig ud i en næsten religiøs dogmatik og selvplagende straffeekspedition. Noget du sikkert kan trække ud af sammenhængen.
Jeg fik stor hjælp her på denne side, til at gennemskue min vrede og bebrejdelse mod andre, som jo ikke var så væsentlig, som min vrede og selvbebrejdelse. Herfra, så jeg hvordan jeg var kørt en kende af sporet mange gange i mit liv. Ja i flere liv, hvilket nok er fælles, med stort set alle sjæle.
Det der er helt vildt betagende er, at ønsker jeg at være ved dig hvor du er, så er jeg det. De forestillinger der levendegøres i dine meditationer og tanker er virkelige, selv om din tuning ind, ikke endnu er helt klare.
Jeg har mødt gamle legekammerater, været sammen med dygtige lærerige musikere her, jeg lærer en masse om processen som sjælspartner, fordi vi har fået til opgave at udspecificere mere detaljeret omkring disse faktorer.
Jeg lærer utrolig meget, fordi jeg er ret nysgerrig og derfor stiller mange spørgsmål som jeg kan formidle videre til dig. Bare jeg tænker på dig dannes alt. Jeg ser os unge, jeg ser os gamle, men mest i sjælstilstand, lette og umådeligt glade. Vi tiltrækker mange heroppe og vi er i en stor familierelation på sjælsplan. Jeg har kontakt med din moster og selvfølgelig med min bedstemor, mormor, min far og naturligvis også med min mor. Min mor har kontakt med din mor og den moster du aldrig lærte at kende. Min far er elskelig her i denne atmosfære af kærlighed, Anders kom sågar ind på et tidspunkt. Han og jeg har mødtes i tidligere liv i forskellige roller, ja det har alle selvfølgelig. Jeg har oplevet virkelig mange begivenheder og det foregår bestemt ikke som på jordplanet. Det opleves som om det spredes klart ud i et splitsekund. Og jeg kan dvæle ved det og gennemskue alt. Der er et utroligt klart mønster af tråde mange mennesker imellem. Vi er skabende. Alt levende skaber i en uendelighed. Vi er i Gud for det vi udgår fra og er en del af er Gud i en ufattelig sammenhæng.
Dyr lever med en sjæl, som du læste om, hvor de oplever sig som en slags kollektiv sjæl, med begyndende dannelse af mere adskilte sjælstilstande som yderst tynde hinder, der især bliver de dyr tilegnet, der i flere inkarnationer, har fået en anelse af personlig identitet, ofte via liv, levet som kæledyr. Dette foregår dog stadig dybt ubevidst, men kan anes. Planter har ligeledes en slags kollektiv sjælstilstand og uden disse hinder overhovedet, de er en stor kollektiv sjælssamling og der er absolut ingen adskillende sjælstilstand i denne formdannende tilstand. Kun er der en adskillelse mellem arterne. Alt er forenet kreativt i Gud. Alt. Vi er ikke adskilt, men kan have store og vigtige processer, f.eks. sjælspartnernes opgaver i denne tid og de kommende århundreder.
Mennesket får hvad det skaber i tankeverdenen. Vor største uheldigheder er angsten i mennesket. Det kunne vi snarere betegne nærmest som det begreb vi i flere tusinde år har kaldt arvesynden. Den er parret med magtbegæret, som alle store totalitære monoteistiske religioner har påført menneskene, ja også andre trosretninger, og som står foran forandring.
Jeg elsker dig, med alt hvad der er muligt og det er meget der er.
Lørdag d. 28.04
Elskede Niels.
I dag har jeg været på workshop hos Lars Muhl.
Det var dybt betagende at høre ham fortælle om Youshua (Jesus) og aramæernes sprog og den dybe viden han er blevet sig bevidst.
Jeg følte mig i dyb overensstemmelse med alt hvad han lærte os.
Jeg mødte en kvinde Charlotte og fik en fantastisk oplevelse af kærlighed og jeg oplevede i nogle min. dig stå bag mig med armene omkring min hals, altså som en omfavnelse, hvor kun hænderne hvilede mod mit bryst.
Jeg græd meget, ikke på grund af tristhed, men fordi jeg ikke rigtig havde mit beskyttende ego over mit åbne indre. Mit hjerte føltes umådeligt åbent.
Lars Muhl talte om at forene det maskuline og feminine i os selv og nævnte intet om sjælspartnere. Det havde jeg ellers troet var vigtigt. Hvad siger du til det?
Elskede Karen.
Det er fuldstændig rigtigt at for at åbne for hjertets Gudskraft er indre forening nødvendig, det får vi opnået samtidig med foreningen af vores feminine og maskuline ydre form. Vi forenes udelukkende på baggrund af bevidsthed om vores indre. Men det er kun et spejlbillede i større forstand. Maria Magdalene og Jesus der begge fik Kristusflammen vækket i deres indre, er sjælspartnere, der arbejdede dybt seriøst for virkeliggørelsen af både maskulin og feminin energi, sammen. Det får vi også mulighed for, hvis vi ønsker det.
Når du i meditationen siger at ”Niels er i mig og jeg er i Niels” er det også i dit indre en forening. Vi er et, vi er to afhængige af hvor vi ser det fra, min elskede. Sammen skal vi frem med en kærlighed, der giver til menneskene, fordi vi er i en kærlighedstilstand. Kærlighed besidder ikke, kærlighed er langmodig, kærlighed er det største. Og kan flere opnå denne afmontering af frygt, af ikke at begære en anden, fordi der ingen tilfredsstillelse er i at fokusere udad, og ikke frygte tab, som ikke eksisterer, andet end som en illusion, da er vi frie elskende.
Jeg elsker dig.
Tak søde dejlige Niels. Jeg tror jeg forstår hvad du mener.
Jeg troede at dette med at integrere sin indre modsatkønnede side, ikke var nødvendigt.
Hvad med homoseksuelle forhold? Hvorfor har de tilknytning til det samme køn?
Elskede Karen
For homoseksuelle kunne man sige det ret enkelt. Det er et led i en udvikling, hvor de er i konflikt med deres identitet. Sjælen er enten identisk med det feminine eller det maskuline ydre, når de inkarnerer i en krop med et af kønnene. Men nogle sjæle tænker ikke så meget på hylstret, fosterets køn, men er mere optaget af mødet med deres sjæleforbindelser, herunder også en evt. sjælspartner. Så de kan sagtens fødes med samme køn. I tiden har det flere betydninger, for de er med til at gavne tolerance og knivskarp erkendelse af angst i deres omgivelser. Tro mig, der er dybere hensigter med sådanne samfundsmæssige udfordringer. De påtager sig en kollektiv renselse i sådanne liv.
Lørdag d. 05.05
Elskede Niels.
Jeg er utrolig inaktiv og mat for tiden. Det er som om jeg ikke rigtig kan finde energi til noget af det, jeg egentlig gerne ville.
Jeg ved ikke, om det er en drivkraft mod at være hvor du er, eller hvad?
Jeg må erkende, at jeg af og til helst ville dø og møde dig lige der hvor du er nu. Men jeg føler ikke jeg kan tillade mig den slags egoønsker i forhold til mine børn og børnebørn og mine tågede fornemmelser af opgaver der venter. Jeg er bare så træt af det hele, så umådelig træt.
Jeg længes efter dig og dulmer mig med fjernsynet, motion og ingenting. Det er lidt øv.
Elskede Karen.
Jeg tror du skal lægge nogle af de ideer om bogen og malerierne lidt på hylden og få dig nogle gode spadsereture og se andre mennesker. Men du kan også slukke for dit fjernsyn, få lavet de portrætter du har lovet og ja, ikke rigtig gider. (Lad være med at love den slags). Jeg er sikker på at når du først kommer i gang med de billeder du render rundt om, vil energien komme. Du bliver ikke syg i kroppen. Det er jeg garant for dersom du slipper den fysiske længsel og respekterer forbindelsen der har sjæletilstanden som centrum.
Jeg er altid hos dig min kære, og der står en kreds af sjæle og hjælpende ånder omkring dig altid, du er slet ikke alene, DET ER INGEN, men vi kan pansre os så meget, at vi ingen fornemmelse har af åndelig kontakt og hjælp.
Jeg elsker dig og vil altid støtte dig, altid.
Tirsdag d. 08.05
DRØM:
Drømte at Niels og jeg stod i et helligt rum.
Vi stod i hver sin cirkel som var forbundet, uden at gå ind over hinanden. Altså et ottetalssymbol.
Drømmen startede med dans og Niels dansede ret sjovt. Han havde ikke normale sko på men havde fødderne viklet ind i lærredsstrimler, desuden bar han en kofte eller kjortel i en slags sækkelærred. Måske en klædedragt fra tiden omkring Kristi fødsel.
Jeg vidste han ville byde mig op til dans, selv om jeg var midt i en dans med en anden.
Han ville mig bare og jeg ville bare ham og fnisende kom vi ind i atmosfæren af en slags helligt rum hvor vi stillede os i vores hellige ottetalscirkel. Jeg til højre og Niels til venstre.
Min elskede Niels.
I snart sagt flere dage, har jeg haft nogle ønsker fra dig i mit hoved, eller snarere i mit indre.
Det virker som om du gerne vil fortælle mig en mere præcis kronologisk oversigt over dine sidste 9 måneder og gøre rede for dit sygdomsforløb og baggrund.
I søndags døde min højt skattede veninde Jette. Du har hilst på hende da vi var på Lokomotivværkstedet ved Fisketorvet i marts sidste år. Måske har du set hende der hvor du udfolder dig.
Jeg elsker dig Niels og vil altid stå til rådighed, hvis du ønsker at skrive til mig.
Min elskede Karen.
Ja jeg har faktisk adskilligt jeg gerne vil, at der kommer oversigt og styr på.
Da jeg fik kontakt med dig, følte jeg, at det var guddommeligt (hvilket det så sandelig også var). Jeg blev utrolig lykkelig over, du havde den samme oplevelse som jeg. Men allerede der fornemmede jeg noget ikke ville kunne realiseres, eller det var, som om jeg oplevede en drøm. Især derfor, fik jeg fart på. Da jeg blev syg i marts, kan det godt have været et klart tegn på noget. Min Remikade behandling i april, udløste min eksisterende Ebstein bar virus. Ikke specielt voldsomt, men dog nok til at det var Remikade behandlingen der, i og med den i særlig voldsom grad nedbrød mit immunforsvar, lagde grundstenen til virusudbruddet. Det som, ud fra mit eksistensgrundlag og sammenhæng med skyld og selvafstraffelse, (hvilket bestemt ikke var på grund af dig, da jeg havde haft disse tilstande i årevis), var en slags plan i dybet af mig selv. Jeg havde jo desuden været syg nogle år i forvejen med en blodprop i lungen og dengang blev jeg sendt tilbage til livet, ud fra mit eget valg. Det gør vi mennesker åbenbart flere gange end vi selv aner. Kan du huske din egen situation i Ulstrup hvor du vågnede om morgenen og blev klar over, at du havde været tæt på, for der døde du i ganske få sekunder og valgte at vende tilbage, for du manglede at opleve og udleve noget ret vigtigt.
Vi valgte det for at mødes. Vi skulle opleve denne forvandlende kærlighed. Vi vidste det sjæleligt kære Karen. Min tilstand var med andre ord ret kritisabel efter Remikaden og jeg ved nu at spændingen og det at jeg lavede om på min egen beslutning om at fortælle Anette, som det nu var, gjorde at jeg anspændte mig alt for meget. Nu ser jeg at løsningen med at sige, jeg var blevet glad i dig, ville have gjort meget af eftervirkningerne lettere. Anette kunne jo ikke begribe min, i hendes øjne, uforsonlige stædighed og fornægtelse af at løse problemerne. Hvis hun havde fået sandheden, var hun også blevet både vred og ulykkelig, men håbet var også blevet mindre om at finde sammen igen. I stedet var hun i den situation at hun ikke kunne forstå der ikke skulle være en løsning. Hendes vrede ville have udløst større kampgejst, ganske enkelt ville hun have været sværere at forhandle med, men også mindre offerpræget. Det var denne følelse hun klamrede sig til og jeg blev mere overrasket end jeg måske burde, samtidig var jeg bestemt ikke særlig god til at have med den mere psykologiske indsigt at gøre. Det var jo beregning der egentlig var årsagen til, at fortie virkeligheden. Skulle jeg have mulighed for at købe Anette ud, mente jeg det ville blive nær sagt umuligt, dersom du var blevet erkendt. Og dette faktum betød rigtig meget for mig, også med det for øje, at vi to skulle overleve med en rimelig økonomi. Tillid til de højere magter havde jeg simpelthen ikke, selv om jeg yndede at konkludere at det var der nok mening i, når noget kom ind i mit liv som jeg ikke selv følte jeg havde arrangeret.
Anette kastede sig ud i en opslidende diskussion om alt. Om årsagen, om hvorfor jeg ikke ville løse problemerne, hvorfor jeg hellere ville ud og finde en ny partner, og hvorfor jeg hellere ville det kæmpe besvær det var at enten sælge huset eller købe hende ud. Noget hun selv valgte, da jeg sagde jeg også kunne købes ud.
Det var virkelig to egoers udmattende kamptilstand. Når jeg sad inde på mit værelse og gerne ville skrive til dig, snakkede hun uafbrudt om deling, om tanker der bare fløj ud, i håb om kontakt og i længsel efter at få fjernet hendes dom over sig selv som mislykket, hvilket hun ikke havde nogen som helst grund til. Det var også denne udefinerlige følelse af at noget ikke var sagt, der gav hende utryghed. Vi var fanget i et kolossalt egotrip, som de fleste brudte forhold havner i. Hun tiggede mig den første måneds tid, ikke bare af inderlig kærlighed, men af en slags følelse af fiasko, som er så klassisk og som jeg ved at fortie og lyve, havde troet gjorde det lettere at komme igennem. Hun lagde an på mig, hvilket blev til ydmygelse af hendes ego, når jeg afviste det. Især på vores tur til Italien. Jeg følte mig ilde tilpas, var virkelig i en elendig fysisk tilstand, svag af sygdom allerede da.
Det hele hastede, kunne jeg mærke. Jeg nægtede indeni at tro, jeg var alvorligt syg. Jeg antog at det måtte skyldes min kroniske tyktarmsbetændelse og den meget smertende fistel, jeg havde efter Remikaden. Jeg antog at jeg var et ret sundt individ, med al den dyrkning af sport og frisk luft, jeg gennem livet havde dyrket.
Og så den fikse ide, som de fleste mennesker i den vestlige verden har, om nær sagt sin egen udødelighed.
Jeg vil godt sige, at det var virkelig hårde måneder og jeg var virkelig lettet, da jeg blev indlagt.
Ideen slog mig, at tage ind til dig, men jeg frygtede Anettes reaktion og de konsekvenser det kunne medføre, da jeg jo ventede på at hun valgte at blive købt endeligt ud og selvfølgelig gerne fandt et hus at købe, indenfor en overskuelig fremtid. Jeg lod faktisk som om du blot var en mulighed og ikke nødvendigvis en realitet.
Derfor var jeg også bange for at miste dig i og med jeg ikke kunne se dig særlig tit. Gudskelov kunne vi skrive sammen, selvom guderne skal vide, det kneb for mig at få ro og kræfter til at koncentrere mig. Så meget desto mere var det utroligt dejligt du bare formåede at skrive fast og fyldigt til mig uanset mine ofte noget forkortede tilbagemeldinger.
Jeg vil ikke trætte dig mere, men næste skriveri vil jeg godt fortælle noget om hospitalsopholdene. De er virkelig værd at kære sig lidt om.
Men foreløbig min elskede Karen, så vid at jeg altid er hos dig, ved dig i dig og følger dig.