Kapitel 15
Fødslen af egoet
Søndag d. 16.09
Elskede Karen.
Da du er fokuseret på kontakten med mig og jeg er helt til din disposition, ser det ud som mig i jordisk identitet der dykker ned i en slags pseudo Niels, mens sandheden egentlig lægger sig mere op ad inspiration fra begrebet vi kender som Helligåndens varetægt, som formidling imellem de åndelige kræfter og dit skabende sind. Via din åbning til mig og denne åndelige dimension er der skabt et non ego kommunikativt åbnings mulighed.
Det er miraklet. Stol på det, og bær over med dine egne fejl i fortolkningen, de er trods alt velmente alligevel, for det er via denne åbning du i virkelighedens tilstand, den tilstand, som jeg befinder mig i, kan forstå budskaberne.
Skal vi være i Gud, skal vi forstå nogle af de symboler, som er skrevet ned og udtrykt i meget billedlig form, for at gøre det enkelt, selv om der ligger megen visdom bag. Derfor siger Jesus Kristus også ofte sætningen ”den som har øre han hører”.
Gud er skaberen og skabte Adam som udtryk for sit kreative åndelige ophav men i sjælstilstand og dette første bevidste væsen skabt i Guds billede, tænkte den kreative tanke hvad der er modsætningen til lyset eller måske bedre forstået, som modsætningen til ånden. Altså forstået som en fortsættelse af og forlængelse af Guds skabende kraft. I det fysiske livsforløb, i fortætningsprocessen, blev mennesket sat som en forbindelse til kærligheden og modsætningen, uvidenheden og mørket.
Kærlighed opstår i det bevidste univers. En lille tanke af modsat karakter men med store dybe konsekvenser. På ingen måde skal denne tanke opfattes som en fejl. Den er udgået fra fader/moder Gud og opleves for os ret uvidende væsener som modsætning, i og med vores fysiske univers, der er en slags fortætning som luft fortættes til vand og vand fortættes til is. Adams søvn skal altså forstås som hele menneskehedens og hele det fysiske univers sammentrækning til materie. Svingningerne er blevet langsommere og danner derved form. Vi kunne oversætte dette yderst komplekse meget sammentrukne billede med de symbolske beretninger i bibelhistorierne, der skal forstås som en stærkt sammentrukket og overordnet beretning om det der skete. I første omgang om Adams ”tanke”. Adam er Guds ”enbårne” og Adam rummer både feminin og maskulin energi, som blev dualiseret via det billede, som symbolsk fortæller om Evas skabelse ud af det sovende ubevidste, men stadigt hele væsen.
Det første der sker herefter, er derfor netop dualitetsprincippet i og med opsplitningen fysisk i Adam fraspaltet Eva. Ergo er Adam ikke et køn, men bliver det gennem den nødvendige spaltning i to køn, og Eva bliver derefter identificeret i kvinden og Adam i manden. Det er en misforståelse af afgørende betydning at menneskehedens sjælsstof skulle være mest identisk med det maskuline princip. Mennesket bliver spaltet op fra det sjælelige Adamske fællestilstand til det formskabende fysiske feminine og maskuline princip. Altså en gensidig fastlåst projektion, som går meget dybt. Eva bliver beskrevet som udgående og skabt af Adams ribben, som kød af Adams kød og ben af Adams ben. Sandheden er at der foregår den nødvendige fraspaltning af helhed, for at dualitetsprincippet fysisk har mulighed for en reel fysisk skaberkraft. Gud er i hvert eneste skabte væsen og de maskuline som feminine udtryk, er en ubønhørlig nødvendighed for fysisk skabelse.
I Adams ”drøm” eller sammentrækning til fysisk eksistens fra de åndelige sfærer må de levnede skabninger udtrykkes i denne spaltede form så at mennesket kan opleve denne livets dualitet nær sagt mareridtsagtigt, hvilket skyldes ”søvnen”, mørket, altså ubevidsthedens starttilstand.
Gud satte naturligvis ikke mennesket i så ukærlig en tilstand, som beskrivelsen af de to træer, livets træ og kundskabens træ, udtrykker, og som sikkert mange har undret sig over blev plantet i Edens have. Men i symbolikkens sprogudtryk er det derimod de modsætninger der opstår symbolsk i Adams ”søvn”. Adam oplever fraspaltningen af sin helhedsbaserede guddommelighed til egen feminine formskabende kraft fra sin kreative iderigdom. Og den fraspaltede ”Adam” betages af dualitetstilstanden, og skal (igen) symbolsk forstås som hele udviklingsprocessens tilstand på det materielle plan. I fristelsen og første trin i en kolossal menneskelig udviklingsproces, opstår egoets skelneevne, gengivet i beretningen om dels Adam og Eva dels slangen. Slangen er ligeså meget beboer i Guds nærvær og paradis, som alle andre væsener. Utænkeligt er det at betragte slangen som ond i og med den bebor det gudskabte hellige og attråværdige sted, Edens have. Den symboliserer både de stærke seksuelle kræfter, såvel som den vækker mennesket til bevidstheden om hvad der egentlig er godt og ondt.
En egenskab vi ikke forventer at dyrene spekulerer over, hvilket også gør dem uskyldige i evnen til at overleve. Efter mennesket forlader uskyldighedens have som to opsplittede sjælsenergier der iklædes ”dragter” (figenbladet) af Gud Herren, et symbol på det fysiske legeme med dertil hørende utryghed ved sit eget køns blottelse i forhold til sin skabte fysiske modsætning.
Endnu kraftigere opdeles mennesketilstanden i form af myten om Kain og Abel. Kain og Abel er fortællingen om skyld, som er en slags følgesvend til egoets magtovertagelse. Den onde Kain bliver således baggrund for arvesynden, et begreb som kun eksisterer i kølvandet på egoets nødvendige fremtrædelsesform hvilket udtrykkes i begrebet ”Kainsmærket”.
I fortællingen om syndefaldet er det Adam og Eva der ”dømmes” til arvesynden, men det er i fortællingen om brodermordet at det reelt bliver omsat og hvor det gode fraspaltes det ”onde”.
Skylden er egentlig uforenelig med Guds altomfavnende kærlighed, men mennesket, som er skabt som et væsen med fri vilje, er Gud iboende ethvert menneske.
Vi bærer guddommelighedens gnist i vores indre, mere eller mindre ubevidst. Så fakta er at det er vores valg, om vi vil Guddommeligheden i os selv, eller foretrækker egoet. Vil vi vælge at lade egoet være underlagt vores indre guddommelighed og ikke være herren? Som der bedes ud fra Kristus lidelseshistorie og senere Poulus udtrykte: ”Ikke min vilje men din vilje, ske”! Det er her udviklingen kommer ind i billedet, som en dyb forståelse af os selv. Det er også her at reinkarnationstanken får mening.
Egoet skaber efter fraspaltningen herefter videre, hvor erkendelsen af nøgenheden for Adam og Eva forstås, som et ubeskyttet ego, der må dække sig til, for ikke at risikere angreb af sin egen identitet, specielt sin kønsidentitet, som det er det første levende væsen er blevet bevidst om. Den skal beskyttes, så jo mere egoidentifikation jo mere må vi dække os til med en slags lånte fjer. I fristelsen til denne skelnen mellem godt og ondt opstår altså egoets første markante udtryk som skyld. Og skyld er og bliver ikke foreneligt med Guds kærlighed, skyld indeholder længslen efter sit sande jeg. Sit indre gudsprint.
Frygten bliver anden del af, kunne man næsten kalde det; Anti Kristi energiens udfoldelse. Forstået som Kristus lig med kærlighed i sin rene form, der inkluderer alt i helhedsidentifikation, modsat egoets adskillende og opdelende udtryk, der udtrykker sig i de tre antisider skyld, frygt, og had. Med mange tråde ud i det egocentrerede livs vilkår og kampe.
Vi vælger derfor i stedet at forsvare vores egoer via projektion. Frygten bliver egoets store magtfaktor, ligesom skylden angriber det guddommelige lys i de fleste levede mennesker. Sidste del af denne antitreenighed er had. Hadet, frygten og skylden forfølger egoet, som i sig selv er en slags illusion, en drøm, noget som vi ikke reelt magter at forstå, fordi vi ser os selv og verden med egoets øjne. Et ego der kun kan eksistere så længe vi ikke vågner af ”Adams søvn” og rækker ud efter kærligheden. Ikke bare som par, ikke i forestillingen om en lukket tosomhed, tværtom, selv om startfasen skal foregå i næsten meditativ ro, men hensigten er lagt til en åbenhed, hvor sindet har erkendt alt levendes eksistens, der udelukkende er tilstede forbundet af kærlighed,
Vi er i realiteten alle i enhed med Gud. Egoet er rædselsslagent for denne enhedstilstand, rædselsslagen for at slippe ideen om den altoverskyggende identifikation med personligheden. Uanset et egos selvopfattelse som et godt eller dårligt individ, er identifikationen en slags fastholdning af magt til at projicere ud på alt andet end en selv. Derfor vil vore sind ikke kunne kende sandheden. Egoet er faktisk det mørke, Jesus taler om, for egoet søger mørket, som er uvidenhed og den sandhed der følger med lyset, virker svært angstprovokerende for denne egobevidsthed, som hviler på adskillelse og projektionsmekanisme, og benytter mange veje til selvbeskyttelse og udelukkelse af sandheden, selverkendelsen og lysets afsløring og helliggørelse.
Egoet kunne man sige; lever af skyldsspørgsmål og vi skyder gerne skylden ud i disse føromtalte projektioner. Adam skyder skylden på Eva, rent symbolsk, eller sagt på en anden måde, skydes verdens elendighed rent faktisk over på den konkrete kvindelige egenskab, som ikke kan adskilles fra manden. Eva skyder skylden på slangen, et væsen symboliseret i form af ondskab, list og seksuelt begær, selvom alt dette ikke har noget at gøre med Guds egentlige skaberværk, da den er en fortælling om en uundgåelig følge af fortætningen fra sjælstilstand over i den tungere faste materie tilstand, den skabende treenighed faderen, moderen og sønnen omsat til faderen sønnen og Helligånden.
Man kunne sige at forløberen af de guddommeliges skabende aktivitet fødes sønnen med en ny form for skabertrang, og tænker den ide ud som er beskrevet. Hvad er modsætningen til Gud? Det skal lige forstås at der overordnet ingen modsætning er. Gud er både i kroppen, såvel som sjælen og ånden.
Frygt kommer ud af skyld. Vi frygter vores egen skyld, som i virkeligheden blot er det illusoriske egos egen opretholdelse.
Den skyld, slog min egen krop som Niels ihjel. Ikke på grund af dig, og ikke på grund af Anette, men fordi min krop og tanke var låst inde af mit ego. Et ego akkurat som millioner andre egoer er låst inde. Vi har totalt glemt sandheden om Gudskraften, som noget vi selv er, vi er i vores indre, guddommelige af natur, og Gud er kærlighed.
Der er ikke alle de forvrængede forestillinger i denne storslåede altfavnende ånd, men religioner, der nok forstår kernen i budskabet, og som fra tidernes morgen har opfattet en Gud, der var straffende og hævngerrig. Fakta er at det er det kollektive menneske, der udviklede alle disse adskillende forestillinger, der reelt skaber modstand til Gud i os selv, som erkendelsen af helhed i alt.
Vi, som identiske egoer, satte Gud udenfor os selv, ganske effektivt og totalt. Skal vi finde Gud i vores eget indre, skal alle tanker om frygt, skyld og had slippes. Forlades,
Men hvordan ”vækker” vi den sovende Adamske helhed? Denne mytologiske skikkelse, Guds afkom og dermed underforstået en stor del sovende menneskehed?
Adam (mennesket i helhed) som den udviste nu identitetsbærende maskuline enhed, er Kristus i svøb (Kristus = Messias, som igen er = ”Den salvede”), og Adam symboliserer derfor Kristusenergien i sin vorden.
Mennesket Jesus bevidstgjorde Kristus i sig og viste i form af sin genopstandelse fra døden, henvisningen og læringen, at kroppen er som et beskyttende hylster vi aflægger og iklæder os i vandringen mod lyset, vi altid bærer, for livet er evigt.
Det var en klar henvisning for alle menneskers virkelige mulighed.
Døden er en fralæggelse af en midlertidig kokon og er dermed reelt intet, imod genopstandelsen som er alt. Alligevel har mennesket været mere interesseret i Jesus død, end i den opstandne Kristus.
Men Kristus genopstod jo netop for at give sin læring videre, han er den maskuline del af Adam i kød og blod, som viste mennesket vejen til Gud. Egoet frygter i stor grad at miste sin magt, at det nu har taget et yderligere skridt med alle mulige projektioner og dermed reaktioner, som krige, opsplitning og udtrykt i bl.a. religiøst had og etnisk nedgørelse, hån og med håb om udrensning, og deraf konstant utryghed og frygt. I sandhed diametrale modsætninger til Guds altomfattende kærlighed. Vi er frie i ånden, men ikke i vores egostyrede verdensbillede. Vi forstår stadig ikke, at vi skal fralægge os vores uvidende tilværelse, som instinktive væsener og nærme os det sande menneske og forstå hvad mental visdom egentlig er. Den bliver brugt dagligt, uden anelse om de inspirerende kræfter i menneskets guddommelige indre, der er med til at udvikle større og større indsigt, fra inkarnation til inkarnation. Vi forstår kun svagt vores projicerende trang ud i alt der er skabende tidens større og større hvirvel af både mental som fysisk forurening.
Religionen, her specielt sigtende på den katolske kirke, sørgede via den tids opfattelse og i øvrigt fortsættelse af de romerske guders tilstand, at projicere Gud og Kristus ud i himmeltilstand og langt væk fra menneskets erkendelse af sig selv. De gjorde det automatisk fordi egoet endnu ikke var fuldt erkendt, ud over de ledende personer, som fungerede som egoer og magtfaktorer over alle andre, dog med et stort gran af ubevidst stadig dyrisk adfærd, mens menneskeheden prøvede og stadig prøver at få harmoni mellem sine dyriske instinkter og åndelige muligheder.
Vi er dybest set hverken bundet spirituelt til tiden eller det træge faste univers. Vi er alle guddommelige væsner og liv, som reelt aldrig dør uanset at mange, slet ikke tror der findes ånd.
Egoet er i denne tilstand faktisk sindssygt. Men dersom vi bruger vores egoer, som Guds tjenende fysiske udtrykkende redskab, da vil meget store forandringer vinde indpas på jorden.
Søde Karen. Jeg svøber dig endnu engang ind i min og universets lysende kærlighed og siger atter engang til dig og til de mennesker der senere læser dette, at I er elsket og at der ingen anden afstand er fra dig til mig end den du selv tror på, ligesom der ikke er anden afstand mellem kærligheden og jer end den I selv tror på. Giv din kærlighed til hver levende skabning, og også til kærlighed og accept af hele dig selv, og den personlighed egoet har påtaget sig at leve ud, for du er jo fyldt med den. Elsk din næste som dig selv, er Jesus Kristus visdomsord i dig.
tirsdag d. 18.09.
DRØM:
Jeg drømte jeg var et sted hvor jeg kunne besøge Niels, ud fra en speciel ordning (mener jeg). Men jeg sad i drømmen udenfor, da der vist var nogle problemer, måske noget med betalingen.
min elskede Karen. Studer alt det du får lyst til, f.eks. ”Kabbalaen”, ”Livets bog” og symbolsproget i bibelen, for forvildede egoer og fremtidens inspirative indfald til nyudgivne bøger, for nu og i fremtiden vil der være et fantastisk stort udbud til forståelse og udvidelse af dit og menneskehedens kreative potentiale. Jeg håber at vores udgivelse kan inspirere nogle i al beskedenhed. Men du skal dermed komme ud af din beskyttende skal. Du skal turde, søde Karen.
Du skal vide at jeg ser og lærer meget i dette felt, men når vi inkarnerer, vil kun du have nået en mulig reel indsigt, ikke fordi vi ikke alle er lys i Gud, og alle efter at have forladt kroppen, forstår gradvis indsigt i Gud og i den kærlighed vi ikke begriber så meget af i vore fysiske liv, med en svingning der er ret træg i forhold til de åndelige sfærer. Jeg vil derfor inkarnere med en skarp intuition til de åndelige sfærer, samtidig med at jeg trækker nogle af de problematikker med ind i fremtidens inkarnation, som jeg slap. Meget af lidelsen under min sygdom skabte en stor åbning til mit ødelagte rodcenter. Jeg gennemlevede al den lidelse i mit underliv som jeg havde tilføjet mig selv, ved at udelukke tilliden over for stort set alle, samt hvad jeg havde tilføjet andre mennesker i indpakket ironisk ondskabsfuldhed, drilleri og mistro af mulige hensigter, disse sider lærte du gudskelov ikke at kende. Men der er naturligvis muligheder for at du vil præge dette meget. Vid det min elskede. For hvad du erkender på jorden bliver også erkendt i de åndelige bånd, altså bliver også givet til mig i en slags ubevidst (når jeg inkarnerer igen) dossering.
Det vil ligge latent på kanten af overfladen i min medbragte rygsæk af erfaringer, når jeg fødes ind i en ny tilværelse, men det påvirker ikke kun mig, det påvirker alt levende, hvad vi udretter til menneskets bedste. Hvad vi formår at acceptere af andres vildfarelser uden at skulle pege fingre, nedgøre eller håne hinanden. Enhver som sætter sig disse mål, vil høste derefter men også højne hele menneskeheden.
Vi inkarnerer alle indtil verden er i lys.
Som f.eks. Kabbalaen og anden visdom, der idemæssigt og clairvoyant foreskriver og videnskaben ofte noget senere erkender.
Adam (og husk at Adam ikke skal forstås hverken konkret eller som symbol på en mand så længe han er i Edens have, men som en ikke kønsspaltet helhed) en mytisk skikkelse, er det spirituelle stof der for at blive et fysisk væsen, må igennem en slags fald i at fødes i særdeles fortættet tilstand som menneske. Kroppen er huset hvor ånden og sjælen midlertidigt tager ophold og erfarer. Men søvnen symboliserer drømmeplanet, et plan der skabes ud af den kreative tilstand vi er i, når vi drømmer. Og her udspringer så en fantasi om adskillelse af menneskets helhed i to dele, en maskulin og feminin del. Begge iklædt kroppe til identifikation af et køn, forskelligt fra den anden, og dog med en fascinerende tiltrækning til hinanden, da de jo er et åndeligt væsen. Men kroppens muligheder for at høste erfaring går gennem en fysisk evolutionsproces og har, set med menneskets indsigt, foregået i millioner af år. Fra amøbe til menneske. En kolossal vandring gennem mange tilstande. Men forstået som levende væsener.
Ånden, hvor beskedent udstyret den end er, har midlertidigt taget bolig, for at erfare. Sjælen er antennen der høster jordisk erfaring, som den har en længsel mod at kunne etablere i kærlighed i fysisk eksistens. Som menneske opfattes disse forløb og tilværelsen generelt stadig væk, som mørke, som en dyb ubevidst tilstand, fordi egoet hersker og ikke søger lyset. Derfor siger Jesus Kristus også at;
”Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde, thi enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.”
Det er kærlighedsbudskabet, et budskab der beder menneskene om at være ærlige for at opleve lyset. Og lyset vil da afsløre at egoet er en psykisk og fysisk erfaringsmodtager, der som en tjenende ånd kan udvikle den individualitet der gerne skulle give talenter indbygget i hver eneste skabning, de optimale muligheder. Baggrunden for projektionens tilstedeværelse er dette mørke. Vi har meget svært ved som egoer overhovedet at se at det vi ser er en del af vores eget. Vi bliver konstant ved med at sammenligne os med andre og overdimensionere deres fejl og mangler og dermed på den baggrund at synes vi selv er sluppet bedre fra det hele. Sandheden er ikke at skulle være perfekt som individ men være hel. Det vil dybest set sige at acceptere både de ”gode” som de ”onde” sider.
Dette ego har over mange tusinde år, udviklet sig og jo mindre mennesket har erkendt Gud I DEM SELV, jo mere blev opmærksomheden rette mod egoet. En fin overgangstilstand og bevidstgørelse fra pattedyrets erfaringer til menneskets erfaringer, med især udviklingen af det mentale felt. At udvikle dette mentale felt, er et af de mest dristige processer, idet vi der har muligheden for forståelse, men også for at skabe en mur af bedrevidenhed og helliggørelse af handlinger som er af negativ beskaffenhed. Det underholder egoet utroligt og trækker forståelsen ud. Men alt har som tidligere sagt en dybere hensigt. Det ikke modne æble skal have tid til at modnes, akkurat som det mentale felt skal det.
I mørket opstår den materielle oplevelse, idet al energi her fortættes og danner et atom, med kernen, neutroner samt protoner. Sådan et atom samler sig om andre atomer og danner stofligheden. Egentlig udelukkende på grund af en lavere svingningsfrekvens end åndsstoffet, der er forløberen, og svinger med en fart der ligesom vand bliver opvarmet og stiger til vejrs som sjælen gør.
Vi to og andre er på en måde udgået af samme helhed, vi fraspaltedes og dannede Adam = maskulin= proton og Eva=feminin = neutron. derved hører vi til samme kerne. Dette er ment som et billedligt symbol.
Adam skal forstås som Guds afkom, der derefter spaltede sig selv ud i maskulin og feminin eksistens. En nødvendighed i den fortættede fysiske manifestation, og jo mere fortættet manifestation, jo større identifikation med vore fysiske tilstande og jo mindre lysgennemtrængning. At Adam blev identisk med det maskuline princip er på en måde noget vildledende da Adam som sagt er sjælshelheden før udskillelse i maskulin som feminin tilstand. Derfor er 1. skabelsesberetning mere præcis i at Gud skabte mennesket, som mand og som kvinde og bad dem mangfoldiggøre sig.
Mennesket er på vor klode den nærmeste forståelse af lys, idet vi tænker og skaber ideer. Disse skabende ideer, har dog ofte udgangspunkt i et såkaldt antilys. Dvs. de ikke få gange har udgangspunkt i skyld, frygt og had, den såkaldt mørke treenighed også betegnet Antikrist, som er illusorisk men meget nærværende i det fysisk fortættede univers.
Jesus Kristus åbnede menneskene, for at erfare denne tilstand, som en overvindelig mulighed, via hans opstandelse fra døden. Desværre er dette ikke blevet det største under vi mennesker via kirkefædrenes indflydelse og overbevisning, har fokuseret mest på, som brugbar for os selv og vores udvikling. Det skyldes her egotrangen i de fleste monetære religioner der flittigt har sat Gud og dermed også Kristus udenfor sig selv. Det på trods af at Jesus Kristus talte, ikke blot en gang, men adskillige gange om Gud indeni hvert enkelt menneske. Gud er ufattelig kærlighed, visdom og dermed virkelig forfinet ufejlbarlig lovmæssighed, så man kunne sige at ergo rummer vi, hvis vi kan frasige os egoets magt der hviler på, skyld, frygt og had problematikken og dets evige adskillelsesmønster fra alt og alle, via projektioner i en ubønhørlig strøm.
Onsdag d. 19.09
Elskede Karen
Ja nu læser du om egoets magt og kraft og måske forstår du både denne modspillers kraft og vanskeligheden ved at forlade den, eller snarere forvandle den fra herren til tjeneren.
Betalingens pris, groft sagt, ved at handle selvisk, egoistisk osv. er på en måde uundgåelig, ikke på nogen måde som en straf men som et resultat. Ligesom i enhver tilstand af spillet, hvor det udelukkende handler om at vinde eller tabe.
Jeg tabte til mit ego, da jeg lyttede til angstens og skyldens stemme, jeg tabte til mit ego ved at vægte for firkantet i min selvforståelse overfor bl.a. Anette. Anette tabte spillet ved at lytte til sit eget egos stemme, der ønskede at projicere bøddel – offerrollen ud på os, hvilket jeg også selv gjorde til overflod. Anette projicerede bøddelrollen over på mig, i og med rollerne blev delt op i at hun stod som det gode dadelfrie offer, og jeg som den egocentriske hensynsløse bøddel. Begge dele delte vi pligtskyldigt med skuespillets ulidelige alvor. Et fabelagtigt ubevidst rollespil udført af vores egoer tilsammen. Vi gjorde som vi var instrueret i at gøre, gennem både fortidige erfaringer, barndomsbegivenheder og egoopfattelser. Noget som milliarder har gjort og fortsat gør. Bjælken i vores eget morads så og ser vi ikke, men øjner hurtigt splinten i den andens mere eller mindre emotionelle tilstand. Alle disse ”roller” hviler på tusinder af års kollektive vedtagne normer og holdninger, og er yderst vanskelige at gennemskue for vores egobevidsthed.
Du min elskede havde og har selvfølgelig for det meste også egoet som styrende herre i bl.a. den situation du var vidne til og deltog i omkring mig og forløbet. I dit indre var du ind i mellem forfalden til offerrollen. Ikke mindst efter min død. Det faldt dig ikke ind at du på en måde ”betalte en gammel regning” for selv at have villet forlade dit fysiske liv i både dette liv som i tidligere inkarnationer. For du begik selvmord over 2 omgange i to forrige liv. Og du gentog det systematisk også i dette liv, dog med meget mindre held til at gennemføre det, snarere for at genkende de følelsesmæssige kræfter der fik dig til at ville slippe så let som muligt for lidelsens fysiske tilstand.
Vi som par blev skånet for denne karma sammen, hvilket gjorde at vi først mødtes sent i livet, ergo blev jeg ikke en direkte årsag til dine offerfølelser, men det vedkommer ikke, at erfaringen skulle høstes. Naturligvis på ingen måde som straf, men mere på lige fod med det at gå til eksamen og komme igennem. I tilgift kunne jeg spørge dig: hvor tit har du været svigefuld? Ikke fortalt når du behandlede en af dine partnere utroværdigt? Vores egoer triumferer ofte over misæren og langer beredvilligt ud for at give den anden part følelsen af mismod, svigt og hævn.
Men se disse muligheder som lys i stedet for tab. Se hvordan du kan hæve dig over din indre dommer, egoet og ret fokus på oplysning. Du reagerede, du var reaktiv i din reaktion, ikke proaktiv. Se indad og forstå at modstand er egoets mulighed for at skabe en slags had, hævn, trøstesløshed og også sygdom. Brug det som den udfordring det er, træk så vidt muligt projektionerne hjem til dig selv, aflæg dem ikke i andre rollespillere. Indbyd kærligheden og freden i dit indre, uanset hvordan tilstande af svær oplevelse virker umiddelbart.
Du og jeg var ekstremt gode til lyset i nogle situationer, parret med din rummelighed, som er hentet fra dit guddommelige indre, vores hengivenhed, er den du kan møde uforfærdet i denne eftertid. Vi skriver sammen fordi vore sjæle kendte dette middel og udviklede dermed en ægte gnist af dyb forbundenhed. Resten er kun egoet natur. Overvind dens dominans. Den vil gerne fornægte at der eksisterer denne fine kontaktmulighed.
Og nej Karen, du er ikke speciel i denne åbning, faktisk er det muligt for rigtig mange, hvis ikke det var fordi vi i vores del af verden er blevet præget nu gennem flere generationer på at alt der ikke kan ses, lugtes, smages, føles eller høres er ikke eksisterende fantasifostre. Det fungerer som en stivnet energitilstand der svarer til størknet is.
Men faktisk er det kun egoets slør der dækker for den åndelige dimension. Og visdomsindsigt har gradsforskelle, fordi den materielle verden igennem menneskets evolutionsproces indenfor de sidste par årtusinder er blevet kraftigt egopræget, hvor mange ret åbne mennesker ryger ind i en forestilling af nedgørende og arrogante tanker og forhånelser fra omgivelserne. Herunder ofte også en projektion fra deres eget ego, der ihærdigt forsøger at overleve Guds lys og kærlighed. Vi har store sejre at vinde i vores materielle univers. Og alle vil vinde denne sejr over ”mørket” altså forstået som vores ubevidste mere instinktive natur, på et tidspunkt. Derfor vender vi tilbage både de oplyste mestre (for at hjælpe) og formfokuserede, indtil alle er ”genopstået”, for vi er alle bærere af Kristusenergien. Alle bærer Gud i sig som en levende kærlighedsgnist, der forstår at alt levende er elske-værdigt. Altså værd at elske, for vi er alle i Kristus som en stor tilstand af Guds sønner og døtre der på et tidspunkt inkarnerer i et kød og dermed har opløst dualitetsprincippet i fysisk tilstand. Et kød skal opfattes i en energiform som er noget hurtigere end vores nulevende tungere og langsommere svingningsgrad.
Jeg er, skal man forstå, ikke i et eller andet afsidesliggende himmelrum, jeg eksisterer her for det er her den såkaldte ”himmel” er.
Himlen er i dig og ved dig og med dig.
Lige en ekstra oplysning. Det er ikke Gud der straffer dig, når svære ubegribelige ting sker, det er egoets og egoernes samlede, enormt skabende tankekraft, uanset at der er gået tusindvis af år bagud betragtet. Kun sjælen er ”dommeren” og vores absolut nødvendige hjælper, for egoet tror det dør uden herre status, dømmer gladelig andre og dermed konstant sig selv, uden at erkende denne logik. Lær at droppe egoets evige bekymring, negative selvbilleder, kæmpe projektioner, da vil lyset i dig og mennesket som fællesnævner for dig, stråle.
Hvis du har forstået hvad Kristusenergien er, så bliv i oprigtighed en Kristusenergi. Vend den anden kind til, når du føler vrede over for din partner, eller bare et medmenneske. Stop lige op og overvej din andel, ærligt og uden dommen over dig selv. Tjek dig selv, når du føler andres dom eller dine egne fordomme.
Drop at tilsvine jorden. Faktisk er tanker og negative emotioner forureningsenergi. Vores tanker er skabende, både i positiv som negativ forstand. Og disse tanker går ind i de materielle strukturer. Derfor er vi ved at drukne i vores egen ormegård af svineri og af grådighedens resultater.
Onsdag d. 19.09
Elskede Karen
Ja nu læser du om egoets magt og kraft og måske forstår du både denne modspillers kraft og vanskeligheden ved at forlade den, eller snarere forvandle den fra herren til tjeneren.
Betalingens pris, groft sagt, ved at handle selvisk, egoistisk osv. er på en måde uundgåelig, ikke på nogen måde som en straf men som et resultat. Ligesom i enhver tilstand af spillet, hvor det udelukkende handler om at vinde eller tabe.
Jeg tabte til mit ego, da jeg lyttede til angstens og skyldens stemme, jeg tabte til mit ego ved at vægte for firkantet i min selvforståelse overfor bl.a. Anette. Anette tabte spillet ved at lytte til sit eget egos stemme, der ønskede at projicere bøddel – offerrollen ud på os, hvilket jeg også selv gjorde til overflod. Anette projicerede bøddelrollen over på mig, i og med rollerne blev delt op i at hun stod som det gode dadelfrie offer, og jeg som den egocentriske hensynsløse bøddel. Begge dele delte vi pligtskyldigt med skuespillets ulidelige alvor. Et fabelagtigt ubevidst rollespil udført af vores egoer tilsammen. Vi gjorde som vi var instrueret i at gøre, gennem både fortidige erfaringer, barndomsbegivenheder og egoopfattelser. Noget som milliarder har gjort og fortsat gør. Bjælken i vores eget morads så og ser vi ikke, men øjner hurtigt splinten i den andens mere eller mindre emotionelle tilstand. Alle disse ”roller” hviler på tusinder af års kollektive vedtagne normer og holdninger, og er yderst vanskelige at gennemskue for vores egobevidsthed.
Du min elskede havde og har selvfølgelig for det meste også egoet som styrende herre i bl.a. den situation du var vidne til og deltog i omkring mig og forløbet. I dit indre var du ind i mellem forfalden til offerrollen. Ikke mindst efter min død. Det faldt dig ikke ind at du på en måde ”betalte en gammel regning” for selv at have villet forlade dit fysiske liv i både dette liv som i tidligere inkarnationer. For du begik selvmord over 2 omgange i to forrige liv. Og du gentog det systematisk også i dette liv, dog med meget mindre held til at gennemføre det, snarere for at genkende de følelsesmæssige kræfter der fik dig til at ville slippe så let som muligt for lidelsens fysiske tilstand.
Vi som par blev skånet for denne karma sammen, hvilket gjorde at vi først mødtes sent i livet, ergo blev jeg ikke en direkte årsag til dine offerfølelser, men det vedkommer ikke, at erfaringen skulle høstes. Naturligvis på ingen måde som straf, men mere på lige fod med det at gå til eksamen og komme igennem. I tilgift kunne jeg spørge dig: hvor tit har du været svigefuld? Ikke fortalt når du behandlede en af dine partnere utroværdigt? Vores egoer triumferer ofte over misæren og langer beredvilligt ud for at give den anden part følelsen af mismod, svigt og hævn.
Men se disse muligheder som lys i stedet for tab. Se hvordan du kan hæve dig over din indre dommer, egoet og ret fokus på oplysning. Du reagerede, du var reaktiv i din reaktion, ikke proaktiv. Se indad og forstå at modstand er egoets mulighed for at skabe en slags had, hævn, trøstesløshed og også sygdom. Brug det som den udfordring det er, træk så vidt muligt projektionerne hjem til dig selv, aflæg dem ikke i andre rollespillere. Indbyd kærligheden og freden i dit indre, uanset hvordan tilstande af svær oplevelse virker umiddelbart.
Du og jeg var ekstremt gode til lyset i nogle situationer, parret med din rummelighed, som er hentet fra dit guddommelige indre, vores hengivenhed, er den du kan møde uforfærdet i denne eftertid. Vi skriver sammen fordi vore sjæle kendte dette middel og udviklede dermed en ægte gnist af dyb forbundenhed. Resten er kun egoet natur. Overvind dens dominans. Den vil gerne fornægte at der eksisterer denne fine kontaktmulighed.
Og nej Karen, du er ikke speciel i denne åbning, faktisk er det muligt for rigtig mange, hvis ikke det var fordi vi i vores del af verden er blevet præget nu gennem flere generationer på at alt der ikke kan ses, lugtes, smages, føles eller høres er ikke eksisterende fantasifostre. Det fungerer som en stivnet energitilstand der svarer til størknet is.
Men faktisk er det kun egoets slør der dækker for den åndelige dimension. Og visdomsindsigt har gradsforskelle, fordi den materielle verden igennem menneskets evolutionsproces indenfor de sidste par årtusinder er blevet kraftigt egopræget, hvor mange ret åbne mennesker ryger ind i en forestilling af nedgørende og arrogante tanker og forhånelser fra omgivelserne. Herunder ofte også en projektion fra deres eget ego, der ihærdigt forsøger at overleve Guds lys og kærlighed. Vi har store sejre at vinde i vores materielle univers. Og alle vil vinde denne sejr over ”mørket” altså forstået som vores ubevidste mere instinktive natur, på et tidspunkt. Derfor vender vi tilbage både de oplyste mestre (for at hjælpe) og formfokuserede, indtil alle er ”genopstået”, for vi er alle bærere af Kristusenergien. Alle bærer Gud i sig som en levende kærlighedsgnist, der forstår at alt levende er elske-værdigt. Altså værd at elske, for vi er alle i Kristus som en stor tilstand af Guds sønner og døtre der på et tidspunkt inkarnerer i et kød og dermed har opløst dualitetsprincippet i fysisk tilstand. Et kød skal opfattes i en energiform som er noget hurtigere end vores nulevende tungere og langsommere svingningsgrad.
Jeg er, skal man forstå, ikke i et eller andet afsidesliggende himmelrum, jeg eksisterer her for det er her den såkaldte ”himmel” er.
Himlen er i dig og ved dig og med dig.
Lige en ekstra oplysning. Det er ikke Gud der straffer dig, når svære ubegribelige ting sker, det er egoets og egoernes samlede, enormt skabende tankekraft, uanset at der er gået tusindvis af år bagud betragtet. Kun sjælen er ”dommeren” og vores absolut nødvendige hjælper, for egoet tror det dør uden herre status, dømmer gladelig andre og dermed konstant sig selv, uden at erkende denne logik. Lær at droppe egoets evige bekymring, negative selvbilleder, kæmpe projektioner, da vil lyset i dig og mennesket som fællesnævner for dig, stråle.
Hvis du har forstået hvad Kristusenergien er, så bliv i oprigtighed en Kristusenergi. Vend den anden kind til, når du føler vrede over for din partner, eller bare et medmenneske. Stop lige op og overvej din andel, ærligt og uden dommen over dig selv. Tjek dig selv, når du føler andres dom eller dine egne fordomme.
Drop at tilsvine jorden. Faktisk er tanker og negative emotioner forureningsenergi. Vores tanker er skabende, både i positiv som negativ forstand. Og disse tanker går ind i de materielle strukturer. Derfor er vi ved at drukne i vores egen ormegård af svineri og af grådighedens resultater.
Søndag d. 23.09
Elskede Karen.
Endnu lidt oplysning til udførelse i din praktiske materielle verden.
De forhold der eksisterer overalt på jorden er for 99% vedkommende, forhold der kun prioriterer ens eget behov, og kun i mere beskedent omfang, partnerens. Det forekommer som om mennesket er låst inde i sit eget fængselssystem, med en stor hunger efter at folde en mere eller mindre dekorativt stykke indpakningspapir om sig og fortvivlet beskytte det mod at gå itu, få ridser eller lign. Med andre ord, taler jeg om egobaserede forhold, der bygger sig selv op via de ydre præstationer, som indpakningspapiret symboliserer. Vi mener oprigtigt, at vi har ret til at kræve kærlighed og tosomhed fra vores partnere, og vi giver for det meste til vores ”elskede partner” med dette tilladelige mål for øje. I sådanne uheldige, men i grunden ganske normale forhold, som de fleste er indhyllet i, indeholdes også egoets skyldfølelse, angst og magt, der af og til bliver til nærmest had. Egoets tre ophøjelser som kæmpende mod lysets styrke, der i mangel af bedre, kunne kaldes Antikrists menneskeskabte treenighed. Det lyder voldsomt, men det er nødvendigt at få mennesket til at tillade kærlighedens kraft, at komme til udfoldelse, med egoets styrke til at handle ud fra dette kærlighedsbudskab, hvilket kræver, at egoet bliver mere ydmygt i sin fremtrædelsesform. ”ikke min vilje ske, men din vilje, ske”. En bøn til egoet om at lade vore indre guddommelige kræfter komme igennem, og med hjælp fra egoets fysiske, emotionelle og mentale evne, handle denne skønhed ud.
Det kan godt være at det betyder at sætte en grænse for sin partner, men handlingen skal udføres med hjertets energi og klarhed, for hjertet er altid i stand til at forstå og at mærke grænsesystemet og ikke lege offer for at opfylde forestillingen om et idealistisk billede. Kærlighed er sandhed, og dermed ikke smarte udspekulerede manipulerende måder, at klare sig på, i forhold til både vore partnere, såvel som mennesker vi skal samarbejde med i en eller anden forstand. Næste proces er naturligvis at forstå hjertets evne til at kommunikere denne sandhed.
Der var denne tilstand (for at bruge et ret nært billede), der var denne tilstand af stærk styring i mit forhold til Anette, såvel som i andre af mine forhold. Ligesom jeg selv lod mig styre af mit eget ego. Mit ego gjorde mig ofte skamfuld og angst, hvilke er meget ubehagelige følelser at takle for egoet, når det er ubevidst om sig selv og årsagerne bag sin egen selvfølelse. Tilsvarende kørte Anette på sit egos vedtagne lovmæssigheder, præget af hendes bagvedliggende årsagssammenhænge. Sådan forholder det sig med de fleste mere eller mindre ubevidste mennesker, som mennesket kollektivt stadigvæk er, trods lyspunkter. Jeg blev ret splittet mellem normer jeg var indviklet i, hvor f.eks. ”et ord er et ord” til forskel fra det vi så kan bilde os selv ind er ””hvide løgne”, som mere er et begreb for at undgå ubehag og opfattes som en skjult indre acceptabel form, mens den ydre værdighed får et alvorligt knæk hvis man ikke holder ”ord”. At holde ord rammer altså ens ydre bedømmelse og dermed tillid til egoets kamp for sin egen ufejlbarlighed, mens de ”hvide løgne” er at skjule sig bag en lukket skal, og franarre andre virkeligheden om en selv. Denne form går ofte ind i vores fysiske kroppe, som er vore templer og forårsager en slags snavs, der kan udfolde sig i sygdomme. Omvendt kan den der bliver løjet for, ubevidst registrere signalerne og derved suge dem ind i sit eget kropssystem. I lyset er kærligheden, og kærligheden er sandheden.
I opremsningen af billedet mellem Anette og mig, kan man sige at også du havde naturligvis en stærk lytten til dit egos krav og forventninger, trods dette fulgte du i højere grad det Guddommeliges reelle kalden og undlod til stort set hver en tid, at anklage mig og ikke kræve andet end dette, ikke at skulle være en hemmelighed, som jo var både ærlighedens kraft som dit egos traumatiske ubehag.
Et forhold der er guddommeligt indledt, og det er mange forhold faktisk, vil let fristes til at lytte til egoet krav og forventninger, let lytte til egoets enorme styrke til at skabe adskillelse og skuffelse, for derigennem at give næring til hadet, frygten og magten. De er jo grundpillen til menneskeskabt splittelse og adskillelse, der udvikler hele projektionsmekanismen.
Jeg er klar på at det afgørende punkt for valget mellem lyset i Gud og mørket i egoets tjeneste, blev udfordret da Anette spurgte mig om der var en anden kvinde. I samme sekund jeg benægtede, blev lyset dækket af slør efter slør. Kun når jeg var i fysisk, sjælelig og åndelig kontakt til dig, fornemmede jeg stadig lyset i mit indre og følte lyset i hjertet.
For os begge var fokuspunktet os og vores længsel og dermed uden forstand og indsigt i at give til verden endnu. Det bliver vores kommende opgave i næste inkarnationsmøde. Indtil da gælder det om at åbne så meget du formår, søde Karen, til lyset og kærlighedsevnen, til alle mennesker der har brug for det. Og der er udover kreative udfoldelser til fremme af denne kraft, også kærlighed til dem du kan se har brug for dig. Måske hjælpeorganisationer der arbejder med humanitære opgaver, både for dyrene og planterne som for nødhjælp. En anden mulighed som jeg ved du af og til overvejer er at tilbyde kurser eller være besøgsven, fængselsven el.lign. Al indlæring når også mig, for jeg er sjæleligt forbundet med dig, så hvad du sår på jorden, høstes også i ”himlen”. Og hele vores sjælegruppe får tilført mere konkret fysisk idemateriale.
Lige en vigtig understregning. Det handler ikke om moral, som hører til vores oplærte ego tilstand igennem, nogen gange, meget kærlige forskrifter. Alligevel vender disse begreber mod en mere falsk fremvisning udadtil, hvilket resulterer i et lukket eller snarere undertrykt hjerte, en fornægtelse af gudsgnisten i os. Nogle moralske kollektive systemer, berettiger mennesket til både hævn, strafudmåling og død over hinanden, og som opdrager mange børn til at følge dette. En moral som gennem historien og specielt de religiøse normer, har kostet umådelig mange livet i rettroenhedens navn, selv om det snarere er i hævnens tilstand.
Nej det er ikke Guds moral, det handler i stedet om at blive bevidste om et indre, der rummer kærlighedens givende og handlende kraft, både til dig selv som til andre, ”elsk din næste som dig selv”, siger Kristus. Nu skal ingen bebrejdes uvidenhed, og du, jeg og alle, har oplevet livet og erfaret en del af denne illusoriske meningsløshed, vil før eller siden, åbne for hjertechakraet, noget vi alle dybest set længes efter, men er lukket ude fra via egokraftens fortsatte dominans. Og tro mig egoet spiller gerne med på melodien om at have et stort hjerte, hvilket kan gavne andre, men automatisk også viser sig i form af følelsen at godhed der gives ud, forventes at skulle tilbagebetales via taknemmelighed eller ros. Roser de andre ikke, så vil mange gerne fortælle sin egen fantastiskhed.
En absolut falsk herre, men også en særdeles kreativ herre, der yderst snedigt har projiceret dette ud i fjendebilleder af enhver art, både i djævlen og djævlebilleder, i religiøs fanatisme, krige og bare i almindelig forestilling, som vitterlig florerer voldsomt af ideen om at ”jeg er bedre end dig” og sågar indenfor selvudviklingsgrupper florere som ”jeg er på et højere plan end dig” og at nogle former for trin er ”finere” end andre. En tilstand der vil komme meget mere lys over.
At jeg selv nåede en slags forklarelse og du ligeså, var miraklet. Jeg kan ikke sige andet. Et par minutters totale lys og vores indre åndelige forbindelse tændes til et stort lys, forberedt af mange svære lidelser igennem mange tidligere liv.
Jeg elsker dig og er lykkeligt vidende her.
Mandag d. 24.09
Elskede Karen.
Du skal lige have dette med i beskrivelsen af hjertets udviklingsproces.
Min sygdom og dermed overordentlig smertefulde tilstand, under min sygdom, ja faktisk helt fra da min kroniske tyktarmsbetændelse brød ud, havde stor mening set med sjælens udviklingsproces for øje, for gennem denne lidelse og specielt gennem de sidste måneders smerteforløb, med dig trofast siddende ved min side i stille ro, gennemlevede jeg det, der symbolsk kaldes golgatavejens lidelser. Dette skete for at rense mig fra mit egos dominerende magt og forstå hele menneskehedens lidelse og specielt min egen andel i sådanne ”mavepustere” som jeg uvidende havde været tilbøjelig til at dele ud med rund hånd. Jeg oplevede dog også sand kærlighed uden de illusoriske forestillinger og forventninger, godt nok i korte intervaller.
Efter min død forstod jeg i hele sit omfang, hensigten. At præcis lidelser er forvandlende og åbner døre til langt dybere vibration i hjertecentret. Det gjorde min død til en stærk åbenbarende fødsel ind i kærlighedens strålende oplysning. En forståelse af både min og hele verdens menneskeskabte fokuseren på evigt foranderlige emotionelle identifikationer. Ligegyldigheder (som egentlig er knivsægget mellem den instinktive kraft og hjertets menneskelige åbning), der resulterer i et åg af låsthed for vore sjæle. Låstheden er hæftet til sjælens henvisning af fængselstilstand, da vi er så identisk med vores følelser, at den frie sjæl, der har åbningen til vores indre lys, ikke kan trænge igennem særligt let. Det er Guds indre stemme i os der bliver ignoreret, Guds kald kunne jeg sige, der er en del af mit og alles sjælsniveau. Man kunne sige at udtrykket Gud mest af alt dækker over fællesbetegnelsen for mennesker såvel som alt fysisk levende.
Jeg mistede alt hvad mit ego stædigt holdt fast i, krampagtigt og smertefuldt. Specielt drømmene om fremtiden med dig, var en prøvelse at måtte slippe. I denne drøm havde mit ego naturligvis en stor andel. Det plagede mig med moral indkapslet i stolthed. Det tvang mig til skyldfølelse og straf. Men smertevejen gav i virkeligheden også en stor indsigt i kærlighedens væsen. Derfor mærkede du og modtog du såvel som lod den samme følelse strømme tilbage, kærlighedens dybe og lyse og lette tilstand med følelsen af en evighedsfornemmelse d. 28.09. 2017. forvandlingens dag.
Fra da af vidste jeg godt, at jeg skulle og uundgåeligt måtte slippe mit legeme, mit halvdøende hylster. Alligevel gik der 18 døgn i lidelse. Ikke mindst fordi lægevidenskaben forsøgte at holde mig i live, med alskens medicinske giftstoffer.
Men det var overgangsfasen, hensigten med at forædle hjertets vej det sidste stykke. Derfor vil en kommende inkarnation blive særdeles mulig som en hjælper i samfundet i samklang gerne med dig, min elskede, for du vil for mig som fysisk individ blive vejen, jeg helst vil følge.
Jeg elsker dig og fungerer i øjeblikket som dit inderste talerør, som Guds uophørlige kærligheds stemme, der bor i dit indre sjælsniveau. Ikke på grund af mig, men fordi du søger min kontakt og jeg fungerer som redskabet hvorigennem du får oplysning. Så både du og jeg kan sige ”ikke min vilje ske, men den højere vilje i os”
Min elskede Niels.
Det har været nærmest overvældende at få de sidste dages informationer fra dig. Jeg kan forstå rigtig meget af denne information og begynder at forstå hvordan alt i vore liv på jorden må have sine hensigter.
Til fulde har jeg accepteret tabet af dig som fysisk eksistens. Det har været en smertelig men også sødmefuld proces. I korte stunder er det stadig med følelsen af et stort savn. Men jeg har så stor taknemmelighed for at have kendt dig i de 9 – 10 måneder det blev os forundt, og også blevet klar over hvilken åbning, det dermed har været med til. En åbning jeg håber får en aktiv rolle for alle jeg møder, alle jeg kender, og naturligvis for alle i det hele taget. Selv om det er vanskeligt at forstå til fulde.
Jeg fatter også Guds proces og dermed at vores er af langt mere omfattende natur end min forestillingsevne og indsigt rækker.
Jeg behøver nok ikke skrive at jeg elsker dig i dybet og håber at bruge dette til åbning i hjertet for alt levende.
Aldrig har jeg været så medfølende med de planter jeg har i min varetægt, med de edderkopper der møjsommeligt spinder deres spind, med de egern der muntert sprinter rundt lige udenfor min altan. Aldrig har jeg frydet mig så meget over de store stolte fyrretræer, som jeg tidligere blot forbandede, fordi de skyggede for meget for solen. Jeg føler lykke snarere end selvmedlidenhed, glæde snarere end tristhed, styrke snarere end afmægtighed.
Jeg takker dig elskede Niels og tager gerne imod dine ord, der åbenbart strømmer til os gennem Helligånden; et udtryk der blot skal sprogliggøre Guds forbindelse mellem egoet og sjælens åbning og forståelse af Gud i vågnende bevidsthed.
Min kære, min sjælpartner.
Tak for at du skrev til mig søde Karen. Jeg har jo fyldt lidt i den retning, de sidste dage.
Jeg har en tilføjelse til begrebet skyld. Skyld er ikke det samme som samvittighed. Samvittighed har det menneske, der lyser i Gudslyset og dermed er i sandhed om sig selv.
Skyld har det menneske der handler i fordækthed, der på en måde gør sig til et offer for sine mere ubevidste og måske i mørkets navn onde gerninger. Der ligger ingen dom og venter, ingen andre end os selv er dommerne over vores livsforløb og handlinger i disse livsforløb. Det der rent faktisk ligger, er snarere erkendelse og erkendelsen kommer når de fysiske roller forlades, akkurat som et teaterstykke kan skues, når man ikke selv står på scenen.
Frygt er skyldens følgesvend. Frygten er virkningerne, der kommer af skylden og den handler om straf. Den handler om egoets forsøg på selvbeskyttelse og dermed adskillelse. Skylden er som en frakke der bruges for selvbeskyttelse mod udefra kommende dom og kulde.
Frygten skaber afstand, projektioner osv.
I kølvandet på frygten kommer derefter hadet. Enhver vi sætter udenfor os selv, enhver vi dømmer som høj eller lav, er aflæggere af hadet, og jo flere der på pseudovis kan finde ligemænd i fordømmelse, jo kraftigere trommer krigstrommen.
Frygten er en farlig størrelse der har udløst enorme mængder af konflikter, had og sygdomme.
Tirsdag d. 25.09
DRØM:
Noget med et kæmpe rum, hvor der blev fortalt at en havde magt til udslettelse, ved at dryppe en dråbe (malurt) eller andet, ud.
Jeg skal med for at rense drikkevandet sammen med en gruppe der hænger sammen med forrige drøm. Vi skal si drikkevandet fordi der er tobaksstumper i det, det er meget forurenet.
​
M.d.n.
Den drøm føles både personlig og ret kollektiv. Jeg er klar over menneskehedens og mit eget svineri. Og jeg vil godt rense følelserne (vandet) for gift. Bl.a. min egen gift via de hiv jeg indhalere igen. Selv om det er max 3 om dagen er det forurening af mit indre. Jeg tænker at det Niels har forsøgt forklaret også omhandler mikro og makro forurening.
Torsdag d. 04.10.
Elskede Niels.
I disse dage skriver jeg på beretningen om din indlæggelse og hele turen du var igennem med stress og uro. Da kommer min sorg og mit savn igen op til overfladen.
Jeg er begyndt at læse Moody’s bog om spejl-skuen og det får mig til at ønske den form for kontakt til dig.
Jeg overvejer også alvorligt at rejse til Samsø og lægge blomster på din grav. Jeg ved ikke om jeg gør det, for efterårsferien spænder lidt ben. En anden følelse er, at selv om jeg ved du er forbundet til Samsø, så befinder din sjæl sig ikke der, andet end som en erindring. Jeg har altid haft svært ved, at mine kære, såsom min mor, moster, far og lillesøster vitterlig skulle være tættere på mig via en grav.
Jeg elsker dig og kan nogen gange længes efter at mærke dig, få en omfavnelse af dig. Faktisk tror jeg at jeg oplevede dig en dag efter jeg havde mediteret, hvor jeg så ind i min fjernsynskærm og oplevede hele sygesengshistorien via et levende billede af dig i sengen på intensiv i Roskilde, med noget personale rundt om. Jeg troede jeg havde glemt at slukke for fjernsynet, at jeg måske uden at vide det blot havde skruet ned på lydløs. Men fjernsynet var slukket og billedet forsvandt kort efter min nysgerrige undersøgelse.
Du er altid hos mig kære Niels.
Elskede Karen.
Du skal ikke rejse til Samsø. Det er ikke mere mig der er derovre og det ved du godt. Det er vældig brugbart til mange efterladte, at have en grav eller plet de kan fokusere på, for at mærke deres kære afdøde i deres eget indre, men fakta som du ved er, at derovre på øen ligger min brændte aske af den puppe jeg befandt mig i som menneske, i den sidste inkarnation. På en måde svarer det til at tilbede et stykke klædning der ovenikøbet er brændt, i den tro at noget af afdøde stadig befinder sig i denne forkulning. Men tanken er smuk, og ritualet med et besøg til en grav, kan for nogle samle energien omkring mindelsen af vedkommende. En glæde der naturligvis kun er for de efterladte. Dog kan koncentrationen omkring en afdød naturligvis af og til føles stærkt af den afdøde.
Det vil så være tilfældet uanset om man mindes via et fotografi, en astral forestilling under en meditation eller via en drøm, eller ved en grav. Mange gravsteder kan faktisk emme af de pårørendes længsler og tanker, hvilket mange afdøde så klart tiltrækkes af også selv om vedkommende sådan set ikke kender de sørgende. Det kan så skabe grobund for at nogle uforvarende opfanger en afdød som spøgelse. Hvilket afslører deres egen angst og uhygge over døden og den fysiske opløsning.
Karen min elskede, jeg er hos dig, i dit indre og med dig. Tro mig, jeg er i en salig kærlighedstilstand, kan se både fortid, nutid og fremtid, samtidig og måske gøre dig forståelig at tid ikke er eksisterende i realiteten, men dog er en nødvendig forudsætning i den verden du befinder dig i, hvor denne ”opmåling” er nøje forbundet med eksistensen på jorden og i det hele taget i det fysiske univers.
Jeg elsker dig og omfavner dig, flyder i et med din sjæl, for vi er en enhed af maskulin og feminin kraft.
Du skal være klar over, at hvis du virkelig vil i mere bevidst kontakt med mig, ud over dette herlige skriveri, som er mirakuløst at vi kan, så skal du nok have sluppet både sovepillerne og rygningen. Det er godt at være fysisk nogenlunde ren. Der er også nu kanaler, som ved meditativ træning kan bruges, men det kan være lidt lettere uden de giftstoffer du bruger.
Jo jeg ved godt at med din åbenhed, er glæden ved fred rent hjernemæssigt rart. og egentlig ganske udmærket. Det ærgerlige er at du i vågen tilstand dårligt husker dine stærke oplevelser i drømme.
Lørdag d. 06.10
Min elskede Karen.
Jeg vil godt prøve at uddybe dualitetsprincippet med det dominerende ego for øje.
Vi projicerer alt indre udad. Vise østerlændinge har erkendt meget i alt dette. Dybdepsykologer i den nuværende tid, som der bl.a. blev åbnet for af Freud i forrige århundrede og i særdeleshed C. G. Jung, var netop også en åbenbaring og afsløring af menneskets projektionsmekanisme. Det maskuline køn bærer en ydre guddommelig selvopfattelse og projicerer det mere materielle nedadtrækkende og fysiske, ind i det feminine aspekt, gennem den fysisk skabte kvinde, som han begærer, men også ”hader”, fordi kvinden via sin skabende fysiske mulighed, umiddelbart virker mere forbundet med det fysiske element end han overbeviser sig om, at han som mand selv gør. Hans ego er i subjektiv koncentreret tilstand.
Kvinden derimod identificere sig selv igennem forbindelsen med det fysisk forbundne objekt, der er knyttet til den materialitet, som hun jo gennem graviditet og fødsel er i stand til at videregive liv og dermed automatisk er forbundet til sin egen identitet.
Kvinden har en større tilbøjelighed til at projicere sin egen indre guddommelighed over i mandens ego fremtræden. Hun ophøjer ham ubevidst, og den iboende guddommelige længsel efter foreningen af ånd, sjæl og krop rettes derfor mod ham. Derved styres begge køn med ubevidste illusioner om hinanden, i stedet for at forstå deres egen ydre som indre realitet, der er indeholdt i dem selv.
Begge køn mødes i samhørigheden og kærligheden via åbningen i hjertet. Inden da skal der være etableret åbning til de tre nederste chakraer.
Det er en yderst vigtig og udviklende proces som først for alvor er mulig, når parterne, gennem mange processer med sjælevenner eller bare modsatkønnede eller samkønnede med sjælstræk af modsat køn, forbinder sig og udfolder de stærke selvindsigter, som forskelligartede relationer skaber.
Det giver udvikling at være i sådan en tilstand a la æltning af dejen til brødets færdiggørelse. Først herefter kan sjælspartnere eller såkaldt tvillingesjæle, forene sig og via denne forening få overskud til sand uddeling af kærlighed til alt levende.
